|
Post by Mickey4700 on Dec 28, 2020 22:08:23 GMT 1
Handling: (Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.)Egon kommer ud af fængslet i Vridsløselille, og hentes som sædvanligt af Kjeld og Benny, der derefter kører hjem til Kjeld og Yvonne i Valby, for at diskutere det næste kup, der denne gang fører dem helt over til Jylland, hvor de skal til Vigsø kyst, der ikke ligger langt fra Hanstholm, fordi Egon har hørt rygter om, at der skulle være en gemt skat i en af de gamle tyske bunkere. Egons plan, som er meget bedre end Kjeld og Bennys plan om at røve en tobaksforretning, viser en tegning over bunkeren ved Jyllands Vestkyst, hvor en tysk general gemt en kostbar skat, som han ikke nåede at få med sig til Sydamerika, da freden kom i 1945. Yvonne brokker sig, som sædvanlig, da hun tror at de skal alene til udlandet, men hun bliver rolig, da hun finder ud af at både hende og Børge skal med. Selvfølgelig skal Yvonne have alt muligt med, men Egon bliver tosset over dette, og så bliver de nødt til at finde en større vogn. På Halmtorvet finder de den perfekte vogn. Problemet er bare, at der er slagterens, som har en levende ko bagi. Alt går som planlagt. De stjæler bilen og efterlader en noget paf slagter, der ser sin ko stå, der hvor han parkerede sin vogn. Da banden er ankommet til Jyllands Vestkyst, opdager de efter et stykke tid, at bunkeren ikke er at finde nogen steder. Trætte og udmattede, er de på nippet til at opgive jagten, da bilen brænder sammen. Egon skælder ud, og midt i det hele ankommer Betterøv med sin kranvogn og redder dem. Han arbejder for sin far Mads Femøre, der har en skrotplads. Her leder banden efter reservedele til bilen. Egon finder en ståldør, med tysk skrift og nummer, og Mads fortæller, at den stammer fra nogle bunkere på stranden. Opmuntret, finder de bunkerne ved stranden, og den bunker, der er identisk med de numre på tegningen. Nu gælder det om at finde skatten, men uden at vække opsyn eller mistanke til, hvad de har gang i. De sælger deres bil til Mads og lejer et sommerhus af ham. Ved nærmere gennemsyn af planen, støder de på en forhindring. Generealens kontor, hvor skatten befinder sig, ligger inde på et afspærret militærområde. Uden at de ved det, er Mads klar over hvad det er de foretager sig. Han kender udmærket til skatten, og ser sin chance for at få del i den. Han tilbyder dem at låne det udstyr de skal bruge, for at komme ned til skatten, mod at dele fifty-fifty med dem. Samtidig ankommer to nye personer til stedet. Det er Karina, som er født på stedet, da hendes far var værnemager og byggede disse bunkere for tyskerne, og småsvindleren Rico, der er sammensvoren med Karina. De er også efter skatten. Egon finder vejen til generalens kontor, men opdager, at bunkeren er oversvømmet. De henter grejet hos Mads, og Egon dykker ned gennem den oversvømmede gang. Han finder kontoret, men der er først en mur, der skal sprænges væk. Han finder også en anden vej ind og ud af bunkere, men den ligger lige midt i det militære område. De stjæler et lokomotiv, efter at have fundet nogle tipvognsspor, som leder ud i det fri. Benny, der skal sprænge muren, fejler. Så prøver de med en lufthammer, men dette sætter pludselig gang i nogle gamle raketter, som hænger oppe under loftet. En af dem rammer til sidst væggen, og så er der hul igennem. På kontoret finder de et billede af Hitler, og et pengeskab af mærket "Franz Jäger" - Egons speciale. Rico er i hælene på dem, men de undslipper og Karin indynder sig hos Mads, som hun kender. Skatten bliver delt, Mads beholder guldbarrerne og banden får pengesedlerne. Egon går i banken med pengene, mens resten af banden køber kager med diverse på konditoriet. Pludselig høres en politisirene, og Egon sidder i saksen. Pengene var falske, og Egon ender igen det sted, hvor hele historien begyndte, nemlig i "Vridsløse". Karina slår sig sammen med Mads og hans guld. Rico får til en togbillet hjem, mens Yvonne, Børge, Benny og Kjeld glæder sig til at komme hjem. For ude er godt, men hjemme er bedst. BilledgalleriTrailer:KILDER:da.wikipedia.org/wiki/Olsen-banden_i_Jylland
|
|
|
Post by Mickey4700 on Dec 28, 2020 22:43:57 GMT 1
Medvirkende:
