Post by Mickey4700 on Aug 9, 2022 19:33:24 GMT 1
Posted On : 30. november 2013 Published By : Mickey4700
Mysteriet omkring de frygtede jordfaldshuller, har eksisteret i en del år. Naturfænomenet har altid eksisteret, lige siden istiden, hvor indlejrede isblokke i undergrunden på jordens overflade er smeltet/skyllet bort. Jordfaldshuller stammer især fra kalkområder, hvor de er resultatet af af sammenstyrtning af loftet i de kemisk dannede hulrum, når de ikke længere kan holde til trykket. Regnvand der siver ned i undergrunden hvor der er kalk, opløser den ganske langsomt, så underjordiske huler og grotter opstår. Tørke er en af de største farer for at de underjordiske huler kan tømmes for vand – oversvømmelser udgør en større risiko.
Der findes flere forskellige typer jordfaldshuller:
Ferskvandshul – et hul fyldt med ferskvand eller saltvand.
Undersøisk jordfaldshul – et hul under vand.
I Danmark har vi også masser af karstlandskaber (jordfaldshuller der danner hele landskabet), fx. i skovene bag Møns Klint og Midtjylland, ved Mønsted Kalkgruber. “Røverstuen” i Rold Skov, er et jordfaldshul, der ligger i Hesseltholt Skov, som er ejet af Skov- og Naturstyrelsen.
Men også i udlandet, nærmere betegnet Frankrig, Kroatien, Slovenien og det nordlige Italien har også karstlandskab. Navnet stammer i øvrigt fra Kroatien fra byen Karst.
Hvorfor så skrive om noget så naturligt på en ufoblog? Jo, de underjordiske mysterier, dvs. det mystiske og det ukendte, har igennem historien fascineret og skræmt mennesker, specielt danskeren Ludvig Holbergs roman fra 1741 “Niels Klims Underjordiske Rejse” og Jules Vernes roman fra 1865 “Rejsen til Jordens Indre“, satte gang i folks fantasier, og inspirerede mange flere til at både skrive lignende historier, men også filmatisere dem. Det har resulteret i, at der er opstået rygter, som er udviklet til folkefortællinger, legender og vandrehistorier omkring livet på Jorden – og under det. Det resulterede i, at livet fra andre planeter blev inkluderet i hypotesen – at vi ikke er alene i verden, dvs, hvis der ikke var kommet rumvæsener udefra til vores planet, så har de eksisteret her siden, og lever i skjul inde i vores planet i deres rumskibe. Historier om underjordiske civilisationer, bærer ofte præg af, at racerne der lever i dem, oftest er mere teknologisk avanceret end os på overfladen. Nogle mener, at ufoer ikke er fra andre planeter, men er blevet lavet af de sære væsener der bor i Jordens midte.
“Hollow Earth”-hypotesen
Siden oldtiden, har der stort set eksisteret fortællinger om underjordiske riger, som kan findes i mytologier, folkefortællinger og legender og i religioner verden over. Disse steder i undergrunden blev ansat for at have direkte kontakt med “efterlivet” – det sted man kommer hen, når man dør. De bedste eksempler på disse tanker er den græske underverden (dødsriget), der var et sted, hvor sjæle blev samlet når de døde, og blev ført til porten til Hades. Det græske dødsrige svarer ikke til det kristne helvede, hvor man ender efter døden, hvis man ikke er blevet frelst. Bibelen skelner nøje mellem dødsriget og den evig fortabelse som kaldes helvedet eller Gehenna. Det kristne “helvede” blev udbredt i middelalderen, hvor den kristne kirke i årevis tilbød folk at man kunne købe sig fri for at komme dertil (!). Martin Luther forkastede tanken om dette, og andre fulgte trop. I dag udbredes læren om helvede stadig i meget konservative dele af den kristne kirke, specielt i USA, Afrika og Latinamerika. Disse underjordiske riger er en fast del af menneskets mytologiske historie, som ledte til, at man begyndte at udforske de steder, hvor man mener porten til dødsriget siges at befinde sig. I dag, hvor internettet eksisterer, og specielt programmet Google Earth, har det været nemmere at blive forbavset over fænomenet.
Personer, der har støttet idéen om “Hollow Earth”
1692 – Edmund Halley var en af de første til at foreslå efter at have lavet nøje beregninger af Jordens magnetiske felt, at planeten, var omgivet ikke af ét felt, men af flere, hvilket ledte ham til at tro, at jordens indre var hul og bestod af 4 sfærer med hver deres magnetiske felt, der hver kunne indeholde liv.
1838 – Det var takket være John Cleves Symmes Jr tro på “Hollow Earth“, at en avisredeaktør, Jeremiah Reynolds, hjalp den amerikanske regering med at sende en ekspedition til Antarktis. Eventyrerne fandt dog aldrig et hul, der kunne bevise Symmes påstande, men de vendte dog tilbage med overraskende resultater, der beviste at den kolde polariskappe er Jordens syvende kontinent.
1846 – Opdagelsen af en frossen mammut i Sibirien, blev brugt af Marshall Gardner som bevis på en hul Jord. Gardner tilføjede teorien han troede på, at der var én enkelt sol indeni, og mammutten var så bevaret fordi den var død for nylig. Han troede at de uddøde dyr vandrede frit rundt inde i den hule planet. Dem der bevægede sig ud af hullet ved Nordpolen, frøs til is og båret afsted på en isen til Siberien.
1869 – Cyrus Reed Teed, en eklektisk læge, og alkymist, der blev religiøs leder og messias. Han kaldte sig Koresh, og opfandt et sæt nye videnskabelige og religiøse regler som han kaldte Koreshanty, der inkluderede en unik “Hollow Earth“-teori, der siger at Jorden og universet befinder sig indeni en sfære.
Underjordisk fiktion i litteratur, tegneserier og film
Litteratur:
1308-21 – Skrevet af Dante Alighieri, fortæller han i værket “Den Guddommelige Komedie” en historie der starter ulykkeligt og slutter i Himlen hos Gud. I fortællingen gennemrejser han de 3 dødsriger ved hjælp af tre guider: den romerske digter Vergil, Dantes elskede Beatrice og den religiøse reformator Skt. Bernhard af Clairvaux.
1691 – “The Sacred Theory of the Earth” af Thomas Burnet kan læses her. Hans teorier foreslog, at den indre Jord, havde skylden for Noas syndflod, men han havde vanskeligt ved at beregne sig frem til vandmasserne, og mente, der ikke kunne være nok af det. Han var mere eller mindre inspireret af Descartes, der skrev “Principia philosophiae” (1644), og blev også kritiseret pga. af det.
