Post by Mickey4700 on Mar 1, 2021 15:34:47 GMT 1
Til forskel for virkeligheden, så er uvirkelighedens verden - fiktionens verden, sær og underligt dragende. Det mystiske, uforklarlige, overnaturlige i en beretning, er ikke alene spændende, men en historie kan også fungere som skræk og advarsel på steder på Jorden, hvor ingen mennesker har befundet sig på før. Men den kan også være genstand for spænding, eventyrlighed, kampen mod det gode og onde, om retfærdighed mod uretfærdighed, og så bare en godt og grundig underlig fortælling om store om små begivenheder.
I Danmark, kan man jo bare starte med det danske flag - Dannebrog, der i 1219 faldt ned fra himlen under et slag!
Men det er de mest interessante historier som monstre, og det helt overnaturlige som spøgelser, osv, der mest lægges vægt på her.
Herunder er 10 af de mest kendte danske og europæiske mytologier:
1. Trolde
Trold betyder ganske enkelt monster på oldnordisk, og det var især i de nordiske lande, at troen på trolde florerede. De beskrives meget forskelligt: fra venlige kæmper til djævelske menneskeagtige skikkelser. De gengives tit med grove eller groteske træk. De lever under jorden, i klipper eller huler og er typisk tyvagtige, stærke og ret dumme. De bortfører mennesker, oftest børn, der skiftes ud med deres egne troldeunger – skiftinger.
2. Varulve
Ordet varulv er oldengelsk og betyder mand-ulv. I modsætning til vampyren - som i øvrigt ikke kendes fra Danmark - er varulven en europæisk opfindelse med mere end 30.000 år på bagen. Varulven er et menneske i ulveham, der anses enten at være medfødt, påført ved smitte efter et bid af en varulv, eller resultat af en forbandelse, der påtvinger personen ulveskikkelse en vis tid. Varulvene var farlige for folk og dyr.
3. Drager
Drager forbindes ofte med Kina. Men de øglelignende væsener har også haft deres gang herhjemme og skrevet sig ind i den nordiske mytolologi.
Den skandinaviske udgave af dragen, er ikke et ildsprudende monster, men en kæmpestor søslange - Midgårdsormen, en af Lokes sønner, som hviler på bunden af verdenshavene. Indtil den ved Ragnarok stiger op til overfladen, for at deltage i gudernes og jætternes endelig opgør.
"I slutningen af det 18. århundrede, fortæller historierne, at et dansk sejlskib løb ind i stille vejr ud for Vestafrikas kyst. Kaptajnen besluttede, at det var et godt tidspunkt, at få gjort ydersiden af skroget rent, og medlemmer af mandskabet blev hejst ned på planker med vand og skrubbebørster.
Pludselig steg et kæmpemonster op fra dybet med to massive arme, greb to af sømændene fra deres arbejdspladser og trak dem ned under overfladen. En tredje arm snoede sig om endnu en sømand, men hans kammerater fik hugget den drabelige tentakel af. Den var spids i den ene ende og ca. 7,5 meter lang, dækket med enorme sugekopper."
4. Kraken
Kraken er et sømonster fra skandinavisk folketro, der kunne æde en hel fiskerflåde på en gang.
Ifølge beretningerne huser også Øresund et søuhyre, men der findes kun meget sparsomme oplysninger om dette væsen. Den første løse beskrivelse stammer fra omkring 1640 - 90 år efter Kong Christian 3. og sømunken.
Selv Sortedamssøen i København skulle være hjem for et monster, nemlig en søslange. blev rapporteret i 1928, men viste sig at være en hval - et marsvin, som en fisker havde sat ud i søen. Den levede en uges tid, og var et yndet emne for avisjournalister.
I 1978 dukker "Sortedamssøens Skræk" op igen, da redaktøren af tidsskriftet Forteana beskriver "en mærkelig, mørk slangeagtig genstand på tykkelse med et lår, der bugtede sig af sted på bunden." Andre vidner har berettet om et ca. 3 meter langt, åleagtigt væsen, med et fladtrykt hoved. De fleste iagttagelser fandt sted i 70´erne og 80´erne, i det hjørne af søen, hvor folk plejer at fodre ænder og svaner, men der har været stille i søen de sidste mange år.
5. Marer
Nogle gange beskrives maren som et dyrelignende væsen, mens den andre gange beskrives som en smuk kvinde, der hjemsøger mændene om natten...Maren skaber onde drømme, og derfor hedder en ond drøm et mareridt. Et pentagram kaldes også et marekors. "Ottebladsrosen" i norske vævede mønstre er et dobbelt marekors, der skulle beskytte den sovende i tæppet mod marens natlige angreb.
