Post by Mickey4700 on May 30, 2020 4:36:26 GMT 1
Olsen-banden er en serie af danske kriminalkomedier, der handler om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen og deres utrættelige bestræbelser på at stjæle millioner. Serien består af 14 film og er produceret af Nordisk Film fra 1968 til 1998. De er blandt de mest sete film i danske biografer. Olsen-banden-filmenes specielle blanding af folkekomedie, socialrealisme (bandens planer gennemgås altid i Kjelds lille lejlighed i Valbys arbejderkvarter) og kriminalhistorie har gjort dem til nogle af de mest elskede danske film.
Alle filmene starter stort set med at Egon Olsen bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel, og går ned ad den gamle fængselsvej i Albertslund, hvor hans to venner Benny og Kjeld altid står parat til at samle ham op, og kører hjem til Kjeld, hvor de lige skal fejre hans frihed med en lille kold fra køleskabet, og høre på hans næste plan, der med sikkerhed involverer et eller andet stort, der skal ende med at belønne dem med en kæmpe sumpenge, som de kan leve af og dermed trække sig ud af den kriminelle løbebane.
Herunder er en oversigt over de 14 kendte film, samt tilføjere jeg senere, andre projekter såsom den norske udgave af Olsenbanden filmene (som jeg aldrig har set), og mere. Jeg gør brug af de sædvanlige kilder fra opslagsbøger (online), og diverse andre bøger fra skuespillerne selv, bøger af og om skuespillerne, osv...følg med - det bliver en oplevelse af overordentlig skønhed!
OBS: Siden opdateres løbende, så links til kilder, der ikke er angivet endnu, er undervejs!
01. Olsen-banden (11. oktober, 1968)
02. Olsen-banden på spanden (3. oktober, 1969)
03. Olsen-banden i Jylland (8. oktober, 1971)
04. Olsen-bandens store kup (6. oktober, 1972)
05. Olsen-banden går amok (5. oktober, 1973)
06. Olsen-bandens sidste bedrifter (4. oktober, 1974)
07. Olsen-banden på sporet (26. september, 1975)
08. Olsen-banden ser rødt (1. oktober, 1976)
09. Olsen-banden deruda' (30. september, 1977)
10. Olsen-banden går i krig (6. oktober, 1978)
11. Olsen-banden overgiver sig aldrig (26. december, 1979)
12. Olsen-bandens flugt over plankeværket (16. oktober, 1981)
13. Olsen-banden over alle bjerge (26. december, 1981)
14. Olsen-bandens sidste stik (18. december, 1998)
KILDER:
da.wikipedia.org/wiki/Olsen-banden
Alle filmlokationer:
www.olsenbande-homepage.de/
Erik Balling på imdb.com
Samt alle kilder som der linkes til på angivne links!