1741 – I Ludvig Holberg’s novelle “Niels Klims Underjordiske Rejse“, falder Niels Klim på en udflugt lidt uden for byen falder han i et dybt hul i klippen og lander på en planet i Jordens indre kaldet Nazur. Her møder han mange forskellige besynderlige samfund. Historien minder om Jonathan Swifts satiriske roman “Gullivers rejser“, fra 1726.
1788 – Giacomo Casanova (jo dén Casanova), skrev en 1800-sider lang historie (Icosaméron ) om en dreng, der falder ned i et hul, og opdager de underjordiske flerfarvet hermafroditiske dværge kaldet, Mégamicres.
1788 – James Hutton blev regnet for at være fader til den moderne geologi, hvor han var en af de første videnskabsfolk, der foreslog at Jorden var levende, og meget ældre end de få tusinde år, som skabelsesberetningen i Første Mosebog, og skrev derfor bogen “Theory of the Earth“, som du kan læse her.
1820 – Et tidligt science-fiction værk kaldet Symzonia: A Voyage of Discovery, skrevet af en “Captain Adam Seaborn”, dukkede op, og nogle mener, at John Cleves Symmes Jr, er den rigtige forfatter, som to år tidligere i 1818 blev berygtet for sine foredrag om “Hollow Earth“-hypotesen. Læs den her.
1825 – Faddei Bulgarin’s korte satiriske fortælling “Improbable Tall-Tale, or Journey to the Center of the Earth“, beskriver tre underjordiske lande: Ignorantia (beboet af edderkopper), Beastland (beboet af aber) og Lightonia (beboet af mennesker med en hovedstad kaldet Utopia).
1838 – Edgar Allan Poe brugte denne ide i hans novelle The Narrative of Arthur Gordon Pym of Nantucket. Han kommer også ind på lignende i de to korte noveller “MS. Found in a Bottle” og “The Unparalleled Adventure of One Hans Pfaall.”
1864 – Selvom det ofte er blevet foreslået, at Jules Verne gjorde delvis brug af “Hollow Earth” i sin novelle “Rejsen til Jordens Indre“, når hans karakterer kun 140km ned under overfladen, hvor de finder et hav i en hule på størrelse med Europa. Intet tyder på i novellen, at Verne mener at Jorden er hul, delvist eller andet. Læs bogen (1877) her.
1871 – Edward Bulwer-Lytton’s novelle “Vril, the Power of the Coming Race“ var fortællingen om “Vril-ya“, et engleblidt underjordisk herrefolk, og energiformen kaldet “Vril” som blev anset af teosofisterne Helena Blavatsky, William Scott-Elliott og Rudolf Steiner, som værende sand.
1885 – Lewis Carroll’s “Alice I Eventyrland” hed originalt “Alice’s Adventures Under Ground” (Lige et sjovt sidenotat, så blev han senere mistænkt for at være Jack The Ripper!)
1885 – William F. Warren, troede på, at Nordpolen engang “Menneskehedens vugge“. Han placerede Atlantis ved Nordpolen, såvel som Edens Have, Meru, Avalon og Hyperboria. Warren troede at disse mytiske lande var folkeminder fra hvor menneskeheden blev skabt. Læs bogen her.
1906 – William Reed var forfatteren til “Phantom of the Poles“, hvori han foreslog teorien om at Jorden er hul med huller ved polerne.
1913 – Marshall B. Gardner udgav sin første bog, efter at Robert Peary (muligvis) nåede Nordpolen i 1909. Læs hans bog her.
1914 – Edgar Rice Burroughs skrev eventyrbøger, og startede med den første i en serie af “Hollow Earth” land “Pellucidar” man kan læse om i “At The Earths Core“, der blev filmatiseret senere i 1976. Burroughs, der jo opfandt Tarzan, lavede en crossover historie, hvor han besøger Pellucidar, der befinder sig 805,000 km under overfladen. Læs “At the Earths Core” her.
1931 – H.P. Lovecraft, skrev novellen “At the Mountains of Madness“, der blev afvist af “Weird Tales” fordi den var for lang. Fortællingen gjorde mytologien om oldtidens astronauter (ancient astronauts), populær, og hvor Antarktis rolle spillede ind der.
1951 – En artikel i Life Magazine fortæller om Richard Shaver, der havde skrevet historier til “Amazing Stories” fra 1945-49. Ifølge “Shavers Mystery“- beretninger, der inkluderede en underjordisk race sindssyge væsener. Denne race råder over en veludviklet teknologi, blandt andet rumfartøjer.
1953 – C.S. Lewis’s “Sølvstolen” (Del af “Narnia-fortællingerne“), som delvist finder sted i “Underland“, der ligger lige under “Narnia“.
1956 – Cyril Hoskin, påstod hans krop blev besat af en tibetanske munk “Tuesday Lobsang Rampa“. Hans bog “The Third Eye“, beretter om en kontakt med avancerede væsener der boede i Jordens indre. Det er muligvis det tidligste eksempel på New Age genrens bøger over kanaliseringer.
1957 – I F. Amadeo Giannini’s bog “The Worlds Beyond the Poles“, skriver han om Admiral Byrd, der tilsyneladende fandt indgangen til den Jordens midte, da han fløj over Nordpolen under hans mange ekspeditioner i 1947, under “Operation Highjump“, og at han skulle have mødt et menneskelignende væsener fra den indre verden, kaldet Arianni (læg mærke til ligheden med ordet “Aryan”), der kom fra planeten Maldek (nu et asteroidebælte), der advarede menneskeheden om at skabe fred og ikke krig. Han så tilsyneladende også en levende mammut nær Nordpolen. Selvfølgelig blev disse opdagelser hemmeligholdt af Byrd, og meget senere udviklede denne historie sig til at forstærke troen på “Hollow Earth“. Eneste problem med Giannini’s histore, var at Byrd aldrig var i nærheden af Nordpolen, og da det var i februar, så var der ikke lys, så der ville ikke være en chance for at han kunne have set noget som helst fra luften. Giannini citerer oven i købet direkte fra filmen “Tabte Horisonter” (1937). Nogle “Hollow Earth“-troende, mener, at bogen blev udgive for at miskreditere teorien. En anden teori var, at “Operation Highjump” i virkeligheden var en jagt på nazister, der var flygtet til Antarktis i slutningen af krigen, hvor de havde etableret en skjult base med ubåde, flyvemaskiner og flyvende tallerkener (!). Ingen troværdige beviser er fundet, der støtter denne teori. Læs mere her. Se en 101 minutter dokumentar om Admiral Byrd og “beviserne” for ovenstående historie her.
