FØR VERDENS TID!
FØR VERDENS TID refererer til en periode i Jordens historie, før den tid, vi betragter som forhistorisk. Her er nogle vigtige punkter om denne tid:
- Jordens Alder: Jorden er omkring 4,6 milliarder år gammel.
- De Første Dyr og Planter: De første dyr og planter dukkede op for omkring 700 millioner år siden.
- Menneskelignende Forfædre: Den første menneskelignende forfader, kendt som sydaben, kunne opleves i Afrika for omkring 4,1 millioner år siden.
ca. 2.588.000-ca. 12.000 f.v.t.Pleistocæn perioden
ca. 315.000 f.v.t.Menneskets forhistorie begynder i Jebel Irhoud, Marokko, og varer frem til 5000 f.kr. hvor mennesket opfandt
skriften. Blandt de ældste kendte rester af Homo sapiens er fra
Omo-Kibish I (Etiopien), der dateres for omkring 196.000 år siden, og
Florisbad (Sydafrika), dateret til 259.000 år siden.
110.000-15.000 f.v.t.Weichsel-istiden, hvor Danmark blev delvis dækket af is 3 til 4 gange.
ca. 21.000 f.v.t.Nye spor viser, at mennesker indsamlede og spiste vilde kornsorter så langt tilbage som for 23.000 år siden.
ca. 20.000-ca. 12.150 f.v.t.Mesolitikumperiodenca. 20.000 f.v.t. Antarktis oplever en hastig og pludselig stigning i temperaturen på 6°C.
ca. 17.000-ca. 13.000 f.v.t.
Ældre Dryas (kuldeperiode) lige efter den seneste istid i Europa.
ca. 16.000-ca. 14.000 f.v.t.
Palæoindianske kulturer er en samlet betegnelse for de tidligste forhistoriske
jæger- og samlerkulturer på det Amerikanske kontinent, der inkluderer Clovis- og Folsomkulturene i
Nordamerika og adskillige andre kulturer i
syd- og
mellemamerika. De tidligste palæoindianske kulturer jagede den pleistocæne megafauna såsom mammut og andre store landpattedyr, og bidragede muligvis til deres udryddelse.
ca. 15.000-5000 f.v.t.
Det var en periode med omskiftelser og hastig og omfattende ændring i miljøet, mens planeten bevægede sig fra en istid og hen mod en varmeperiode. Havniveauet steg dramatisk (og gør det fortsat). Landområder, der havde været trykket ned, da gletsjerne blev dannet, begyndte at hæve sig igen, skove og ørkener bredte sig, og klimaet blev efterhånden mere nutidigt.
ca. 14.800-10.500 f.v.t.
Winnemucca Lake er en udtørret sø i det nordvestlige Nevada, der har de ældst kendte helleristninger i Nordamerika.
ca. 14.000 f.v.t.
Arkæologiske vidnesbyrd tyder på, at det seneste tidspunkt for domesticeringen af
tamhunden er for ca. 14.000 siden. Det passer bedre med andre genetiske undersøgelser, som peger på, at alle tamhunde har fælles forfædre, som levede i Asien for ca. 15.000 år siden. Nyere DNA-undersøgelser med dansk deltagelse, har vist at alle hunde ikke kan nedstamme fra den samme ulveflok, og at hunde er blevet domesticeret flere steder på Jorden.
ca. 13.000 f.v.t.
Indledningen til den holocæne uddøen. Tidligste vidnesbyrd om
krig.
ca. 12.500-ca. 10.800 f.v.t.
Natufisk kultur indleder landbrug i det små.
ca. 12.340-ca. 11.140 f.v.t.
Det ægyptiske fundsted, Cemetery 117 (
Jebel Sahaba), er stedet for de ældst kendte spor efter krig.
ca. 12.150-ca. 11.140 f.v.t.
Ældre stenalder (natufiske kultur): visse steder slutter den ældste stenalder omkring 9.500 f.Kr.
ca. 12.000 f.v.t.
Udskåret eller malet kunst på de naturlige klipper i den centrale Sahara-ørken, stammer fra adskillige perioder, og er vigtig, fordi den viser kulturen i gamle afrikanske samfund. (
kilde)
ca. 11.700-ca. 10.800 f.v.t.
Allerødtid.
ca. 10.800 f.v.t.
Yngre dryas kuldeperioden begynder.
ca. 10.000 f.v.t.
Homo floresiensis, menneskets sidste kendte beslægtede, uddør under et vulkanudbrud.
Nordamerika: Dire Wolf, Smilodon, Gigant bæver, Ground sloth, Mammut og Amerikansk løve uddør.
Beringstrædet: Beringbroen fra Sibirien til Nordamerika dækkes med vand.
Nordamerika: Long Island bliver en ø, da vand bryder gennem den vestlige ende til den indre sø.
Verden: Havniveauet stiger brat og massive indlandsoversvømmelser sker pga. gletsjersmeltning.
De første
hulemalerier bliver udført med krigsscener og religiøse scener. Det er begyndelsen til det, som blev til
fortællekunst og omformet til
skuespilkunst.