6. Kæmper
Troen på kæmper er ældgammel. De fleste kulturer har haft forestillinger om forhistoriske kæmper, der på en eller anden måde har formet omgivelserne i form af bjerge, høje og store sten. Den græske mytologi indeholdt titanerne og giganterne, og i den nordiske mytologi var jætterne sådanne kæmper. Kæmperne er ofte repræsentanter for Chaos og den vilde natur, og de er ofte i konflikt med guderne. Kæmperne er kendt i mange religioner. Der er referencer til kæmper også i Det Gamle Testamente, hvor Goliat er den mest kendte.
7. Ellefolk
Danmarks svar på elvere, ellefolkene, var væsener, som boede i høje, moser, bakker og under hyldetræer. I folkevandringstiden blev alferne opfattet som de afdødes ånder.
8. Hekse
Efter reformationen havde især Tyskland og Sverige mange heksejagte og store hekseprocesser, hvor tusindvis af mennesker måtte lade livet på bålet. Heksen praktiserer, eller siges at praktisere, magi. Hun kan have kendskab til planternes og krystallers påståede egenskaber, naturånder, dæmoner, spådomskunst og andet fra den okkulte verden. I eventyr er heksen en personifikation af det onde. I dag findes der hekse indenfor bevægelser som Wicca. Heksejagt i Danmark anslås at have medført mellem 1.000 og 2.000 henrettelser.
9. Åmænd og nøkker
Åmændene og de nært beslægtede nøkker findes i de fleste germanske kulturer. Åmanden hjemsøger, som navnet indikerer, åer eller andre vandløb. I Danmark har blandt andre Odense Å og Ryå i Vendsyssel haft en åmand.
10. Helheste
Helhesten var et genfærd, der varslede død, ulykke og sygdom. Helhesten har tre ben, lysende øjne, og til tider spyer den ild. Det siges, at en helhest ligger begravet under Roskilde Domkirke. Overleveringen sagde, at hvis man så den, var man sikker på, at enten en i familien, venner eller en selv ville dø inden for kort tid. Det var selve synet af hesten, der var det skæbnesvangre; så hvis man kunne høre en trebenet hest nærme sig (angiveligt let genkendeligt på lyden), så var det om at lukke øjnene og komme væk.
Spøgelser:
Der findes to hovedgrupper for dette fænomen - spægelser (ånder) og genfærd (aftryk), der ifølge myter og øjenvidneberetninger fremstilles som mere eller mindre gennemsigtige væsener eller genstande, der optræder bestemte steder/tidspunkter.
Spøgelse
Et væsen, der kan udføre visse fysiske funktioner som at rasle med kæder (!), sende iskold ånde ned af nakken på de levende, trække dynen af dem, osv. Selvom de følger et nogenlunde fast mønsker, kan de stadig improvisere, hvorfor man kan tale om en art fornuftsvæsener. I enkelte sagn er sådanne spøgelser i stand til at føre samtaler, fx med den nedmanende præst.
Genfærd
Et genfærd har modsat spøgelset ingen evne til selvstændig handlen, men følger det samme handlingsforløb gang på gang. Beretninger fortæller, at mennesker undertiden har kunnet afbryde et sådant handlingsforløb, men ikke ændre det. Fænomenet er blevet forsøgt forklaret som en slags naturens filmoptagelse, hvor den optagende funktion vi kender fra bånd- og videooptagere med lagring af informationer på magnetisk materiale, også kan foregå ved at fx sten kan lagre fortidens begivenheder/information. Afspilningen sker da enten tilfældigt eller i gunstige situationer. Et eksempel er vandrehistorien om spøgelsesblafferen; et andet er genfærdet efter Ingeborg Skeel.
Poltergeist
poltergeist er et usynligt spøgelse, der kaster rundt med ting, laver ulykker eller larmer med fx gråd eller latter. Ordet kommer fra tysk, af poltern (= at larme) og Geist (= ånd), også oversat til "bankeånd". To eksempler fra Danmark er Køge Huskors fra 1600-tallet, og fænomenet bag udtrykket "Fanden er løs i Laksegade".
KILDER:
www.religion.dk/viden/10-monstre-fra-dansk-overtro
www.trolderuterne.dk/rutepunkterne/emnerne/myter-om-havuhyrer.htm
da.wikipedia.org/wiki/Nordisk_folklore
da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Overtro
da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Folketro