1960 – Bogen “The Morning of the Magicians“, skrevet af Louis Pauwals og Jacques Bergier, blev en bestseller, først på fransk og derefter i 1963 på engelsk som “The Dawn of Magic“. Den handler om et hemmeligt Vril-samfund, der eksisterede før “Nazi-Berlin”. Bogen spekulerede generelt i tysk okkultisme og overnaturlige fænomener og konspirationsteorier at Vril-samfundet og Thule-samfundet var forløberen til Nazipartiet NSDAP (der eksisterer intet bevis på sådan et samfund før nazisterne). Bogen spiller helt sikkert en afgørende rolle i interessen for det okkulte og for dannelsen af New Age (Ufo) idéer. Hvis du vil læse bogen kan du hente den gratis (lovligt) her.(på engelsk).
1974 – Brinsley Le Poer Trench, troede fuldt og fast på flyvende tallerkener, og specielt “Hollow Earth“-teorien. Han skrev om sine idéer i sin bog “Secret of the Ages: UFOs from Inside the Earth“. Han påstod også, at han kunne spore sine forfædre hele 63,000 år tilbage, da rumvæsener fra andre planeter landede på Jorden i deres rumskibe. Han påstod endvidere, at han kendte en amerikansk testpilot, der var en af de heldige 6 personer, der sammen med præsident Eisenhower mødtes med en gruppe rumvæsener der ankom i 5 forskellige rumskibe på Edwards Air Force Base, d. 4. april, 1954.
Tegneserier:
1956 – En historie af Carl Barks kaldet “Land Beneath The Ground“, hvor Onkel Joakim graver en tunnel under Pengetanken for at overbevise sig om, at undergrunden er solid – her møder han store flokke af terrier og fermier, der lever for at lave jordskælv.
1961 – Marvel Comics opfandt Mole Man, der var leder af forbrydergruppen Subterranea. Indgangen til underverdenen var i Japan og somme tider i Bermuda Trekanten. Hans ærkefjender var De Fantastiske Fire.
1963 – Romulus Augustus, bedre kendt som den udødelige Tyrannus, blev bortvist af Merlin til Subterranea, da han prøvede at erobre England. Hans ærkefjender er bl.a. Mole Man, Hulk og X-Men.
Film:
1935 – Filmserien “The Phantom Empire“, kombinerer Westernmusical med underjordiske plot-elementer løst baseret på “The Coming Race“.
1937 – “Tabte Horisonter“, handler om en gruppe mennesker der styrter med deres fly ned i Himalaya, og bliver reddet af folkene fra det fortryllede paradis Shangri-La, hvor tiden står stille. Bogen, der blev skrevet af James Hilton, blev udgivet i 1933.
1951 – Kortfilmen “Superman and the Mole Men“, med George Reeves i hovedrollen, postulerede, at der levede en race af små mennesker inde i en hul jord. Filmen blev senere delt op i to afsnit til TV, “The Unknown People“, der helt havde fjernet referencen til “Mole Men“.
1951 – “Unknown World“, handler om forskere der bruger et kæmpe bor for til en ekspedition til jordens indre.
1956 – Filmen “The Mole People“, introduceres med Frank C. Baxter (“Dr. Research”), der fortæller historien om “Hollow Earth” teorierne. Den fiktive del om Mesopotamiens historie i filmen, er delvist baseret på panbabylonismen, og Sumerisk og jødiske fortællinger, der beskriver samme begivenheder i filmen.
1958 – “The Brain Eaters“, handler om et sært objekt i Riverdale, Illinois, der stikker op ad jorden. Parasitter fra jordens indre har overtaget byen og lukket den af for omverdenen.
1959 – Filmen “Rejsen til Jordens Indre“, er vel nok den mest kendte af alle Jules Vernes værker.
1976 – Filmen “At The Earth’s Core“, er baseret på Burroughs novelle.
2008 – “Journey to the Center of the Earth“, regnes for at være en selvstændig fortsættelse til Jules Vernes bog.
2012 – Fortsættelsen til filmen fra 2008, “Journey 2: The Mysterious Island“, er en selvstændig fortsættelse til Jules Vernes “The Mysterious Island“.
Mytologiske “himler”:
Den græske Elysion, den egyptiske Aaru, den norske Gimle.
Mytologiske “helveder”:
Den græske underverden, den Nordiske Svartálfaheimr, det kristne Helvede, den hebraiske Sheol, den jødiske Gehenna, den buddhistiske Naraka, den kinesiske Diyu, den islamiske Jahannam, den japanske Yomi, den mayanske Xibalba, den persiske Duzakh.
Mytologiske underverdener:
Den tibetanske Shamballa, den aztekiske Mictlan, den babyloniske Irkalla, den keltiske Annw, den irske Mag Mell, den inkaske Uku Pacha.
Tidslinje for underjordiske huler og jordfaldshuller:
65,5 mio FVT – Et af de naturfænomener, der vel nok har det meste af skylden for alle de ferskvandshuller på Yucatan-halvøen i Mexico, man kan finde, er den asteroide, der slog ned i sidste del af kridttiden. Nedslaget fremkaldte kæmpestore tsunamier, som bevægede sig i alle retninger. Nedslaget menes også at have hjulpet dinosaurernes udslettelse på vej.
40-20 mio FVT – Deer Cave i det malaysiske Borneo, blev udforsket i 1961 G.E. Wilford. Hulen siges at have fået sit navn, fordi hjortene kom for at søge ly, men også for at slikke salten fra stenene i hulen. Først i 1978 blev hulen undersøgt grundigt, og målt til at være 174 meter bred og 122 meter høj i én sektion der løb gennem bjerget omkring 1 km ind. Den næste måling bekræftede længden til at være 4,1 km og forbundet med endnu en hule, Lang Cave. En ny undersøgelse i 2009 viste at den sydlige passage er 169 meter bred og 125 meter høj, og den nordlige passage var 148 meter høj og 142 meter bred.