Göbekli Tepe, er en helligdom fra yngre stenalder, beliggende på toppen af en bjergkam i det sydøstlige
Anatolien i Tyrkiet. Det er den ældste kendte, menneskeskabte, religiøse struktur, som sandsynligvis blev anlagt af jæger-samlere for ca. 12.000 år siden.
ca. 9.700 f.v.t.
Beringshavet: Landbroen fra Sibirien til Nordamerika forsvinder på grund af det stigende havniveau. Se
Beringia.
Tiden fra for ca. 11.700 år siden (9.700 f.Kr.) betragtes almindeligvis som afslutningen på forhistorien (
Pleistocæn,
Palæolitikum,
Ældre stenalder,
Seneste istid) og begyndelsen på den moderne tid, som vi kender den.
Nordamerika: Long Island bliver til en ø, og er ikke længere bare en randmoræne, da det stigende vand bryder gennem den vestlige ende af
Long Island Sound.
9560 f.v.t.
Hvis man tager
Platon bogstaveligt (og man antager at hans tal på 9.000 år før 560 f.Kr. var præcis), sank bystaten
Atlantis i havet.
9.550 f.v.t.
Ældre stenalder starter og den
Holocæne tidsperiode starter.
ca. 9500 f.v.t.
Cloviskulturen var en palæoindiansk kultur i Nordamerika (New Mexico), hvis tidligste vidnesbyrd i form af en karakteristisk form for flint-spydspids findes i forbindelse med rester af megafauna. Cloviskulturen anses traditionelt for at repræsentere de første menneskelige vandringer ind i det Amerikanske kontinent efter isens tilbagetrækning ved sidste istid, og for at være stamkultur til alle senere indianske kulturer. I dag er der voksende tilslutning blandt arkæologer til at et antal arkæologiske fundssteder i USA og Sydamerika kan dateres tidligere end de første daterede clovisfund.
Der er vidnesbyrd om høst, men ikke nødvendigvis dyrkning, af vilde græsser i
Lilleasien ved denne tid.
I
Antarktis begynder den langvarige afsmeltning af de antarktiske isdækker.
ca. 9.270 f.v.t.
Grønland oplever en pludselig og hastig temperaturstigning på 4°C
ca. 9.000 f.v.t.
Jeriko opstår som en af de første byer i Mellemøsten, hvor de første stenstrukturer bygges.
ca. 8000 f.v.t.
Europa: Den seneste istid slutter.
Asien: Stigende havniveau på grund af opvarmningen efter istiden.
Nordamerika: Gletsjerne trækker sig tilbage og hen ved år 8.000 f.Kr. var isdækket i Wisconsin.
Verden: Oversvømmelser opstår mange steder på grund af katastrofale gletsjersmeltninger.
Den neolitiske revolution: Nogle mennesker skifter fra at leve som jægere og samlere til at leve af landbrug.
Gletsjer danner stenformation i nutids New Hampshire – kendt som "
Old Man of the Mountain." Den første registrerede omtale af den gamle mand var i 1805. Den kollapsede den 3. maj 2003.
Studier af DNA tyder på, at
gederne blev tæmmet omkring 8000 f.Kr. De ældste rester af geder som husdyr er fundet i Ganj Dareh i Iran. Historisk har gedeskind været benyttet til transport af vand og vin, samt fremstilling af pergament.
Beboelse ved
Øvre Eiker og
Nedre Eiker i nutids
Buskerud, Norge.
Beboelse ved
Deepcar nær nutids
Sheffield, England.
ca. 7.500 f.v.t.
I ældre stenalder når jægerfolk frem til
Irland.
7.500-7.000 f.v.t.
Indtil ca. 5.000 f.Kr. er
Sahara væsentligt mere fugtig end i dag, og området kan sammenlignes med en savanne.
ca. år 7000 f.v.t.
Landbrug i
Mehrgarh, Kina og Mellemøsten opstår. På Nordamerikas vestkyst opstår bofaste fiskersamfund.
ca. 6.600 f.v.t.
Jiahu symboler, tegn, indridset på et skildpaddeskjold i Jiahu, Nordkina.
ca. 6.500 f.v.t.
Ubaidperioden begynder i
Mesopotamien.
Kobberalderen og
hjulets opfindelse foregår på dette tidspunkt. Inkaerne og andre vestlige samfund konstruerede hjullignende mekanismer. Man har fundet legetøj, der indeholder hjullignende konstruktioner og disse dateres til ca. år 1500 f.Kr.
Keramik blev opfundet i området vest for
Nilen.
Den Engelske Kanal dannes.
ca. 6.440 f.v.t.
En vulkan på
Kurilerne, nær Kamtjatka-halvøen, går i udbrud med en heftighed på 7 efter VEI-skalaen. Det er en af de kraftigste i
Holocænperioden.
ca. 6.400 f.v.t.
Agassiz-søen tømmes ud i oceanerne for sidste gang og efterlader søerne Manitoba, Winnipeg, Winnipegosis, og Lake of the Woods blandt flere andre i området. Tømningen kan have været årsagen til kulde- og tørketiden år 6.200 f.Kr., 200 år senere. (
Kilde)
ca. 6200 f.v.t.
