|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:09:52 GMT 1
Her følger en oversigt over menneskets udvikling og historie, hvor man mener, at det moderne menneske først opstod, til mange andre videnskabelige og arkæologiske opdagelser verden rundt. Historie henviser ifølge Wikipedia til det, der skete i fortiden, eller forskning og formidling af denne fortid = historie skrivning. Man skelner imellem historisk tid og forhistorisk tid. Historisk tid er den tid, hvor vi har skriftlige kilder fra, og forhistorisk tid er fra tiden før skriftsproget. Forhistorisk tid udforskes derfor af arkæologer i stedet for historikere. Jeg har valgt at medtage begge dele i denne kronologi. Herunder vil jeg dog i historisk tid indsætte de forskellige opdagelser i det år de blev opdaget før år 0. Forhistorisk og historisk tid får derfor lige et indlæg for sig selv. Tråden her vil blive meeegalang, hvis jeg vælger at tage alt med, som jeg ikke lige er interesseret i. Derfor linker jeg til videre læsning, for dem, der skulle være interesseret i at dykke længere ned i historien. Dette er udelukkende de begivenheder, som jeg finder interessante, og skulle jeg have sprunget noget over, er det fordi jeg ikke har fundet noget interessant nok at nævne på siden her - eller at jeg simpelthen ikke er nået til den begivenhed endnu. Der er tusinder af begivenheder, man skal sætte sig ind i efterhånden som man opdager dem. Men typisk er jeg blevet interesseret i et emne, fordi det har været omtalt i nyhederne eller diverse historieblade eller opslagsbøger jeg har læst gennem mit liv. Mennesket har til alle tider haft et dybfølt behov for at finde en forklaring på sin herkomst. Hvor kommer vi fra? Hvordan er vi blevet til det, vi er? Og hvor er vi på vej hen?
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:39:29 GMT 1
FORHISTORISK TID Tidslinjen for menneskelig evolution skitserer de vigtigste begivenheder i den moderne menneskelige arts evolutionære afstamning, Homo sapiens, gennem hele livets historie, begyndende for omkring 4 milliarder år siden ned til den seneste evolution inden for H. sapiens under og siden den sidste istid.
Menneskets udvikling er den forandringsproces eller evolution, der har ført til fremkomsten af nutidens menneske. Mennesket og chimpansen havde en fælles forfader for cirka 5-7 millioner år siden. Udviklingen fra denne fælles forfader omfatter blandt andet neandertalere og andre nu uddøde arter som Homo erectus, kaldet abemennesker eller homininer. De er alle karakteriseret ved den oprette gang i modsætning de afrikanske menneskeabers "knogang".
Menneskets uddøde forfædre er fundet som fossiler rundt omkring i verden, mest almindeligt i Afrika. Man har desuden fundet stenredskaber, der er 2-3 millioner år gamle. Mennesket tilhører slægten Homo, der udskiltes fra andre abemennesker for ca. 2,5 mio. år siden. De ældste fossiler efter anatomisk moderne mennesker er 200-300.000 år gamle.
TIDSLINJE:Superæon Prækambrium (4.570 – 542 mio år)Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner. Prækambrium begynder med Jordens dannelse for omkring 4.570 millioner år siden, og denne superæon slutter med omfattende mængder af makroskopiske hårdskalsfossiler, hvilket markerer begyndelsen af perioden kambrium i den yngste æon, Phanerozoikum, for omkring 542 millioner år siden. Forbavsende lidt er kendt om Prækambrium, på trods af at Prækambrium tidsmæssigt udgør 8/9 af Jordens historie, og den smule, der er kendt, er blevet opdaget i de sidste 40-50 år.- Æon: Hadal, Hadean (4.570-3.800 mio år)
- 4200 millioner år siden: Liv begyndte at udfolde sig meget tidligt på Jorden. Oprindeligt troede man, at Livet først fandt sin plads på Jorden i perioden Kambrium, men det er gennem palæontologiske fund påvist, at liv, mikrober, allerede levede i æonen Arkæikum for 3.800 millioner år siden – et stykke inde i superæonen Prækambrium.
- Velpræserverede bakterier ældre end 3.460 millioner år er blevet fundet i flint i Warrawoona i det vestlige Australien. Man har fundet fossiler, som formodentlig er 100 millioner år ældre i samme område. Der er temmelig gode kilder, der viser, at der har været liv i resten af Prækambrium.