2,5 mio FVT – Hang Son Doong i Vietnam betragtes som verdens største hule, som er én stor kalkstensblok, der blev dannet da flodvand flød ned langs en forkastning, så der opstod en gigantisk tunnel under bjergene. På de steder, hvor kalkstenene var skrøbelige, styrtede loftet sammen i de såkaldte jordfaldshuller, så der opstod enorme ovenlyshuller. Hulen blev opdaget i 1991 i provinsen Quang Binh, af en lokal mand. Det største kammer er mere end 5 km langt, 200 meter højt og 150 meter bredt, men samlet er hulen omkring 9 km lang, hvilket overgår de to tidligere største huler, Phong Nha Cave, Vietnam og Deer Cave, Malaysia.
153,000-15,000 FVT – Analyser af stalaktitter fundet ved “Great Blue Hole” nær Belize City, Belize, viser at hullet blev dannet igennem fire perioder, 153,000; 66,000; 60,000 og 15,000 år siden. Da havet begyndte at rejse sig igen, blev hullet fyldt op. Stedet blev gjort berømt i 1971 af den kendte Jacques-Yves Cousteau, der erklærede det som et af de ti bedste scubadykker steder i verden. På det dybeste punkt måles hullet til at være 124 meter. Lignende huller findes også i Bahamas, Guam, Australien og Egypten.
15,000 FVT – Dean’s Blue Hole, ved Long Island, Bahamas, er verdens dybeste ferskvandshul, der på overfladen er mellem 25-35 m. i diameter, og det dybeste punkt er 202 meter.
1860
Før 1860’erne, da nybyggere nær Rimrock, Arizona begyndte at udforske området for guld, havde Yavapaifolket besat 51,800 km², der grænsede op til San Franciscos bjerge mod nord, Pinaleno og Mazatzalbjergene i sydøst, og Coloradofloden i Vest, og Gila og Saltfloderne mod Syd. Montezuma Well, er en del af Montezuma Castle National Monument, og er et naturligt jordfaldshul, hvor der løber 5,300,00 liter vand igennem hver dag fra to underjordiske vandspring. Den ligger ca, 18 km fra Montezuma Castle. Brønden er 112 m. bed og 17 m. dyb. Vandet er kulsyreholdigt, og indeholder store koncentrater af arsenik. Montezuma Castle omfatter nogle meget velbevarede klippebyggerier opført af Sinaguafolket omkring år 700. Flere af Hopistammens klaner, som i dag bor noget nordligere i Arizona, fører deres rødder tilbage til Montezuma Castle. Det som gør dette område interessant, er Yavapifolkets tro på, at de kom til verden igennem Montezumas kilde, så derfor betragter de stedet som helligt.
1957
11. november – En af de største og mest bekostelige kloak-kollapser i USA, skete i Seattle midt om natten. Kollapset skete 45 meter under jorden, men var kun 18 meter dybt. Det tog to år at reparere skaderne.
1994
Xiaozhai Tiankeng blev opdaget af nogle specialister, der var på ekspedition for at finde huler i “China Cave Project”. Området var dog almindeligt kendt siden oldtiden. Xiaozhai er navnet efter en forladt by i nærheden og betyder “lille by” og Tiankeng” betyder “Guddommelig Grav”, et unikt navn for jordfaldshuller i Kina. En 2800 meter trappe blev bygget for at skaffe turisterne adgang til verdens største jordhul, der er 626 meter lang og 534 meter bredt.
2003
25. november – En parkeret bus i Lissabon, Portugal, blev et uheldigt måltid for et hul der åbnede sig op nedenunder den. Heldigvis var bussen tom, men chaufføren slap med småskader.
2007
I Guatemala opslugte et 30 meter dybt hul adskillige hjem og dræbte tre mennesker i Guatemala City. Bystyret fylder normalt hullerne med store klippestykker og andre brokker, men de fik noget af en udfordring 3 år efter, da det samme skete igen i en anden del af byen.
2008
07. maj – Daisetta, Texas, har den mest uheldige geologiske ære af at befinde sig ovenpå en såkaldt saltdiapir, der efter boringer efter olie, forårsagede huller i 1969, 1981 (75m bredt, 9 m dybt) og så i 2008. Det seneste hul begyndte med en størrelse på 10 meter bredde, men voksede nærmest ukontrollabelt igennem hele dagen til 275 meter bredt og 80 meter dybt. Se video her.
2010
27. april – som følge af det dødelige jordskælv i Sichuan, der dræbte 80,000 mennesker i 2008, blev der fundet tre mindre huller mellem 27 og 30. maj. I Yibin City, omkring 419 km fra epicenteret, har der dannet sig 26 store jordfaldshuller siden, 27. april.
30. maj – Et anslået 30 meter dybt og 18 meter bredt jordfaldshul åbnede sig om søndagen i Guatemala City, Guetamala, muligvis pga. den tropiske orkan Agatha, der havde ramt Centralamerika den weekend. Guatemales undergrund er stort set fyldt af rester fra tidligere vulkanske udbrud, og derfor er jorden ikke solid, og eroderer hurtigt, når der kommer kraftigt regnvejr (tropisk storm). På grund af det “mystiske” hul, skabte det hurtigt rygter om noget af mere “udenjordisk” karakter, nemlig i form af teorier om, at hullet skulle være skabt af en ufo’s strålevåben, og ikke en elendig kloakering. Det cirkelrunde hul skabte hurtig opmærksomhed i ufokredsen, og mange mente, at det var et tegn på den kommende dommedag i 2012, hvor Jorden ifølge Mayaernes kalender (baseret på fejlagtig oversættelse af deres kalender), går til grunde. Læs artiklen her. Og en fra Videnskab.dk her.
10. juni – På mindre end to uger, havde der åbnet sig otte kæmpehuller forskellige steder i Kina. Fire enorme huller åbnede sig i Guancxi provinsen, hvor en storm rasede den 3. juni, og dagen efter i Beijing og Nanchang City den 4. juni, åbnede der sig 2 huller mindre end ti meter dybt. Læs mere her. Geologiske eksperter, kunne ud fra nærmere undersøgelser, konstatere at hullerne opstod på grund af underjordiske karsthuller. Læs her.
01. november – Et kæmpehul på 20 meter i dybde og 30 meter i diameter, opstod pludseligt om natten i den tyske by Schmalkalden. En bil blev begravet, men ingen mennesker kom noget til.
—–
* Artiklen opdateres løbende, da der er flere aspekter i denne, der hænger sammen, så vend gerne tilbage for at tjekke om der har været opdateret siden 😉 Har du flere lignende historier eller links du ønsker jeg skal bruge, så skriv gerne til mig her.
