Post by Mickey4700 on Aug 9, 2022 19:48:02 GMT 1
Posted On : 18. maj 2014 Published By : Mickey4700
Jeg fik henvist en youtube video fra Ole Henningsen (SUFOI) den 27. januar 2014, der bla. handler om Bob White og vennen Jane’s observation og fundet af et dråbeformet fragment fra et mystisk flyvende objekt, da de kørte mod vest gennem det øde område mellem Grand Junction, Colorado og Utah’s grænse i 1985. Sagen vækker interesse, fordi den har en slags lighed med et andet mystisk dråbeformet fragment der påstås at være fra en flyvende tallerken, som blev fundet omtrent 40 år tidligere i Danmark. Du kan læse mere om det længere nede i artiklen.
Afsnittet af UFO Files: UFO Hunters fra 27. juni, 2005, tiltrak så meget opmærksomhed, at History Channel godkendte en spin-off serien, der fik premiere i 2008.
Observationen
Jane, der kørte bilen fra Denver til Las Vegas på en stjerneklar nat, vækkede Bob, og spurgte ham hvad det sære lys på himlen var for noget. Men han kunne ikke svare på det, så de så på det et stykke tid. Da de kom tættere på lyset, voksede lyset (de må have kommet tættere på objektet) til noget der svarede til en treetagers bygning. De standsede bilen og steg ud og kiggede på lyset, der var så stærkt at Bob måtte beskytte sine øjne med hånden. Jane tændte forlygterne, og da hun gjorde det, fløj lyset hurtigt op i luften imod sluttede sig til det andet objekt på himlen, som han kaldte “moderskibet”. “Moderskibet” fløj mod øst i retningen af Colorado. Pludselig blev der skudt et orangefarvet lysende objekt ud, som styrtede mod jorden med høj hastighed, som “moderskibet” forsvandt.Han fandt det glødende objekt, men samlede det først op da det havde kølet nok ned (da han måtte gå tilbage til bilen igen efter noget at samle fragmentet op med) efter 25 minutters gåtur frem og tilbage over bakken. Han gemte det i bagagerummet på bilen, og fortalte det ikke til nogen i første omgang, da det kunne skade hans karriere (komiker og sanger). Han åbnede først munden efter karrieren var afsluttet, og han brugte hvert et minut fra 1996 til hans død i 2009 til at promovere sandheden om fragmentet.
Undersøgelsen af fragmentet
Efter Bob White’s karriere sluttede i midt-halvfemserne, begyndte han at åbne munden i 1996, og ville finde ud af hvad fragmentet var for noget. Fragmentet, der er omkring 23 cm langt, og vejer omkring 680 gram, blev udsat for prøver, der skulle fastslå indholdet af fragmentet. Den 8. august i New Mexico Tech i Soccoro, var det første sted han blev henvist til (fra MUFON), men de kunne ikke lave en komplet undersøgelse, Den 23. august til NIDS (læs her) og senere på året var det Los Alamos Laboratories, der endte med at vise helt forskellige resultater, og en af forskerne fortalte Bob White, at fragmentet var udenjordisk, og de beholdt så det stykke de havde fået til prøven. De var kommet frem til efter flere ugers undersøgelse i 1996 at det mindede om Mars-meteoritter man havde fundet i Antarktis i 1994 (0.701) og i Indien i 1865 (0.723). Undersøgelserne viste at fragment viste 0.712, og lå altså placeret midt imellem de to meteoritter!
Bob ringede til journalisten Mike O’ Brien, der ringede og snakkede med de samme forskere, der havde fortalt at fragmentet var helt klart udenjordisk. Men af en eller anden årsag benægtede de pludselig at have sagt at fragmentet skulle stamme fra rummet. O’Brien fortalte at de sagde at de havde fået at vide at de ikke måtte snakke med nogen om dette, hvilket undrede Bob White meget. Han var overbevist om at laboratoriet havde forfalske papirerne med resultatet. Derefter sendte White fragmentet videre til 8 forskellige laboratorier i maj 1999, der alle konkluderede, at fragmentet mest bestod af aluminium, men Bob White mente selv at dets oprindelsessted blev afsløret i testen.