- 4000-3800 millioner år siden: Det store bombardement skete i en periode for omkring , da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet. Nærmere bestemt placeres Det Store Bombardement til perioden fra 3,8 til 3,9 milliarder år siden. Bombardementet opstod efter en relativ rolig periode på flere hundrede millioner år og dannede kratere så store som kontinenter. Nyere dansk forskning har vist, at Jorden i perioden for 4,3 til 4,1 milliarder år siden har været udsat for et tidligere meteorbombardement. Nedslagene menes at have bragt store mængder vand med sig, se nedenfor "Jordens hydrosfære".
- Æon: Arkæikum, Archæikum, azoikum, Archaean, ældre prækambrium (De ældste klipper), (3.800-2.500 mio år)
- Eoarkæikum (engelsk) (4.000-3.600 mio år)
- 3800-2450 millioner år siden: Iltkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca. mellem i æonen Prækambrium, da cyanobakterier udviklede evnen til at udskille ilt som et restprodukt fra omdannelse af CO2 ved fotosyntese. Den store mængde dannede ilt medførte en økologisk krise.
- Palæoarkæikum (engelsk) (3.600-3.200 mio år)
- Mesoarkæikum (engelsk) (3.200-2.800 mio år)
- Neoarkæikum (engelsk) (2.800-2.500 mio år)
- 2600-80 millioner år siden: Kursk-krateret er et "underjordisk" nedslagskrater i nærheden af byen Kursk i Rusland. På jordoverfladen er der ingen tegn på det 6 km i diameter store krater. Den centrale hævning af krateret er omkring 200 m og det ringformede krater har en dybde på 260 m i forhold til jordoverfladen.
- Æon: Proterozoikum, "Jordens Urtid", yngre prækambrium, (Cyanobakterier og Eucaryoter opstår)
- Palæoproterozoikum (2.500-1.600 mio år)
- 2200 millioner år siden: Nogle istider er blevet dateret til at gå så langt tilbage som til den Huronianske epoke.
- 2023 millioner år siden: Asteroiden, som slog ned ved Vredefort, er én af de største, som har ramt jordens overflade, og det er beregnet, at den kan have haft en diameter på mere end 10 km. Krateret, er det næstældste på Jorden, har en diameter på ca. 300 km.
- Mesoproterozoikum (1.600-1.000 mio år)
- Neoproterozoikum (1.000-542 mio år)
- 1000 millioner år siden: Jordens pladetektonik er kun sparsomt kendt fra prækambrium. Det antages, at størsteparten af Jordens landmasser blev samlet i et superkontinent. Det formodede superkontinent er kendt som Rodinia og brød op for omkring 600 millioner år siden.
- 600 millioner siden: Den bedst undersøgte er Sturtian-Varangian-istiden, som sikkert har dækket Jorden med is helt til Ækvator, hvilket har fået kloden til at ligne en snebold. Det er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
- 600-542 millioner år siden: Temmelig mange forskellige blødkropsformer er kendt fra flere steder verden over. Denne tidsperiode bliver henført til Ediacara. Hårdskallede skabninger dukker op mod periodens slutning for 600 millioner år siden.
- 543 millioner år siden: Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.
- 600-500 millioner år siden: Det sydlige Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand. På samme tid var Nordamerika og Eurasien forenet i det nordlige superkontinent Laurasien.
Af Original upload by en:User:Tbower - USGS animation A08, Public Domain, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=583951
- Æon: Phanerozoikum, Phanerozoikum (Betyder: "Tydeligt Liv")
- Æra: Palæozoikum, "Jordens Oldtid", ("Gammelt Liv") (542 – 248 mio år)
- Periode (system): Kambrium (542 – 505 mio år), (Første armfødder, trilobitter, bløddyr, koraller og fisk)
- Periode (system): Ordovicium (505 – 438 mio år), (Første søstjerner, søliljer, mosdyr og søpindsvin)
- Periode (system): Silur (438 – 408 mio år), (Største søskorpioner og landplanter)
- Periode (system): Devon (408 – 360 mio år), (Første mider, tusindben, hajer, vingeløse insekter, benfisk og frøer)
- 377 millioner år siden: 5 km i diameter var asteroiden, som slog ned i Darlarne det centrale Sverige og skabte Siljansringen. Det 52 km brede krater er blandt de 15 største i verden. Derfor har forskere sat den i forbindelse med en masseudryddelse, som hærgede på Jorden omkring dette tidspunkt. Udryddelsen af arter fandt dog sted over længere tid, måske helt op til 25 millioner år, så nedslaget har formentlig kun været en af flere årsager.