Mysteriet omkring de frygtede jordfaldshuller, har eksisteret i en del år. Naturfænomenet har altid eksisteret, lige siden istiden, hvor indlejrede isblokke i undergrunden på jordens overflade er smeltet/skyllet bort. Jordfaldshuller stammer især fra kalkområder, hvor de er resultatet af af sammenstyrtning af loftet i de kemisk dannede hulrum, når de ikke længere kan holde til trykket. Regnvand der siver ned i undergrunden hvor der er kalk, opløser den ganske langsomt, så underjordiske huler og grotter opstår. Tørke er en af de største farer for at de underjordiske huler kan tømmes for vand – oversvømmelser udgør en større risiko.
Der findes flere forskellige typer jordfaldshuller:
Ferskvandshul – et hul fyldt med ferskvand eller saltvand.
Undersøisk jordfaldshul – et hul under vand.
I Danmark har vi også masser af karstlandskaber (jordfaldshuller der danner hele landskabet), fx. i skovene bag Møns Klint og Midtjylland, ved Mønsted Kalkgruber. “Røverstuen” i Rold Skov, er et jordfaldshul, der ligger i Hesseltholt Skov, som er ejet af Skov- og Naturstyrelsen.
Men også i udlandet, nærmere betegnet Frankrig, Kroatien, Slovenien og det nordlige Italien har også karstlandskab. Navnet stammer i øvrigt fra Kroatien fra byen Karst.
Hvorfor så skrive om noget så naturligt på en ufoblog? Jo, de underjordiske mysterier, dvs. det mystiske og det ukendte, har igennem historien fascineret og skræmt mennesker, specielt danskeren Ludvig Holbergs roman fra 1741 “Niels Klims Underjordiske Rejse” og Jules Vernes roman fra 1865 “Rejsen til Jordens Indre“, satte gang i folks fantasier, og inspirerede mange flere til at både skrive lignende historier, men også filmatisere dem. Det har resulteret i, at der er opstået rygter, som er udviklet til folkefortællinger, legender og vandrehistorier omkring livet på Jorden – og under det. Det resulterede i, at livet fra andre planeter blev inkluderet i hypotesen – at vi ikke er alene i verden, dvs, hvis der ikke var kommet rumvæsener udefra til vores planet, så har de eksisteret her siden, og lever i skjul inde i vores planet i deres rumskibe. Historier om underjordiske civilisationer, bærer ofte præg af, at racerne der lever i dem, oftest er mere teknologisk avanceret end os på overfladen. Nogle mener, at ufoer ikke er fra andre planeter, men er blevet lavet af de sære væsener der bor i Jordens midte.
“Hollow Earth”-hypotesen
Siden oldtiden, har der stort set eksisteret fortællinger om underjordiske riger, som kan findes i mytologier, folkefortællinger og legender og i religioner verden over. Disse steder i undergrunden blev ansat for at have direkte kontakt med “efterlivet” – det sted man kommer hen, når man dør. De bedste eksempler på disse tanker er den græske underverden (dødsriget), der var et sted, hvor sjæle blev samlet når de døde, og blev ført til porten til Hades. Det græske dødsrige svarer ikke til det kristne helvede, hvor man ender efter døden, hvis man ikke er blevet frelst. Bibelen skelner nøje mellem dødsriget og den evig fortabelse som kaldes helvedet eller Gehenna. Det kristne “helvede” blev udbredt i middelalderen, hvor den kristne kirke i årevis tilbød folk at man kunne købe sig fri for at komme dertil (!). Martin Luther forkastede tanken om dette, og andre fulgte trop. I dag udbredes læren om helvede stadig i meget konservative dele af den kristne kirke, specielt i USA, Afrika og Latinamerika. Disse underjordiske riger er en fast del af menneskets mytologiske historie, som ledte til, at man begyndte at udforske de steder, hvor man mener porten til dødsriget siges at befinde sig. I dag, hvor internettet eksisterer, og specielt programmet Google Earth, har det været nemmere at blive forbavset over fænomenet.
Personer, der har støttet idéen om “Hollow Earth”
1692 – Edmund Halley var en af de første til at foreslå efter at have lavet nøje beregninger af Jordens magnetiske felt, at planeten, var omgivet ikke af ét felt, men af flere, hvilket ledte ham til at tro, at jordens indre var hul og bestod af 4 sfærer med hver deres magnetiske felt, der hver kunne indeholde liv.
1838 – Det var takket være John Cleves Symmes Jr tro på “Hollow Earth“, at en avisredeaktør, Jeremiah Reynolds, hjalp den amerikanske regering med at sende en ekspedition til Antarktis. Eventyrerne fandt dog aldrig et hul, der kunne bevise Symmes påstande, men de vendte dog tilbage med overraskende resultater, der beviste at den kolde polariskappe er Jordens syvende kontinent.
1846 – Opdagelsen af en frossen mammut i Sibirien, blev brugt af Marshall Gardner som bevis på en hul Jord. Gardner tilføjede teorien han troede på, at der var én enkelt sol indeni, og mammutten var så bevaret fordi den var død for nylig. Han troede at de uddøde dyr vandrede frit rundt inde i den hule planet. Dem der bevægede sig ud af hullet ved Nordpolen, frøs til is og båret afsted på en isen til Siberien.
1869 – Cyrus Reed Teed, en eklektisk læge, og alkymist, der blev religiøs leder og messias. Han kaldte sig Koresh, og opfandt et sæt nye videnskabelige og religiøse regler som han kaldte Koreshanty, der inkluderede en unik “Hollow Earth“-teori, der siger at Jorden og universet befinder sig indeni en sfære.
Underjordisk fiktion i litteratur, tegneserier og film
Litteratur:
1308-21 – Skrevet af Dante Alighieri, fortæller han i værket “Den Guddommelige Komedie” en historie der starter ulykkeligt og slutter i Himlen hos Gud. I fortællingen gennemrejser han de 3 dødsriger ved hjælp af tre guider: den romerske digter Vergil, Dantes elskede Beatrice og den religiøse reformator Skt. Bernhard af Clairvaux.
1691 – “The Sacred Theory of the Earth” af Thomas Burnet kan læses her. Hans teorier foreslog, at den indre Jord, havde skylden for Noas syndflod, men han havde vanskeligt ved at beregne sig frem til vandmasserne, og mente, der ikke kunne være nok af det. Han var mere eller mindre inspireret af Descartes, der skrev “Principia philosophiae” (1644), og blev også kritiseret pga. af det.