8.200-års hændelsen, en pludselig og væsentlig nedkølingsehændelse.
ca. 6100 f.v.t.
Storegga jordskred forårsager en megatsunami i Norskehavet.
ca. 6000 f.v.t.
Første spor af beboelse af
Svarthola hulen i Norge.
Det stigende havniveau skaber
Torresstrædet, der adskiller Australien fra
Ny Guinea.
Forstærket udtørring og dermed afslutning på regnperioden i Sahara.
ca. 5600 f.v.t.
Ifølge teorien om oversvømmelsen af
Sortehavet blev den lavtliggende sø fyldt op fra Middelhavet. Ca. 12.500 km³ saltvand skal være strømmet ind og har omdannet søen til et salt hav. Ifølge en populær, men omstridt teori der blev lanceret i 1998, er det denne begivenhed, der ligger bag
den bibelske syndflodsmyte. Se kort
her.
ca. 5000 f.v.t.
Byer og paladser fra skiftende kulturer i Mesopotamien.
Metallurgi dukker op.
ca. 4500 f.v.t.
De første, europæiske landbrugssamfund opstår ved det nuværende
Bylany i Tjekkiet.
Danmark: Ertebølletiden.
Badari-kulturen opstår ved Nilens bred. Badari-kulturens døde blev begravet i fosterstilling med øjnene mod vest iført tøj og med en række personlige ejendele. Dette er de første tegn på den egyptiske
dødekult.
ca. 4000 f.v.t.
Det egentlige landbrug bliver taget i anvendelse i Danmark af den såkaldte
Tragtbægerkultur.
Mange palæoindianske kulturer udviklede sig gradvist til bofaste landbrugskulturer frem til 1000 f.v.t. De palæoindianske kulturer kendes i dag primært fra stenredskaber, ofte fundet i forbindelse med rester af bopladser eller jagtpladser.
3900 f.v.t.
Intens udtørring udløste en verdensomspændende vandring mod floddalene. Det kan have medvirket til ændringer i menneskelig adfærd som f.eks. indførelse af patriarkat, privat ejendomsret, social lagdeling, udvikling af jegfølelse, tro på et
liv efter døden og
genfødsel, dyrkelse af antropomorfe
guddomme og tanken om en lineær, historisk tidsopfattelse. Deri kan også ligge en inspiration for myten om
menneskets fald.
ca. 3600-2800 f.v.t.
Klimaændring: kulde og tørke i Vesteuropa og tørke i Sahara og Mellemøsten.
ca. 3500-3000 f.v.t.
Afslutning af regnperioden i Yngre stenalder og tilbagevenden af meget varme og tørre vilkår i Sahara.
ca. 3500 f.v.t.
Sumerisk kileskrift anvendes for første gang.
De mystiske
Carnac-bautasten rejses i Frankrig.
Watson Brake er et arkæologisk sted i det nuværende Ouachita Parish, Louisiana, USA fra den arkaiske periode, som betragtes som det ældste jordhøjskompleks i Nordamerika. Se kort
her.
ca. 3100 f.v.t.
Uruk-kulturen begynder i
Mesopotamien.
ca. 3000-300 f.v.t.
Matematik der blev udviklet og anvendt i
det gamle Egypten.
Memphis i Egypten blev grundlagt. Både
Hor-Aha og
Menes tilskrives æren for grundlæggere. Det er muligt, at det er to navne for den samme person. Med omkring 30 000 indbyggere var Memphis verdens største by fra grundlæggelsen til ca. 2250 og igen fra 1557 til 1400. Se kort
her.
ca. 3000-2800 f.v.t.
Det 30 km brede
Burckle krater er dannet i det Indiske ocean. Det er muligt, at det skyldes et meteor- eller kometnedslag, og begivenheden kan have dannet baggrund for de fleste oversvømmelsesmyter. Se kort
her.
ca. 3000 f.v.t.
Opførelsen af
Stonehenge begynder. I sin første version består den af en cirkelrund grøft og vold med 56 træpæle. (Caroline Alexander:
If Stones Could Speak i National Geographic Magazine, juni 2008).
Voksestedet for Prometheus, verdens ældste, kendte levende organisme, ved Wheeler Peak i Nevada, USA. Kredit: James R. Bouldin/Wikipedia.orgca. 2880 f.v.t.
Træet ”
Prometeus” (en Børstekoglefyr (Pinus longaeva)) spirer ved
Wheeler Peak i Nevada, USA. Den blev tidligere anset for at være verdens ældste, ikke-klonede organisme. Det blev fældet af en studerende i det amerikanske skovvæsen i 1964 for at blive brugt til forskning. På det tidspunkt kendte man ikke så præcist træets alder og i hvert fald ikke dets rekordstatus. Navnet stammer fra den mytologiske figur
Prometheus, der efter at have stjålet ilden fra guderne og givet den til menneskene af Zeus blev dømt til at blive holdt fanget til evig tid, mens en ørn hakkede hans lever, der voksede ud igen. Se kort
her.
ca. 2832 f.v.t.