- Periode (system): Karbon (360 – 286 mio år), (Første hvirveldyr på land, første belemnitter (vættelys-blæksprutter), kakerlakker, krybdyr og bregner)
- Periode (system): Perm (286 – 248 mio år), (Første nøgenfrøede planter (Gingko) og biller. Den største masseuddøen, hvor op til 95% af alle arter uddøde)
- Æra: Mesozoikum, "Jordens Middelalder", (dinosaurernes tidsalder) (248 – 65 mio år)
- Periode (system): Trias (248 – 213 mio år), (Første dinosaurer, skildpadder, krokodiller, flyveøgler og pattedyr)
- Periode (system): Jura (213 – 144 mio år), (Opsprækning af Pangæa (180 mill.år). Første salamandre, fugle)
- Periode (system): Kridt (144 – 65 mio år), (Første slanger, pungdyr, placentale pattedyr, primater og blomsterplanter. Masseuddøen, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde)
- 89 millioner år siden: Dellen er navnet på to søer ved byen Delsbo i landskapet Hälsingland i Sverige; Nord-Dellen og Syd-Dellen. Søerne er dannet af et nedslagskrater, måler omkring 19 km i diameter.
- 65,5 millioner år siden: Undersøgelser har vist, at begivenheden som skabte Chicxulub-krateret, var så voldsomt at det medførte en massedød af liv på Jorden. Asteroiden anslås til at have været omtrent 10 km i diameter og til at have frigivet en energi på 96 teraton TNT.
- Æra: Kænozoikum, (pattedyrenes tidsalder) (65 – 0 mio år) (tidligere kun inddelt i Tertiær og Kvartær)
- Periode (system): Palæogen
- Epoke: Paleocæn (65 – 54 mio år), (Første spidsmus og pindsvin)
- 65 millioner år siden: Shiva-krateret findes i det Indiske Ocean vest for Indien. Det blev dannet på samme tid som mange andre registrerede meteornedslag, der fandt sted i perioden der kaldes K/Pg-grænsen. I det teoretiske centrum af krateret findes vulkanområdet Deccan Traps. Dette støtter teorien om, at det vulkanske område blev dannet ved nedslaget. Det menes, at krateret er 600 km langt og 400 km bredt.
- Epoke: Eocæn (54 – 37 mio år), (Første hvaler, myrer, bier, flagermus, harer og kaniner)
- Epoke: Oligocæn (37 – 24 mio år), (Første aber, egern og bæver)
- Periode (system): Neogen
- Periode (system): Kvartær
- Epoke: Pleistocæn (2,6 – 0,01 mio år), (Homo sapiens (500.000)) Istider og mellemistider.
- Epoke: Holocæn (0,01 mio år...nu) Nuværende mellemistid.
KILDER: da.wikipedia.org/wiki/Geologisk_tidsskala
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:40:23 GMT 1
HISTORISK TID (F.V.T)
Kvartærtiden ((latin): quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider. Perioden løber stadig, så vi lever i kvartærtiden, geologisk set. Den alleryngste del af kvartærtiden kan opdeles arkæologisk; ældre stenalder, yngre stenalder osv., eller i klima/pollenzoner.
- Periode: Kvartær
- Epoke: Pleistocæn (2,6 – 0,01 mio år), (Homo sapiens (500.000) Istider og mellemistider.
- 700.000-200.000 f.v.t.: Zhoukoudian er et hulesystem i Beijing i Kina, hvor der er gjort mange arkæologiske opdagelser: Det første eksemplar af Homo erectus, kaldet for Pekingmennesket samt knogler fra den store forhistoriske hyæne Pachycrocuta brevirostris. Området er af UNESCO udpeget til verdensarvsområde. Eksperterne har forskellige bud på hvornår Pekingmennesket levede i hulerne: for 700.000 til 200.000 år siden, fra 670.000 til 470.000 år siden og tidligst for 530.000 år siden.
- 300.000 f.v.t.: Et fodspor som formentlig tilhørte et ungt menneske fra Homo Heidelbergensis, også kaldet Heidelberg-manden, blev fundet ved den 300.000 år gamle stenalderboplads i Schöningen i den tyske delstat Niedersachsen.
- 153.000 f.v.t.: Verdens ældste fodspor, der antages at være fra Homo sapiens, er fundet af arkæologer i Sydafrika. De påpeger dog, at antagelsen om, hvilken menneskeart fodsporene stammer fra, i høj grad er baseret på andre arkæologiske fund, såsom artefakter og skeletrester, mere end på fodsporets form.
- Weichsel-istiden (115.000-9.600 f.v.t.)
- Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca. 9.600 f.v.t.
- I Europa nåede den skandinaviske iskappe ned i det nordlige Tyskland.