1741 – I Ludvig Holberg’s novelle “Niels Klims Underjordiske Rejse“, falder Niels Klim på en udflugt lidt uden for byen falder han i et dybt hul i klippen og lander på en planet i Jordens indre kaldet Nazur. Her møder han mange forskellige besynderlige samfund. Historien minder om Jonathan Swifts satiriske roman “Gullivers rejser“, fra 1726.
1788 – Giacomo Casanova (jo dén Casanova), skrev en 1800-sider lang historie (Icosaméron ) om en dreng, der falder ned i et hul, og opdager de underjordiske flerfarvet hermafroditiske dværge kaldet, Mégamicres.
1788 – James Hutton blev regnet for at være fader til den moderne geologi, hvor han var en af de første videnskabsfolk, der foreslog at Jorden var levende, og meget ældre end de få tusinde år, som skabelsesberetningen i Første Mosebog, og skrev derfor bogen “Theory of the Earth“, som du kan læse her.
1820 – Et tidligt science-fiction værk kaldet Symzonia: A Voyage of Discovery, skrevet af en “Captain Adam Seaborn”, dukkede op, og nogle mener, at John Cleves Symmes Jr, er den rigtige forfatter, som to år tidligere i 1818 blev berygtet for sine foredrag om “Hollow Earth“-hypotesen. Læs den her.
1825 – Faddei Bulgarin’s korte satiriske fortælling “Improbable Tall-Tale, or Journey to the Center of the Earth“, beskriver tre underjordiske lande: Ignorantia (beboet af edderkopper), Beastland (beboet af aber) og Lightonia (beboet af mennesker med en hovedstad kaldet Utopia).
1838 – Edgar Allan Poe brugte denne ide i hans novelle The Narrative of Arthur Gordon Pym of Nantucket. Han kommer også ind på lignende i de to korte noveller “MS. Found in a Bottle” og “The Unparalleled Adventure of One Hans Pfaall.”
1864 – Selvom det ofte er blevet foreslået, at Jules Verne gjorde delvis brug af “Hollow Earth” i sin novelle “Rejsen til Jordens Indre“, når hans karakterer kun 140km ned under overfladen, hvor de finder et hav i en hule på størrelse med Europa. Intet tyder på i novellen, at Verne mener at Jorden er hul, delvist eller andet. Læs bogen (1877) her.
1871 – Edward Bulwer-Lytton’s novelle “Vril, the Power of the Coming Race“ var fortællingen om “Vril-ya“, et engleblidt underjordisk herrefolk, og energiformen kaldet “Vril” som blev anset af teosofisterne Helena Blavatsky, William Scott-Elliott og Rudolf Steiner, som værende sand.
1885 – Lewis Carroll’s “Alice I Eventyrland” hed originalt “Alice’s Adventures Under Ground” (Lige et sjovt sidenotat, så blev han senere mistænkt for at være Jack The Ripper!)
1885 – William F. Warren, troede på, at Nordpolen engang “Menneskehedens vugge“. Han placerede Atlantis ved Nordpolen, såvel som Edens Have, Meru, Avalon og Hyperboria. Warren troede at disse mytiske lande var folkeminder fra hvor menneskeheden blev skabt. Læs bogen her.
1906 – William Reed var forfatteren til “Phantom of the Poles“, hvori han foreslog teorien om at Jorden er hul med huller ved polerne.
1913 – Marshall B. Gardner udgav sin første bog, efter at Robert Peary (muligvis) nåede Nordpolen i 1909. Læs hans bog her.
1914 – Edgar Rice Burroughs skrev eventyrbøger, og startede med den første i en serie af “Hollow Earth” land “Pellucidar” man kan læse om i “At The Earths Core“, der blev filmatiseret senere i 1976. Burroughs, der jo opfandt Tarzan, lavede en crossover historie, hvor han besøger Pellucidar, der befinder sig 805,000 km under overfladen. Læs “At the Earths Core” her.
1931 – H.P. Lovecraft, skrev novellen “At the Mountains of Madness“, der blev afvist af “Weird Tales” fordi den var for lang. Fortællingen gjorde mytologien om oldtidens astronauter (ancient astronauts), populær, og hvor Antarktis rolle spillede ind der.
1951 – En artikel i Life Magazine fortæller om Richard Shaver, der havde skrevet historier til “Amazing Stories” fra 1945-49. Ifølge “Shavers Mystery“- beretninger, der inkluderede en underjordisk race sindssyge væsener. Denne race råder over en veludviklet teknologi, blandt andet rumfartøjer.
1953 – C.S. Lewis’s “Sølvstolen” (Del af “Narnia-fortællingerne“), som delvist finder sted i “Underland“, der ligger lige under “Narnia“.
1956 – Cyril Hoskin, påstod hans krop blev besat af en tibetanske munk “Tuesday Lobsang Rampa“. Hans bog “The Third Eye“, beretter om en kontakt med avancerede væsener der boede i Jordens indre. Det er muligvis det tidligste eksempel på New Age genrens bøger over kanaliseringer.
1957 – I F. Amadeo Giannini’s bog “The Worlds Beyond the Poles“, skriver han om Admiral Byrd, der tilsyneladende fandt indgangen til den Jordens midte, da han fløj over Nordpolen under hans mange ekspeditioner i 1947, under “Operation Highjump“, og at han skulle have mødt et menneskelignende væsener fra den indre verden, kaldet Arianni (læg mærke til ligheden med ordet “Aryan”), der kom fra planeten Maldek (nu et asteroidebælte), der advarede menneskeheden om at skabe fred og ikke krig. Han så tilsyneladende også en levende mammut nær Nordpolen. Selvfølgelig blev disse opdagelser hemmeligholdt af Byrd, og meget senere udviklede denne historie sig til at forstærke troen på “Hollow Earth“. Eneste problem med Giannini’s histore, var at Byrd aldrig var i nærheden af Nordpolen, og da det var i februar, så var der ikke lys, så der ville ikke være en chance for at han kunne have set noget som helst fra luften. Giannini citerer oven i købet direkte fra filmen “Tabte Horisonter” (1937). Nogle “Hollow Earth“-troende, mener, at bogen blev udgive for at miskreditere teorien. En anden teori var, at “Operation Highjump” i virkeligheden var en jagt på nazister, der var flygtet til Antarktis i slutningen af krigen, hvor de havde etableret en skjult base med ubåde, flyvemaskiner og flyvende tallerkener (!). Ingen troværdige beviser er fundet, der støtter denne teori. Læs mere her. Se en 101 minutter dokumentar om Admiral Byrd og “beviserne” for ovenstående historie her.