Træet ”
Metusalem” (en Børstekoglefyr (Pinus longaeva)) spirer i White Mountains, Ohio. Den er for tiden verdens ældste, kendte ikke-klonede organisme. Se kort
her.
ca. 2807 f.v.t.
Den formodede dato for et nedslag af en asteroide eller komet mellem Afrika og Antarktis ligger omkring solformørkelsen den 10. maj. Dette bygger på analyse af oversvømmelsesberetninger. Nedslaget fremkaldte sandsynligvis Burckle krateret og
Fenambosy chevronaflejringen. Se kort
her.
2773 f.v.t.
Ny ægyptisk
kalender i brug. Den reguleres efter
Sirius' stilling på himlen, og dette årstal er den første sikre tidsangivelse.
ca. 2650 f.v.t.
Den sumeriske fortælling om
Gilgamesh beskriver store områder med Cederskov i den sydlige del af det nuværende Irak. Gilgamesh trodser guderne og fælder skoven. Til gengæld siger guderne, at de vil forbande
Sumer med ild (eller muligvis tørke).
Nogle af de første love til beskyttelse af de tilbageværende skove udstedes i
Ur.
Af Ricardo Liberato - All Gizah Pyramids, CC BY-SA 2.0, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2258048ca. 2630-1815 f.v.t.
Opførelse af
de egyptiske pyramider.
ca. 2600 f.v.t.-1697 e.v.t.
Mayaerne er et folk i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika med en 3000-årig historie. Mayafolket forsvandt aldrig; der bor i dag millioner af mayaer i området, og flere af dem taler et af maya-familiens sprog. Den geografiske udbredelse af Maya-civilisationen kendt som Maya-området strakte sig over de sydlige mexicanske stater
Chiapas,
Tabasco og
Yucatán-halvøens stater:
Quintana Roo,
Campeche og
Yucatán. Mayaområdet strakte sig også over hele den nordlige centralamerikanske region og vore dages
Guatemala,
Belize,
El Salvador og det vestlige
Honduras.
ca. 2600 f.v.t.
Kobberudvinding og -bearbejdning.
ca. 2558-2449 f.v.t.
Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af verdens syv underværker, og den ligger i
Giza, i Kairos nærhed. Khefrens pyramide er den mellemste pyramide på Giza plateauet, den er let genkendelig på, at den stadig har en tredjedel af den oprindelige ydre-beklædning tilbage på toppen af pyramiden. Se kort
her. (
Kilde)
ca. 2500-400 f.v.t.
Olmekerne er den ældste og første, kendte
civilisation i
mesoamerika. Det er et mystisk folkeslag, som videnskaben endnu ikke ved meget om, da de ikke efterlod skrifttegn eller anden form for skrift ud over deres underlige stenansigter. Stenansigterne ligner ikke andre fund i Mellemamerika, da de har en afrikansk udformning med brede næser og store læber, i det hele taget negroide træk, mens andre efter sigende ligner europæere i udseendet, med for eksempel tydeligt fuldskæg. De levede i den sydlige del af det centrale Mexico, som i grove træk svarer til regionerne
Veracruz og
Tabasco på den mexicanske landtange, men olmekisk kunst er blevet fundet helt til El Salvador.
ca. 2500 f.v.t.
Punt var handelspartner med Egypten og var kendt for at producere og eksportere guld, aromatiske harpiks, grenadilla, ibenholt, elfenben og vilde dyr. Kongeriget er kendt fra gamle egyptiske optegnelser over handelsekspeditioner. Den nøjagtige placering af Punt diskuteres af historikere.
Stonehenge i England, første byggefase. Se kort
her.
Sahara bliver fuldstændigt udtørret og betingelserne bliver i store træk identiske med dem, der kendes i dag. Udtørringen havde stået på fra 7.500-6.000 f.Kr. som et resultat af forskydningen af det vestafrikanske monsunbælte sydpå fra
Sahel, forstærket af 5.900-års begivenheden.
2200 f.v.t.
Astronomien begynder at blomstre i Ægypten, Babylonien, Indien og Kina.
Indledningen til en alvorlig tørke i Nordafrika, Sydvestasien og det centrale Nordamerika, som sandsynligvis blev årsag til sammenbruddet af både Det gamle rige og det Akkadiske rige i Mesopotamien. Dette falder sammen med overgangen fra den subboreale periode til den subatlantiske.
2100 f.v.t.
Opførelsen af
Zigguraten i Ur.
ca. 2000 f.v.t.
Paladserne ved
Knossos, Phaistos og Mallia på Kreta bliver opført.
2136 f.v.t.
I Kina observeres første, dokumenterede solformørkelse.
ca. 2100 f.v.t.
Digtet om Gilgamesh eller Gilgamesh-eposset regnes for at være verdens første litterære storværk. Det er beretningen om kong Gilgamesh fra byen Uruk i Mesopotamien. Den amerikansk fysiolog og videnskabsforfatter Homer W. Smith påpeger ligheder mellem Skabelsesberetningen og disse digte, såsom inddragelsen af skabelsen af det første menneske (Adam/Enkidu) i Edens have, Kundskabens træ, og den vildledende slange, samt andre ting i
Det Gamle Testamente.