- I tidlig Weichsel var Danmark mindre påvirket, og først fra ca. 70.000 f.Kr. blev Danmark for alvor påvirket af Weichsel-istiden. Nogen angiver derfor Weichsel-istidens start til 70.000 f.Kr. som gældende for Danmark
- 100.000 f.v.t.: De første indikationer på mennesket (Homo sapiens) antyder at gennem ca. 96.000 år har personer med samme kapacitet som vor egen gået omkring inden opdagelsen af hjulet blev gjort. Der findes dog indikationer på, at menneskerne på den tid levede i små grupper og de havde ingen nytte af at transportere materiel over længere strækninger.
- Homo sapiens opstod i Afrika for omkring 100.000 år siden, og der er gjort fund af Cro-Magnonmennesker i Mellemøsten fra omtrent samme periode, det vil sige den ældre palæolitiske tid i pleistocæn. Man mener derfor, at udvandringen kan være foregået både via Sinai og Gibraltar. De berømte hulemalerier i bl.a. Lascaux anses for at stamme fra tidlige Cro-Magnonbosættelser, og er blevet tolket som shamanistiske metoder til indfangning af vildtets ånder.
- 50.000 fv.t.: Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA. En 300.000 ton tung meteoride, skabte krateret, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter. Modsat andre nedslagskratere på Jorden, har dette krater ikke været udsat for større nedbrydning på grund af ørkenklimaet. Barringer-krateret er et af de i alt 182 verificerede meteorkratere på Jorden.
- 35.000 f.v.t.: Man finder spor af Cro-Magnonmennesket i Europa. Cromagnonmennesket er ikke et zoologisk taxon, men en samlende betegnelse for de tidlige Homo sapiens, og begrebet falder derfor uden for en Liste over menneskearter.
- 30.000 f.v.t.: Neandertal-mennesket var aktivt i Europa næsten hele Weichsel-istiden, indtil det uddøde. (Mousterien-kulturen)
- 18.000 f.v.t.: Istiden nåede sit højdepunkt. I Europa nåede den skandinaviske iskappe ned i det nordlige Tyskland. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser.
- ca. 12.000 f.v.t.: Hiawatha-gletsjeren er en gletsjer i det nordvestlige Grønland nær Inglefield Land. Gletsjeren tiltrak opmærksomhed i 2018 på grund af opdagelsen af et stort nedslagskrater, Hiawatha-krateret, under overfladen af isen. Krateret er 31 kilometer i diameter og 300 meter dybt og er blandt de 25 største meteorkratere på jorden. Meteoritten, der forårsagede krateret, har været af jern, vejet 12 milliarder ton og været omkring 1,2-1,5 kilometer i diameter. Nedslaget har udløst en energi svarende til 47 millioner gange Hiroshima atombomben. Der spekuleres på om Hiawatha-nedslaget kan have været årsagen til starten for 12.000 år siden af den tidsperiode, der kaldes Yngre Dryas.
- ca. 10.000 f.v.t.: Homo floresiensis, menneskets sidste kendte beslægtede, uddør under et vulkanudbrud.
- 10.000 f.v.t.: I Nordamerika uddør Dire Wolf, Smilodon, Gigant bæver, Ground sloth, Mammut og Amerikansk løve.
- 10.000 f.v.t.: Nordamerika: Long Island bliver en ø, da vand bryder gennem den vestlige ende til den indre sø.
- 10.000 f.v.t.: Verden: Havniveauet stiger brat og massive indlandsoversvømmelser sker pga. gletsjersmeltning. Havene stiger ca. 35 meter og de landområder som var dækket af gletsjere omkring 40 nordlig og sydlig breddegrad stiger så meget som 180 meter pga. mindsket istryk.
- 9500 f.v.t.: Der er vidnesbyrd om høst, men ikke nødvendigvis dyrkning, af vilde græsser i Lilleasien ved denne tid.
- Epoke: Holocæn (0,01 mio år...nu) Nuværende mellemistid.
- Præboreal tid (9.300-7.900 f.v.t.)
- 9000 f.v.t.: Jeriko på Vestbredden i Israel opstår som en af de første byer på et tidspunkt mellem 8500 f.v.t. og 7.370 f.v.t.
- Boreal tid (7.900-7.000 f.v.t.)
- Ca. 8000 f.v.t.: Beboelse ved Ærø. Der er fundet rester af 10.000 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs. Læs Ærøs historie her.
Ca. 7527 f.v.t.: Hvis man tager Platon bogstaveligt (og man antager at hans tal på 9.000 år før 560 f.Kr. var præcis), sank bystaten Atlantis i havet i 9560 f.Kr.