1960 – Bogen “The Morning of the Magicians“, skrevet af Louis Pauwals og Jacques Bergier, blev en bestseller, først på fransk og derefter i 1963 på engelsk som “The Dawn of Magic“. Den handler om et hemmeligt Vril-samfund, der eksisterede før “Nazi-Berlin”. Bogen spekulerede generelt i tysk okkultisme og overnaturlige fænomener og konspirationsteorier at Vril-samfundet og Thule-samfundet var forløberen til Nazipartiet NSDAP (der eksisterer intet bevis på sådan et samfund før nazisterne). Bogen spiller helt sikkert en afgørende rolle i interessen for det okkulte og for dannelsen af New Age (Ufo) idéer. Hvis du vil læse bogen kan du hente den gratis (lovligt) her.(på engelsk).
1974 – Brinsley Le Poer Trench, troede fuldt og fast på flyvende tallerkener, og specielt “Hollow Earth“-teorien. Han skrev om sine idéer i sin bog “Secret of the Ages: UFOs from Inside the Earth“. Han påstod også, at han kunne spore sine forfædre hele 63,000 år tilbage, da rumvæsener fra andre planeter landede på Jorden i deres rumskibe. Han påstod endvidere, at han kendte en amerikansk testpilot, der var en af de heldige 6 personer, der sammen med præsident Eisenhower mødtes med en gruppe rumvæsener der ankom i 5 forskellige rumskibe på Edwards Air Force Base, d. 4. april, 1954.
Tegneserier:
1956 – En historie af Carl Barks kaldet “Land Beneath The Ground“, hvor Onkel Joakim graver en tunnel under Pengetanken for at overbevise sig om, at undergrunden er solid – her møder han store flokke af terrier og fermier, der lever for at lave jordskælv.
1961 – Marvel Comics opfandt Mole Man, der var leder af forbrydergruppen Subterranea. Indgangen til underverdenen var i Japan og somme tider i Bermuda Trekanten. Hans ærkefjender var De Fantastiske Fire.
1963 – Romulus Augustus, bedre kendt som den udødelige Tyrannus, blev bortvist af Merlin til Subterranea, da han prøvede at erobre England. Hans ærkefjender er bl.a. Mole Man, Hulk og X-Men.
Film:
1935 – Filmserien “The Phantom Empire“, kombinerer Westernmusical med underjordiske plot-elementer løst baseret på “The Coming Race“.
1937 – “Tabte Horisonter“, handler om en gruppe mennesker der styrter med deres fly ned i Himalaya, og bliver reddet af folkene fra det fortryllede paradis Shangri-La, hvor tiden står stille. Bogen, der blev skrevet af James Hilton, blev udgivet i 1933.
1951 – Kortfilmen “Superman and the Mole Men“, med George Reeves i hovedrollen, postulerede, at der levede en race af små mennesker inde i en hul jord. Filmen blev senere delt op i to afsnit til TV, “The Unknown People“, der helt havde fjernet referencen til “Mole Men“.
1951 – “Unknown World“, handler om forskere der bruger et kæmpe bor for til en ekspedition til jordens indre.
1956 – Filmen “The Mole People“, introduceres med Frank C. Baxter (“Dr. Research”), der fortæller historien om “Hollow Earth” teorierne. Den fiktive del om Mesopotamiens historie i filmen, er delvist baseret på panbabylonismen, og Sumerisk og jødiske fortællinger, der beskriver samme begivenheder i filmen.
1958 – “The Brain Eaters“, handler om et sært objekt i Riverdale, Illinois, der stikker op ad jorden. Parasitter fra jordens indre har overtaget byen og lukket den af for omverdenen.
1959 – Filmen “Rejsen til Jordens Indre“, er vel nok den mest kendte af alle Jules Vernes værker.
1976 – Filmen “At The Earth’s Core“, er baseret på Burroughs novelle.
2008 – “Journey to the Center of the Earth“, regnes for at være en selvstændig fortsættelse til Jules Vernes bog.
2012 – Fortsættelsen til filmen fra 2008, “Journey 2: The Mysterious Island“, er en selvstændig fortsættelse til Jules Vernes “The Mysterious Island“.
Mytologiske “himler”:
Den græske Elysion, den egyptiske Aaru, den norske Gimle.
Mytologiske “helveder”:
Den græske underverden, den Nordiske Svartálfaheimr, det kristne Helvede, den hebraiske Sheol, den jødiske Gehenna, den buddhistiske Naraka, den kinesiske Diyu, den islamiske Jahannam, den japanske Yomi, den mayanske Xibalba, den persiske Duzakh.
Mytologiske underverdener:
Den tibetanske Shamballa, den aztekiske Mictlan, den babyloniske Irkalla, den keltiske Annw, den irske Mag Mell, den inkaske Uku Pacha.
Tidslinje for underjordiske huler og jordfaldshuller:
65,5 mio FVT – Et af de naturfænomener, der vel nok har det meste af skylden for alle de ferskvandshuller på Yucatan-halvøen i Mexico, man kan finde, er den asteroide, der slog ned i sidste del af kridttiden. Nedslaget fremkaldte kæmpestore tsunamier, som bevægede sig i alle retninger. Nedslaget menes også at have hjulpet dinosaurernes udslettelse på vej.
40-20 mio FVT – Deer Cave i det malaysiske Borneo, blev udforsket i 1961 G.E. Wilford. Hulen siges at have fået sit navn, fordi hjortene kom for at søge ly, men også for at slikke salten fra stenene i hulen. Først i 1978 blev hulen undersøgt grundigt, og målt til at være 174 meter bred og 122 meter høj i én sektion der løb gennem bjerget omkring 1 km ind. Den næste måling bekræftede længden til at være 4,1 km og forbundet med endnu en hule, Lang Cave. En ny undersøgelse i 2009 viste at den sydlige passage er 169 meter bred og 125 meter høj, og den nordlige passage var 148 meter høj og 142 meter bred.