Opførelsen af
Zigguraten i Ur i det 21. århundrede f.v.t.
ca. 1900 f.v.t.
Atrahasisfortællingen beskriver en oversvømmelse i Babylonien med advarsler om konsekvenserne af overbefolkning.
ca. 1800 f.v.t.
De tidligste astronomiske observationer dokumenteres i Mesopotamien.
1750 f.v.t.
Hammurabi herskede over
Babylon og
Babylonien fra 1792 f.Kr. til sin død i 1750 f.Kr. Med erobringen af
Sumer og
Akkad, gjorde han en ende på det sumeriske Isin-dynasti, og blev den første hersker i det mesopotamiske oldtidsrige, Babylonien. Hammurabi er kendt som en af de allertidligste lovgivere med hans lovsamling
Hammurabis lov.
ca. 1700 f.v.t.
Bronzen nåede til Danmark, og stenalderen ophørte. Mange kulturtræk fortsatte imidlertid langt op i bronzealderen, såsom jordfæstelse i gravhøje. Stenredskaberne fortsatte, fordi de var billige, frem til den ældste jernalder.
1600 f.v.t.
Det
Minoiske vulkanudbrud ødelægger størstedelen af øen
Santorini (Thera), men også den minoiske kultur på
Kreta. Det kan være baggrunden for sagnet om ”
Atlantis”. Se kort
her.
1550-1070 f.v.t.
Dronningernes dal er en dal i Egypten, hvor hustruerne af de egyptiske faraoer blev begravet i oldtiden. Den mest berømte af gravene er Dronning
Nefertaris overdådigt udsmykket grav, QV66, som er den største og mest spektakulære i Dronningernes Dal. Se kort
her.
1539-1075 f.v.t.
Kongernes Dal, eller Wadi el-Muluk på arabisk, er en dal i Egypten, hvor gravene for faraoerne i Det nye rige blev bygget. Dalen ligger ved Nilens vestlige bred overfor fortidens
Theben (nutidens Luxor). I dalen er faraoer som
Seti I, og
Ramses II begravet, hvis begge grave er udsmykket med Egyptisk maling, Hieroglyffer og offergaver. Desværre er gravene blevet udsat for gravtyve der har berøvet gravene for alt med værdi, som f.eks deres gyldne ædelsdele, skulpturer og deres sarkofag. Se kort
her.
1400-1200 f.v.t.
Arkæologiske fund viser, at mange af de tidlige israelitter tilbad billeder af flere guder – en skik, de havde svært ved at opgive. Det store opgør med jødernes flerguderi kom ifølge 2. Mosebog ved, at Moses modtog De 10 Bud fra Gud på Sinai-bjerget.
ca. 1370 f.Kr. – ca. 1330 f.v.t.
Nefertiti var en ægyptisk dronning, som regerede fra 1353 f.Kr.-1336 f.Kr. og den vigtigste hustru til Farao
Akhenaton (som tidligere blev opkaldt efter sin slægt Amenhotep IV).
Danmark: Egtvedpigen er et berømt gravfund fra bronzealderen. Det er et af de bedst bevarede fund primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. Fundet blev gjort i 1921 og er udstillet på Nationalmuseet.
1334-1323 f.v.t.
Tutankhamon var det 18. dynastis farao i det Nye Rige. genoprettede den gamle egyptiske religion, der var blevet opløst af hans far, berigede præstedømmene fra to vigtige kulter og begyndte at genoprette gamle monumenter, der var beskediget i den forrige Amarna-periode.
Han er bedst kendt for at være den eneste farao hvis grav (KV62) er blevet fundet i næsten intakt stand. Den overvældende mængde af værdifulde genstande fundet i denne unge konges grav fører naturligt til spekulationer om, hvad der må have været i de udplyndrede grave for vigtigere faraoer. Hans grav blev fundet af arkæologen
Howard Carter, hvis ekspedition blev finansieret af
Lord Carnarvon. Mumien sad uhjælpeligt fast i et tykt lag harpiks og olie, som balsamøren i sin tid havde hældt ud over liget, og for at få kongens jordiske rester ud af kisten skar arkæologen både arme, ben og hoved af. I alt endte faraoen i 13 stykker.
1300 f.v.t.
Abydos var en betydelig by og centrum for
Osiriskulten, hvor mange af de tidligere faraoer er begravet. Se kort
her.
1279 f.v.t.
Ramses 2. er nok den mest kendte farao fra det gamle Egypten. Han herskede i 66 år fra 1279 f.Kr. til sin død i 1213 f.Kr. Han blev farao som 25-årig og er den af faraonerne, som har regeret længst. Han er den af faraonerne, som har bygget flest monumenter, og er den farao, som er afbildet i flest statuer.
1250 f.v.t.
Hebræere udvandrer fra Ægypten, anført af
Moses. På Sinaibjerget i ørkenen fandt pagtstiftelsen sted mellem Gud og Israel med Moses som mellemmand, og efter 40 års ørkenvandring førte han folket frem til Kanaans grænse. Selv døde Moses på bjerget Nebo i 1273 f.v.t., før han nåede at betræde det forjættede land.