Ove Sprogøe - Egon Olsen - bandeleder Morten Grunwald - Benny Frandsen - bandemedlem Poul Bundgaard - Kjeld Jensen - bandemedlem Kirsten Walther - Yvonne Jensen - Kjelds kone Jes Holtsø - Børge Jensen - Kjeld og Yvonnes søn Helle Virkner - Karina - mystisk dame Willy Rathnov - Rico - international svindler Karl Stegger - Mads - lokal handelsmand Preben Kaas - Betterøv Peter Steen - Løjtnant Benny Hansen - Menig 667345 Ernst Meyer - Tankpasser Gunnar Strømvad - Chauffør Tina Reynold - Pige på stranden Bente Andersen - Pige på stranden Reginal Samsøe - Stunt-man
Filmproduktion:
Dansk titel: Olsen-banden i Jylland Genre: Komedie, Kriminalfilm Instrueret af: Erik Balling Produceret af: Bo Christensen Manuskript af: Erik Balling, Henning Bahs Musik af: Bent Fabricius-Bjerre Fotografering: Jørgen Skov Klip: Ole Steen Nielsen Distributør: Nordisk Film Udgivelsesdato: 08. oktober 1971 Censur: Alle Tilladt for alle Længde: 101 min. Oprindelsesland:Danmark Sprog: Dansk Fortsættes i: Olsen-bandens store kup Tekniske data: 35 mm Widescreen farve DVD: Ja VHS: Ja Blu-ray: Ja
|
|
|
Post by Mickey4700 on Dec 28, 2020 22:46:16 GMT 1
TRIVIA:- Erik Balling og Henning Bahs havde ikke tid til deres sædvanlige årlige skrivetur til Paris, så de måtte skrive manuskriptet til denne film (i modsætning til deres andre Olsen-banden manuskripter) i København.
- Alle udendørsoptagelserne foregik i Thy og hovedkvarteret blev opslået i Dansk Folkeferies Feriecenter i den lille by Vigsø syd for Hanstholm. Optagelserne varede i fem uger.
- Da hele filmholdet og skuespillerne var ankommet til Jylland, fortalte Ove Sprogøre kostumedesigneren Lotte Dandanell, at den bowlerhat hun havde taget med til Jylland, ikke var den rigtige, som han normalt bar. Dandanell var dog helt sikker på, at hun havde medbragt den rigtige hat, men Sprogøe insisterede og overtalte instruktør Erik Balling om at sende hende tilbage til København efter den rigtige. Så hende og produceren Bo Christensen måtte med et fly over natten, for at lede efter hatten på Nordisk Film, men de fandt ikke noget, og da de kom tilbage til Jylland, måtte Ove Sprogøe acceptere, at han havde taget fejl.
- Under optagelserne i Jylland, var Poul Bundgaard nødt til at blive fløjet frem og tilbage til hovedstaden i et lille tomotoret privatfly hver eftermiddag og tilbage til Thisted lufthavn om natten, fordi han var under kontrakt på et teaterstykke i Cirkusrevyen på Bakken.
- Det var planen at optage alle scenerne inde i bunkeren i Hanstholm, men det krævede en masse teknisk udstyr til special effects og anvendelsen af walkie-talkier. Men de tyske fæstningsanlæg viste sig, at være så massive, at radiosignaler ikke kunne trænge ordentligt igennem betonmurerne.
- Hele sekvensen med den løbske granat, krævede enorm præcision i optagelserne. Men granaten havde ikke den store samarbejdsvilje, og begyndte af sig selv at køre rundt på kædesystemet, selvom det ikke burde kunne lade sig gøre. Efter adskillige dages forsøg på at få det til at virke, opgav man det hele, og måtte i stedet rekonstruere det indre af bunkerne hjemme i studiet.
- Ove Verner Hansen var også med under optagelserne til "Olsen-banden i Jylland", men blev klippet ud, da Karl Stegger, som spillede Mads Femøre, blev syg, og manuskriptet derfor måtte ændres lidt.
FILMEN:- I starten af filmen kører Olsenbanden som altid i Bennys Chevrolet Bel Air fra årgang 1959. Det er hans bil som gruppen altid kører i, medmindre de skal bruge en speciel bil til kuppet, hvilket er tilfældet her. Da Yvonne og Børge skal med til Jylland, har de ekstra meget bagage. Derfor stjæler de en slagtervogn, en Citroën type H med indregistrerings nummer BD 88914, som de kan køre i til Jylland. I Jylland stjæler de en rangertraktor, som de skal bruge til at køre ind i bunkeren.
- Det fiktive sted, hvor filmens handling finder sted, kaldes Hauerslev (Hanstholm og Vigsø), hvilket er en henvisning til Erik Hauerslev, daværende leder af Dansk Filmfond. På vejen til Hauerslev, kører banden også forbi to landsbyer med navnene Sevel og Balling. Begge byer er de rigtige stednavne, og henviser også til personer, der er involveret i filmen: Erik Balling er naturligvis instruktøren, mens Ole Sevel på dette tidspunkt leder af Nordisk Film.