2,5 mio FVT – Hang Son Doong i Vietnam betragtes som verdens største hule, som er én stor kalkstensblok, der blev dannet da flodvand flød ned langs en forkastning, så der opstod en gigantisk tunnel under bjergene. På de steder, hvor kalkstenene var skrøbelige, styrtede loftet sammen i de såkaldte jordfaldshuller, så der opstod enorme ovenlyshuller. Hulen blev opdaget i 1991 i provinsen Quang Binh, af en lokal mand. Det største kammer er mere end 5 km langt, 200 meter højt og 150 meter bredt, men samlet er hulen omkring 9 km lang, hvilket overgår de to tidligere største huler, Phong Nha Cave, Vietnam og Deer Cave, Malaysia.
153,000-15,000 FVT – Analyser af stalaktitter fundet ved “Great Blue Hole” nær Belize City, Belize, viser at hullet blev dannet igennem fire perioder, 153,000; 66,000; 60,000 og 15,000 år siden. Da havet begyndte at rejse sig igen, blev hullet fyldt op. Stedet blev gjort berømt i 1971 af den kendte Jacques-Yves Cousteau, der erklærede det som et af de ti bedste scubadykker steder i verden. På det dybeste punkt måles hullet til at være 124 meter. Lignende huller findes også i Bahamas, Guam, Australien og Egypten.
15,000 FVT – Dean’s Blue Hole, ved Long Island, Bahamas, er verdens dybeste ferskvandshul, der på overfladen er mellem 25-35 m. i diameter, og det dybeste punkt er 202 meter.
1860
Før 1860’erne, da nybyggere nær Rimrock, Arizona begyndte at udforske området for guld, havde Yavapaifolket besat 51,800 km², der grænsede op til San Franciscos bjerge mod nord, Pinaleno og Mazatzalbjergene i sydøst, og Coloradofloden i Vest, og Gila og Saltfloderne mod Syd. Montezuma Well, er en del af Montezuma Castle National Monument, og er et naturligt jordfaldshul, hvor der løber 5,300,00 liter vand igennem hver dag fra to underjordiske vandspring. Den ligger ca, 18 km fra Montezuma Castle. Brønden er 112 m. bed og 17 m. dyb. Vandet er kulsyreholdigt, og indeholder store koncentrater af arsenik. Montezuma Castle omfatter nogle meget velbevarede klippebyggerier opført af Sinaguafolket omkring år 700. Flere af Hopistammens klaner, som i dag bor noget nordligere i Arizona, fører deres rødder tilbage til Montezuma Castle. Det som gør dette område interessant, er Yavapifolkets tro på, at de kom til verden igennem Montezumas kilde, så derfor betragter de stedet som helligt.
1957
11. november – En af de største og mest bekostelige kloak-kollapser i USA, skete i Seattle midt om natten. Kollapset skete 45 meter under jorden, men var kun 18 meter dybt. Det tog to år at reparere skaderne.
1994
Xiaozhai Tiankeng blev opdaget af nogle specialister, der var på ekspedition for at finde huler i “China Cave Project”. Området var dog almindeligt kendt siden oldtiden. Xiaozhai er navnet efter en forladt by i nærheden og betyder “lille by” og Tiankeng” betyder “Guddommelig Grav”, et unikt navn for jordfaldshuller i Kina. En 2800 meter trappe blev bygget for at skaffe turisterne adgang til verdens største jordhul, der er 626 meter lang og 534 meter bredt.
2003
25. november – En parkeret bus i Lissabon, Portugal, blev et uheldigt måltid for et hul der åbnede sig op nedenunder den. Heldigvis var bussen tom, men chaufføren slap med småskader.
2007
I Guatemala opslugte et 30 meter dybt hul adskillige hjem og dræbte tre mennesker i Guatemala City. Bystyret fylder normalt hullerne med store klippestykker og andre brokker, men de fik noget af en udfordring 3 år efter, da det samme skete igen i en anden del af byen.
2008
07. maj – Daisetta, Texas, har den mest uheldige geologiske ære af at befinde sig ovenpå en såkaldt saltdiapir, der efter boringer efter olie, forårsagede huller i 1969, 1981 (75m bredt, 9 m dybt) og så i 2008. Det seneste hul begyndte med en størrelse på 10 meter bredde, men voksede nærmest ukontrollabelt igennem hele dagen til 275 meter bredt og 80 meter dybt. Se video her.
2010
27. april – som følge af det dødelige jordskælv i Sichuan, der dræbte 80,000 mennesker i 2008, blev der fundet tre mindre huller mellem 27 og 30. maj. I Yibin City, omkring 419 km fra epicenteret, har der dannet sig 26 store jordfaldshuller siden, 27. april.
30. maj – Et anslået 30 meter dybt og 18 meter bredt jordfaldshul åbnede sig om søndagen i Guatemala City, Guetamala, muligvis pga. den tropiske orkan Agatha, der havde ramt Centralamerika den weekend. Guatemales undergrund er stort set fyldt af rester fra tidligere vulkanske udbrud, og derfor er jorden ikke solid, og eroderer hurtigt, når der kommer kraftigt regnvejr (tropisk storm). På grund af det “mystiske” hul, skabte det hurtigt rygter om noget af mere “udenjordisk” karakter, nemlig i form af teorier om, at hullet skulle være skabt af en ufo’s strålevåben, og ikke en elendig kloakering. Det cirkelrunde hul skabte hurtig opmærksomhed i ufokredsen, og mange mente, at det var et tegn på den kommende dommedag i 2012, hvor Jorden ifølge Mayaernes kalender (baseret på fejlagtig oversættelse af deres kalender), går til grunde. Læs artiklen her. Og en fra Videnskab.dk her.
10. juni – På mindre end to uger, havde der åbnet sig otte kæmpehuller forskellige steder i Kina. Fire enorme huller åbnede sig i Guancxi provinsen, hvor en storm rasede den 3. juni, og dagen efter i Beijing og Nanchang City den 4. juni, åbnede der sig 2 huller mindre end ti meter dybt. Læs mere her. Geologiske eksperter, kunne ud fra nærmere undersøgelser, konstatere at hullerne opstod på grund af underjordiske karsthuller. Læs her.
01. november – Et kæmpehul på 20 meter i dybde og 30 meter i diameter, opstod pludseligt om natten i den tyske by Schmalkalden. En bil blev begravet, men ingen mennesker kom noget til.
—–
* Artiklen opdateres løbende, da der er flere aspekter i denne, der hænger sammen, så vend gerne tilbage for at tjekke om der har været opdateret siden 😉 Har du flere lignende historier eller links du ønsker jeg skal bruge, så skriv gerne til mig her.