- Ca. 7500 f.v.t.: Çatalhöyük, en stor Yngre stenalder og kobberalder beboelse i det sydlige Anatolien grundlægges. Omkring 7550 f.Kr. har vulkanen Hasan et udbrud. Denne vulkan ligger også i Anatolien.
- Ca. år 7000 f.v.t.: Landbrug opstår i Europa (Grækenland, Italien), Mehrgarh, Kina, Mellemøsten. På Nordamerikas vestkyst opstår bofaste fiskersamfund.
- Atlantisk tid (7.000-3.900 f.v.t.)
- Ca. 6000 f.v.t.: Merimde-kulturen var en kultur i den egyptiske stenalder.
- Ca. 4500 f.v.t.: De første, europæiske landbrugssamfund opstår ved det nuværende Bylani i Tjekkiet.
- Ca. 4400 f.v.t.: Badari-kulturen opstår på Nilens østbred. De døde blev begravet i fosterstilling med øjnene mod vest iført tøj og med en række personlige ejendele. Dette er de første tegn på den egyptiske dødekult.
- Subboreal tid (3.900-500 f.v.t.)
- 4000-3500 f.v.t.: Sumerisk kileskrift anvendes for første gang i Babylonien, Mellemøsten. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
- Ca. 4000 f.v.t.: Ploven introduceres i Europa.
- 3800 f.v.t.: Nagada-kulturen opstår.
- 3500 f.v.t.: Stenrækkerne ved Carnac i Bretagne rejses.
- 3500 f.v.t.: Induskulturen (Harappa) i Indien udvikler Hieroglyffer, Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
- 3100 f.v.t.: Skriften er i brug i Uruk (Sumer)
- 3100 f.v.t.: Den ældste kendte anvendelse af hjulet anses i dag at være som drejeskive ved keramikforarbejdning (cirka 3000 f.Kr.) i området omkring Mesopotamien.
- 2773 f.v.t.: Ny ægyptisk kalender i brug. Den reguleres efter Sirius' stilling på himlen, og dette årstal er den første sikre tidsangivelse.
- Ca. 2600 f.v.t.: Kobberudvinding og -bearbejdning.
- 2558-2449 f.v.t.: Keops- og Khefrenpyramiden bliver opført i Giza, Egypten. Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af verdens syv underværker.
- 2500 f.v.t.: Vognhjulet blev opfundet i Kina cirka omkring 2500 f.Kr.
- Ca. 2500 f.v.t.: Stonehenge, første byggefase.
- 2371 f.v.t.: Sargon af Akkad bestiger tronen. Det akkadiske dynasti grundlægges.
- 2000 f.v.t.: Paladserne ved Knossos, Phaistos og Mallia på Kreta bliver opført.
- 1750 f.v.t.: Hammurabi var den sjette konge af Babylon (1792-1750 f.v.t.). Han erobrede Sumer og Akkad og gjorde en ende på det sumeriske Isin-dynasti. Dermed blev han den første hersker i det mesopotamiske oldtidsrige, Babylonien. Efter Hammurabis død kollapsede det babylonske imperium under militært pres fra hittitterne. Hammurabi er kendt som en af de allertidligste lovgivere med hans lovsamling Hammurabis lov.
- Ca. 1477 f.v.t.: En grav blev fundet af egyptiske og britiske forskere på Nilens vestbred, hvor også Dronningernes Dal og Kongernes Dal ligger. Arkæologer mener, at den indeholder de jordiske rester af en royal fra det 18. dynasti.
- Ca. 1278 f.v.t.: Jord- og betonarbejdere på en byggeplads lige syd for den israelske storby Tel Aviv fik sig noget af en overraskelse, da deres gravemaskine for nylig gik gennem taget på, hvad der skulle vise sig at være, et enestående fortidslevn. Under byggepladsen gemte sig således et gravkammer, der har været forseglet i mere end 3.300 år - siden Ramses II regerede over oldtidens Egypten.
- Subatlantisk tid (nutid) (500 fvt-2023 e.v.t.)
KILDER:
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:42:26 GMT 1
ÅR 0-99
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:42:49 GMT 1
ÅR 100-199
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:43:17 GMT 1
ÅR 200-299
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:43:50 GMT 1
ÅR 300-399
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:44:13 GMT 1
ÅR 400-499
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:44:39 GMT 1
ÅR 500-599
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:45:30 GMT 1
ÅR 600-699
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:46:02 GMT 1
ÅR 700-799
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:46:27 GMT 1
ÅR 800-899
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:47:00 GMT 1
ÅR 900-999
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:47:10 GMT 1
ÅR 900-999
|
|
|
Post by Mickey4700 on Jul 25, 2023 13:47:40 GMT 1
ÅR 1000-1099
|
|