1206-1187 f.v.t.
Centraleuropa oplevede i store træk mere fugtige forhold, mens der var væsentligt mere tørt i den østlige del af Middelhavsområdet. Det ser ud til, at man i stort omfang opgav at leve af jordbrug og i stedet gik over til omvandrende hyrdedrift i det centrale
Anatolien, på
Sinai og i det nordvestlige
Arabien.
1200 f.v.t.-1300 e.v.t.
Oprindelige Puebloere (anasazi) var et gammelt indfødt amerikansk folkeslag, der var udbredt i det nutidige
Four Corners-område i USA, bestående af det sydlige
Utah, det nordlige
Arizona, nordvestlige
New Mexico, og sydvestlige
Colorado.
1200-800 f.v.t.
Olmekerne var et folk, der levede i den sydlige del af det centrale Mexico, som i grove træk svarer til regionerne Veracruz og Tabasco på den mexicanske landtange, men olmekisk kunst er blevet fundet helt til El Salvador. Olmekerne dominerede deres områder fra ca. 1200 f.Kr. til 800 f.Kr. De bedst kendte olmekiske centre er ved La Venta, San Lorenzo Tenochtitlan, Tres Zapotes, Chalcatzingo og La Mojarra.
ca. 950 f.v.t.
Det første tempel husede
Pagtens Ark, der indeholdt stentavlerne med
De 10 Bud, som Moses angiveligt fik af Gud, bygget af
Kong Davids søn,
Salomon. Salomon regerede Israel fra omkring 970 f.Kr. til 928 f.Kr. Ifølge den bibelske kronologi var hans regeringstid 1037 f.Kr. – 998 f.Kr. Der er ikke fundet beviser for, at der findes en historisk Salomon. Der er dog fundet inskriptioner, og udgravningerne fortsætter.
753 f.v.t.
Antikkens Rom tager sin begyndelse med grundlæggelsen af byen. Dette markerer også begyndelse på
antikken.
721 f.v.t.
I Babylon registreres første måneformørkelse.
650 f.v.t.
Maya-kulturen blomstrer i Guatemala. Mayaerne byggede de berømte byer
Tikal,
Palenque,
Copán og
Kalakmul, foruden
Dos Pilas,
Uaxactun,
Altun Ha og mange andre i området. De etablerede et landbrugsintensivt og bycentreret rige bestående af mange uafhængige bystater. De mest bemærkelsesværdige monumenter er de pyramider, som blev bygget i de religiøse centre og herskernes tilhørende paladser. Andre vigtige arkæologiske levn er udskårne stenplader kaldet stelae (mayaerne kaldte dem tetun eller "træ-sten"), som afbilleder herskere. I hieroglyftekster beskrives deres slægt, krigstriumfer og andre gerninger.
ca. 587 f.v.t.
Jerusalem blev indtaget af babylonierkongen Nebukadnesar 2., der rev Salomons templet ned. Jøderne var overbeviste om, at Gud svigtede dem, fordi de havde syndet mod hans bud. De hjemvendte opførte derfor et nyt tempel, så de kunne tilbede Gud efter forskrifterne.
ca. 566 f.v.t.
Panathinaikoen der er det eneste større sportsstadion i verden, som er bygget helt af hvidt marmor, afholdte de Panathenæiske lege til ære for gudinden Athene. På det tidspunkt havde stadionet træklædte siddepladser. Det blev genopført i marmor af arkonten Lykurg fra Athen i 329 f.Kr. og udvidet og renoveret af
Herodes Atticus i 140 e.Kr. til en kapacitet på 50.000 siddepladser. Resterne af den gamle struktur blev udgravet og forskønnet for midler, stillet til rådighed af Evangelis Zappas til genoplivelsen af de Olympiske Lege.
539 f.v.t.
Kyros den Store – det gamle Persiens første konge, erobrede byen Babylon. Men det var hans næste handlinger, der markerede et stort fremskridt for mennesket. Han frigav slaverne, erklærede at alle havde ret til at vælge sin egen religion og etablerede racemæssig lighed. Disse og andre bestemmelser blev noteret på akkadisk sprog med kileskrift på en lerbagt cylinder.
534 f.v.t.
som 29 årig så
Siddhartha Gautama (Buddha) for første gang en olding og senere en syg og så en død mand. Han indså derved, at det liv, han hidtil havde levet, var en illusion, og at det virkelige liv var fuld af lidelse. Da han også mødte en munk, besluttede han, at han ligesom munken ville praktisere strenge bodsøvelser og askese. Gennem seks år boede Buddha i skoven og spiste i perioder kun ét riskorn om dagen; til sidst besvimede han af træthed. Dette førte til erkendelsen af, at hverken den totale begærsopfyldelse, som han havde fået i sin faders palads, eller den totale forsagelse, som dannede grundlag for askesen, var vejen til frelse. Det var derimod
den gyldne middelvej. Som 35-årig besluttede Buddha at meditere i skyggen af et bo-træ (samme art som figentræet) indtil han nåede den fuldkomne oplysning. Han modstod
Maras fristelser, og endeligt erkendte han sine tidligere tilværelser og årsagskæden. Derved blev han en buddha, der betyder “den, som er vågnet.” Efter oplysningen drog Buddha rundt i Nordindien og forkyndte sin lære,
Dharma, om hvorledes man frelser sig selv. Undervejs stiftede han munke- og nonneordenen,
sangha. I cirka 483 f.Kr. døde han i Kushinagar og opnåede derved parinirvana.