I 1998 udtalte Bob White sig, og underkastede sig en løgnedetektor for at bevise at han ikke var en løgner. Han bestod den uden problemer! Han prøvede derefter på at promovere sit fund, som værende et kernehårdt bevis på udenjordisk teknologi. Men det var ikke uden frustrationer – fragmentet skulle have været århundredets fund, men det lykkedes ham dog at få lidt medieopmærksomhed, da han gav interviews, talte ved UFO konferencer, og skrev bogen “UFO Hard Evidence” (Galde Press 2004).
Tilbudt 10 millioner dollars af rigmand
I 2000 faldt han tilfældigvis over et de-klassificeret amerikansk militærdokument med navnet “file number 202085” fra 1940’erne med tiltlen “Alleged Flying Saucers from Denmark”, der blev frigivet i 1998. I filen, var et billede af et dråbeformet objekt der lignede det Bob White fandt 40 år senere. I September åbnede han og partneren Larry Cekander, Museum of the Unexplained i Reeds Spring, MO og udstillede fragmentet der. Han meddelte i medierne, at en anonym rigmand fra Las Vegas havde tilbudt ham 10 mio. dollars for fragmentet. Men Bob White nægtede fordi han mente at fragmentet ikke var hans eller nogen andens end hele verdens. Bob’s eget forskerhold kom derefter pludselig frem til i 2003, at fragmentet kunne fremkalde røntgenbilleder og udsendte et elektromagnetisk felt. Han synes selv at det mest interessante var, at undersøgelsen påviste at fragmentet mindede meget om Mars-meteoritter, som man havde fundet i Antarktis og Indien.
I 2004 blev han igen testet for sin troværdighed med en løgnedetektor og blev igen frikendt. Den 27. juni, 2005 blev “UFO Files” vist i tv, som fortalte hans historie, med fokus på militærdokumentet fra den danske sag, og hans besøg i Los Alamos Laboratory. Dette var første gang at Los Alamos Laboratoriet blev vist på tv. Flere prøver i 2007 viste, at objektet udstrålede lave gammastråler og neutroner. I 2008 blev han igen filmet til “UFO Hunters“, og optagelser blev vist af fragmentet der opførte sig på mystisk vis i Laughlin, NV, da det var låst inde i et elektronisk pengeskab, som derefter svigtede så de måtte bryde skabet op for at få fragmentet ud igen.
Los Alamos Laboratoriet svarede ikke på opkald fra UFO Files, der ønskede at tale med dem, da de skulle bruge oplysninger til tv showet. Så det var udelukket at forsøge at få svar på om Bob White blev ført bag lyset mht. resultaterne, der altså skulle bevise at fragmentet bestod af ukendte komplekse isotoper.
Før Bob’s død den 16. november 2009 (77 år), lovede hans forskere at fortsætte med at kæmpe for at få sandheden frem om undersøgelserne.