- Den jyske tankstationsassistent blev spillet af Tage Rasmussen, der havde den samme jobfunktion i dette område. Erik Balling kunne ikke finde en skuespiller med nordjysk dialekt, så derfor brugte han denne mand. En amatørskuespiller i filmen er Niels Harboe, en fisker, der ses i den første scene med Mads Madsen.
FILMLOKATIONER:- Egon løslades fra Vridsløselille Statsfængsel, der ligger på Egon Olsens Vej 39 i Albertslund, hvor de fleste Olsen-banden film starter og slutter. Se kort her.
- Benny bryder automaten op med sin "dims" ved kiosken, der befinder sig på Valby Langgade 72 i Valby, og køber øl for pengene. Se kort her.
- I Kjeld og Yvonnes lejlighed på "Gadekærsvej" 3, diskuterer banden Egons plan. Lejligheden ligger på Erik Ballings vej 3, Valby. Se kort her.
- Banden stjæler en slagtervogn på Halmtorvet 48 i Kbh V. Se kort her.
- Banden kører med deres nye vogn ad Roskildevej 310 i Rødovre, hvor de standser ved den første benzintank. Se kort her.
- Banden tager færgen ved Gamle Banegårdsplads 10 i Korsør. Se kort her.
- Den anden benzintank er på Thistedvej 11 i Hanstholm. Se kort her.
- Da banden endelig når sit mål, spilder de en masse tid på forgæves at lede efter bunkeren ved Hjardemål Klit. Se kort her.
- Bilen bryder sammen på vej væk fra stranden på Krægpotvej, hvor de snart efter bliver samlet op af Betterøv. Se kort her.
- De ankommer til Mads "Femøre" Madsens skrotplads, der ligger på Krægpotvej 171 i Vigsø. Se kort her.
- Mads Femøres skrotplads ligger i virkeligheden på Østerbakken 77 i Thisted. Se kort her.
- Vejen til stranden ligger på Baunevej i Hanstholm, hvor banden ser bunkerne for første gang. Bunkeren de leder efter har numrene 246/312-3. Se kort her.
- Bunkerne på Vigsø Strand var en del af et tysk kystbatteri, som blev anlagt i efteråret 1941, og udstyret med gamle franske 10,5 cm kanoner. Batteriet havde til opgave at beskytte flanken på det store batteri i Hanstholm. Mange scener fra filmen er optaget i området omkring Vigsøg og Hamborg, fx nogle af vejene.
- Bunkerne på Vigsø Strand kan ses på Vigsøvej i Hanstholm. Se kort her.
- Banden går gennem landsbygaden, der ligger på Akelejevænge i Hanstholm. Se kort her.
- En anden placering på landsbygaden ligger på Molevej i Hanstholm. Se kort her.
- Banden køber forplejning (øl og cigarer) på Baunevej 10 i Hanstholm. Se kort her.
- Banden lejer sommerhuset, der ligger på Møllebakken i Klitmøller af Mads Femøre. Se kort her.
- Det militære område, Post 6, hvor banden må ind i, ligger ved Hanstholm Bunker 4, Molevej 29. Se kort her.
- Indendørsscenerne for bunkeren, blev optaget på Scene 4 i Nordisk Film på Mosedalvej i Valby. Se kort her.
- Karina ankommer til Thisted lufthavn, for at hente Rico. Se kort her.
- Hotel Hanstholm, hvor Karina og Rico skal bo, ligger på Chr, Hansensvej 2. Se kort her.
- Den lille banegård, hvor banden låner rangertraktoren, ligger ved De sorte huse i Agger. Se kort her.
- Krabbe's konditori ligger i Storegade, Thisted. Se kort her.
SKUESPILLERNE:- Gunnar Strømvad, der spiller chauffør, har også medvirket i en del af Ballings film, bl.a en ukrediteret rolle i den første Olsen-banden film (1968) som nattevagt. Han havde også ukrediteret roller i "Frede-filmene" (1965-1966).
DØD: Han døde den 12. maj, 1972, 64 år gammel. - Willy Rathnow, der spillede Rico, er også kendt for sin medvirken i Huset på Christianshavn (1970) og Ballade på Christianshavn (1971). Han spillede med en gang mere i Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979).
- DØD: Han døde den 29. august, 1999, 62 år gammel.
- Ernst Meyer, der spiller tankpasseren på Sjælland, medvirkede også i 6 afsnit af Huset på Christianshavn (1972-1976), og medvirkede i 9 Olsen-banden film, hvoraf den sidste var Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979).
DØD: Han døde den 21. maj, 2008, 76 år gammel. - Helle Virkner, der spillede Karina, er også kendt fra Huset på Christianshavn (1970-1977), og Støv-filmene (1961-1965) og ikke mindst Matador (1978-1982). Hun var med i "store kup" (1972) og "går amok" (1973).
DØD: Hun døde den 10. juni, 2009, 83 år gammel.
|
|