509 f.v.t.
Kloakering af Rom.
Demokratiet skabes i
Athen,
Oldtidens Grækenland.
ca. 500 f.v.t.
Athens kriminelle fik afgjort deres skæbne af en 12 mand stor forsamling af borgere. Mændene skulle afsige dommen og udmåle straffen. (
Kilde)
490 f.v.t.
Slaget ved Marathon fandt sted under Perserkrigene, nærmere bestemt i det, der kaldes den 1. perserkrig. Efter overleveringen blev en budbringer,
Phidippedes, sendt fra slagmarken til Athen med sejrsbudskabet. Han løb de 40 km fra slagmarken nær Marathon til Athen for at aflevere sejrsbudskabet: Νικῶμεν! (nikomen, "Vi har sejret"). Han faldt død om efter at have afleveret sejrsbudskabet. Atletikdisciplinen maratonløb blev introduceret ved de første moderne olympiske lege 1896 i Athen, hvor der blev løbet fra Marathon til Athen, med inspiration fra denne legende.
Leonidas var konge af bystaten
Sparta fra omkring 490 f.Kr. og frem til sin død i slaget ved Thermopylæ. Næsten alt, man i dag ved om Leonidas, har Herodot som kilde. Leonidas førte de 300 spartanske elitesoldater til bjergpasset Thermopylæ, som var indgangen til de græske bystater. I dette smalle pas havde de få spartanere en chance mod den fremrykkende persiske hær under kong
Xerxes 1. Leonidas' bedrift forsinkede den persiske hær længe nok til, at Athen fik tid evakueret sin befolkning, og organiseret sin flåde før slaget ved Salamis. I dag regnes Leonidas som en af de store græske helte, og hans ry er genopvækket gennem filmen 300 om spartanernes kamp mod overmagten.
ca. 450 f.v.t.
Herodot var en græsk historiker, der rejste rundt i store dele af perserriget, formentlig som en opdagelsesrejsende end som handelsmand. Han beskrev pyramiderne i Egypten, Babylon i Mesopotamien og mødte de skythiske folkeslag langs Sortehavets nordkyst. Han levede i en tid uden arkiver, hvor viden om fortiden stadig hvilede på mundtlig tradition, og formålet med hans værk var derfor også forskelligt fra en moderne historikers. Herodot ville ikke blot forklare begivenhedernes sammenhæng; han ville først og fremmest bevare mindet om dem for eftertiden, og uden hans værk ville vi næsten ingen viden have om denne epoke i oldtidens historie.
464 f.v.t.
Anaxagoras bragte filosofien til Athen; han sluttede sig til kredsen af kunstnere og digtere, der samlede sig omkring Perikles. Men ligesom senere Protagoras og Sokrates oplevede han, at blive anklaget for blasfemi af athenerne. Det var gået tilbage med Perikles' magt; og Anaxagoras blev kritiseret for sine udtalelser om, at Solen ikke er en guddom, men en glødende masse, "noget større end Peloponnes". Den aldrende filosof flyttede tilbage til Lilleasien, og skal ved afrejsen have sagt: "Naturen har for længst afsagt dom i sagen mellem mine anklagere og mig."
444 f.v.t.
De fem mosebøger anerkendes som kanoniske: "
I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden".
440 f.v.t.
Athen gik ind på Milets side i en konflikt mellem
Samos og
Milet om kontrollen over bystaten
Priene. Efter ni måneders belejring overgav Samos sig til den athenske flåde, og blev tvunget til at nedrive sine bymure og overlade sin flåde til Athen, samt betale en erstatning på 1.500 talenter. Dertil skal
Perikles have beordret alle trierarker (officerer på krigsskibe) og marinesoldater henrettet ved
korsfæstelse på torvet i Samos. Straffemetoden kaldtes
apotympanismos. Efter ti dages korsfæstelse blev hovedskallen knust med køller, og den døde smidt udenfor bymuren uden begravelse.
Apotympanismos var den ene af de to etablerede henrettelsesforme i Athen, og blev kun benyttet i særlig graverende tilfælde. Den anden var at tømme et bæger med saft af
skarntyde, som
Sokrates gjorde.
430 f.v.t.
Pest raser i Athen fra 430-423 f.v.t..
399 f.v.t.
Sokrates dødsdømmes på torvet i Athen og henrettes. Platon nedskriver hans forsvarstale.
ca. 387 f.v.t.
Platon grundlægger "
Akademiet" i Athen, det første universitet.
323 f.v.t.