En ekspert melder sig på banen
Her slutter historien dog ikke. Eksperten, Ean Harrison, konkluderede sammen med grundlæggeren af Skeptic, Pat Linse, i 2011 at at objektet er intet andet end stalagmitter fra industrielt stålproduktionaffald, som mange blev narret til at tro på var rester fra en ufo. Men er det så simpelt at konkludere? Svaret må i første omgang være ja, efter man kan finde beviser på stalagmitters udseende her, der minder utrolig meget om Bob White’s genstand (her)
Harrison skriver:
SAGEN FRA DANMARK
Sagen om det mystiske fragment fundet i Danmark er interessant, men også irriterende fordi fundet i Danmark i 1948, nævnes ganske kort i et frigivet CIC dokument på 358 sider (6. juli, 1994), der omhandler efterforskningen af forskellige observationer, der inkluderer det danske “fragment” af en “påstået flyvende tallerken“. (Se dokumentet her: kortlink.dk/e5r9)
Det til tider ulæselige dokument afslører desværre ikke hvor i Danmark det specielle fragment fra en flyvende tallerken skulle være fundet, men datoen skulle være d. 12. marts, 1948, og Ole Henningsen, der som bekendt selv er meget meteorit-interesseret med sin egen meteoritsamling, var en stor hjælp for mig i rettelsen af hvad objektet her i artiklen er, eller ikke er. Han skrev til mig, at sagen ikke er noget han tillægger nogen stor betydning, udover at Danmark nævnes i videoklippet. Men Ole Henningsen, der jo har lidt erfaring at trække på, kan med sikkerhed sige, at Bob White fragmentet ikke kan være en meteorit, da der ikke er overensstemmelse med de faktiske forhold. Dvs. meteoritter er ikke varme eller på nogen måde rødglødende, udover at meteoritternes fart gennem atmosfæren er så hurtig, at det kun er det yderste der er opvarmet, og det indre har en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt. Man kan derfor konkludere, at alle historier om, at folk har brændt sig på en nedfalden meteorit ikke holder vand i den videnskabelige verden. Ole Henningsen er overbevist om ifølge de angivne informationer i artiklen, at der overhovedet ikke kan være tale om nogen Mars-Måne eller andre meteoritter. (se NASA link her www2.jpl.nasa.gov/snc/index.html).
Udover det, så undersøgte Ole Henningsen også sit eget arkiv og det kongelige biblioteks arkiv for relevante observationer i Danmark både med ufoer og meteornedfald. Men desværre uden at finde noget der passer til den angivende dato. Men det betyder bare, at der muligvis kan være tale om en tidligere dato eller årstal for hvornår det danske fragment kunne være fundet.
Sammenligningen med de to “ufo” fragmenter, kan dog muligvis nok forklares ved at kunne mene at det danske fragment kunne være en såkaldt tektit, der er en naturlig glaseret ting, op til et par centimeter i størrelse, som kunne stamme fra meteoritnedslag. Problemet er bare at man ikke har fundet meteoritnedslag i Danmark.
Læs mere om meteoritter her: (http://kortlink.dk/gyldendal/e5r7)
KONKLUSION?
Vi kan konkludere, at hvis størstedelen af Bob White’s fragment er aluminium, kan vi allerede afvise at det kan udstråle så kraftig magnetisme, men en pudsig video på youtube kan ses her som kan sætte lidt grå hår i hovedet på folk: kortlink.dk/e5r8. Kort sagt: Aluminium anses for at være paramagnetisk.
Aluminium blev første gang i 1824 isoleret af H.C. Ørsted, hvilket også vil slå et hul i teorien om, at Bob White fragmentet skulle være en meteorit.
Hvis de videnskabsmænd/eksperter, der har undersøgt Bob White fragmentet er troværdige, hvad skal man så mene om deres konklusion, at “objektet” vitterligt er fremstillet af grundstoffer der normalt ikke er blandet sammen på den måde, men at det tyder på, at det er fremstillet “bevidst”.
En af forskerne der arbejdede på materialet, påstod at fragmentet oprindeligt ikke havde den nuværende form. David Lamb fx, mener at fragmentet kunne være en form for belægning beregnet til rumrejser, og den særlige blanding gør, at rejsen gennem rummet ikke skulle kunne møde modstand af nogen art pga. superledningen (pga. meget lav temperatur i rummet). David Lamb kom også frem til d. 6. april 2014, at de fysiske beviser viser usædvanlige egenskaber, der indikere at man har med et meget teknologisk avanceret stykke metal at gøre. Efter hans kendskab kender han ikke til den slags teknologi skulle kunne eksistere i 1985, og det befinder sig i dag faktisk kun på eksperimentalt niveau.