Alexander den Stores karriere som verdenserobrer endte en formiddag d. 10. eller 11. juni i Babylon af en mystisk sygdom. Han var kun en måned fra sin 33 års fødselsdag. Det er i tidens løb blevet fremsat forskellige teorier om grunden til hans død: forgiftning, sygdom eller et tilbagefald efter en malaria, som han fik i 336 f.Kr. De fleste peger på, at Alexander døde af feber efter en særlig vild fest.
By Peter Andersen - Own work, CC BY-SA 3.0, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=293586ca. 300 f.v.t.
Teotihuacán var den største by i det præ-columbianske Amerika. Den ligger i delstaten Mexico i Mexico, ca. 40 km nordøst for Mexico City. Byen havde sin storhedstid fra 300 til 600 e.v.t., hvor den var centrum for en indflydelsesrig kultur. Da byen var på sit højeste, dækkede den et areal på 13 km² og var formentlig hjemsted for over 150.000 indbyggere, måske endda så mange som 200.000. Den brede centrale boulevard, kaldt De Dødes Vej, var omgivet af imponerede ceremoniel arkitektur, blandt andre Solens pyramide, Månens pyramide, Den Fjerklædte Slanges tempel (fejlagtigt kaldet for den aztekiske gud Quetzalcoatls pyramide) og mange mindre templer og paladser. De aztekiske navne i byen var givet af aztekerne, som fandt byen som en forladt ruin ved skabelsen af deres imperie. Se kort
her.
ca. 299-279 f.v.t.
Fyrtårnet ved Alexandria blev bygget af den græske arkitekt Sostratos. Det 135 meter høje fyrtårn blev ødelagt ved et jordskælv i 1375, og ingen ved i dag, hvordan tårnet så ud. Se kort
her.
ca. 280 f.v.t.
Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden, grundlagt af Ptolemaios 2. af Egypten, og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter, som i sin storhedstid skal have haft mellem 400.000 og 700.000 skriftruller, fortrinsvis med græsk litteratur. En af grundene til, at der kendes så lidt til biblioteket, er den, at det blev ødelagt nogle århundreder efter dets grundlæggelse. Alt, hvad der er tilbage af mange de bind, er nogle forjættende, men uopnåelige titler, der henviser til al den historie, der er forsvundet ved bygningens ødelæggelse. Ifølge
Plutarch brændte biblioteket i 47 f.Kr. Ikke overraskende er det store bibliotek sidenhen blevet gjort til et symbol på viden.
275 f.v.t.
Kolossen på Rhodos fuldføres.
269-232 f.v.t.
Ashokas regeringstid og begyndelsen på spredningen af
buddhismen.
264 f.v.t.
Første offentlige
gladiatorkampe finder sted i Rom.
240 f.v.t.
Eratostenes (275-195) anvender længde og breddegrader og beregner jordens diameter. Han var leder af Biblioteket i Alexandria.
239 f.v.t.
Første registrerede passage af
Halleys komet, men nogle ting tyder på at man så langt tilbage som i 1059 f.Kr., har kendt til kometen. Halleys komet passerer jorden en gang hvert 75.-76. år..
200 f.v.t.
Aksetiden, en revolution inden for tænkning, som vi kalder for filosofi, begynder i Kina, Indien og Europa med folk som
Sokrates,
Platon,
Homer,
Siddharta Gautama,
Lao-tse,
Konfutse, der alle levede på denne tid.
71 f.v.t.
Spartacus anfører et slaveoprør mod Rom, hvor en flok gladiatorer flygter fra en gladiatorskole i
Capua. Til sidst blev opgaven med at nedkæmpe de 70.000 slaver overladt til
Crassus, der besejrer dem ved floden Silarus, hvor Spartacus dør. De overlevende slaver korsfæstes langs
Via Appia.
10. januar 49 f.v.t.
Julius Cæsar krydsede floden
Rubicon, med ordene "terningen er kastet" (latin: jacta est alea) og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland. Den 10. juli 48 f.Kr. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved Pharsalos i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Egypten, hvor han blev snigmyrdet af en officer under befaling af Ptolemaios 13. af Ægypten. Se kort
her.
15. marts 44 f.v.t.
Gajus Julius Cæcar lader sig udråbe til diktator for livstid. Herudover bærer han titlerne konsul, censor og tribun. Han myrdes med 22 dolkestød efter møde i senatet. Blandt de medsammensvorne er Cassius og Brutus ("Også du min søn …") Ifølge Cæsars testamente er hans adoptivsøn Octavian arving til Romerriget.
29. august 31 f.v.t.
Kleopatra, dronningen af Egypten, giftede sig med Marcus Antonius i 37 fvt., men et opgør mellem Antonius og Octavian, den senere kejser Augustus, endte med Antonius og Kleopatras nederlag i Slaget ved Actium. De flygtede til Egypten, hvor først han og senere Kleopatra begik selvmord. Ifølge overleveringen lod Kleopatra sig bide af en hugorm eller kobra. Ny forskning peger på, at Kleopatra døde efter at have indtaget skarntyde blandet op med stormhat og opium.
9. oktober 29 f.v.t.
Apollontemplet på
Palantinerhøjen i Rom indvies. Se kort
her.