Fra Museum of the Unexplained’s facebook gruppe, blev der den 10. marts, 2014 postet en liste med 33 elementer, der er identificeret indtil videre i fragmentet: Guld, sølv, arsen, Oxygen aluminium, jern, silicium, calcium, barium, bor, cadmium, kobolt, svovl, kobber, klor, krom, Europium, Gadolinium, gallium, maganese, magnesium, zink, molybdæn, nikkel, fosfor, kalium , natrium, strontium, titanium, yttrium, vanadium, zirconium, barium.
Man kan vel konstatere efter at have læst både Museum of the Unexplained og andre sider, der har prøvet at finde ud af hvad dette fragment er for en ting, at mysteriet stadig ikke kan være løst, da der stadig er en masse spørgsmål der kan stilles. Det er derfor kun fremtiden der kan vise hvor lang tid der går før det endelige bevis kommer frem.
LINKS:
www.facebook.com/UFOHARDEVIDENCE
—————————————————————————————————————–
Herunder er mine kilder angivet til denne artikel – det er ikke alt jeg har brugt, men her er kun lige anført det vigtigste, og så kan du se videoklip på Youtube om sagen.
Kilder:
en.wikipedia.org/wiki/UFO_Files
www.skeptic.com/eskeptic/11-10-12/
www.unexplainedresearch.com/in_the_news/bob_whites_ufo_artifact.html
en.wikipedia.org/wiki/Counterintelligence_Corps_(United_States_Army)
www.abovetopsecret.com/forum/thread321480/pg1
en.wikipedia.org/wiki/Horten_brothers
www.unexplained-mysteries.com/forum/index.php?showtopic=188908
Jeg fik henvist en youtube video fra Ole Henningsen (SUFOI) den 27. januar 2014, der bla. handler om Bob White og vennen Jane’s observation og fundet af et dråbeformet fragment fra et mystisk flyvende objekt, da de kørte mod vest gennem det øde område mellem Grand Junction, Colorado og Utah’s grænse i 1985. Sagen vækker interesse, fordi den har en slags lighed med et andet mystisk dråbeformet fragment der påstås at være fra en flyvende tallerken, som blev fundet omtrent 40 år tidligere i Danmark. Du kan læse mere om det længere nede i artiklen.
Afsnittet af UFO Files: UFO Hunters fra 27. juni, 2005, tiltrak så meget opmærksomhed, at History Channel godkendte en spin-off serien, der fik premiere i 2008.
Observationen
Jane, der kørte bilen fra Denver til Las Vegas på en stjerneklar nat, vækkede Bob, og spurgte ham hvad det sære lys på himlen var for noget. Men han kunne ikke svare på det, så de så på det et stykke tid. Da de kom tættere på lyset, voksede lyset (de må have kommet tættere på objektet) til noget der svarede til en treetagers bygning. De standsede bilen og steg ud og kiggede på lyset, der var så stærkt at Bob måtte beskytte sine øjne med hånden. Jane tændte forlygterne, og da hun gjorde det, fløj lyset hurtigt op i luften imod sluttede sig til det andet objekt på himlen, som han kaldte “moderskibet”. “Moderskibet” fløj mod øst i retningen af Colorado. Pludselig blev der skudt et orangefarvet lysende objekt ud, som styrtede mod jorden med høj hastighed, som “moderskibet” forsvandt.Han fandt det glødende objekt, men samlede det først op da det havde kølet nok ned (da han måtte gå tilbage til bilen igen efter noget at samle fragmentet op med) efter 25 minutters gåtur frem og tilbage over bakken. Han gemte det i bagagerummet på bilen, og fortalte det ikke til nogen i første omgang, da det kunne skade hans karriere (komiker og sanger). Han åbnede først munden efter karrieren var afsluttet, og han brugte hvert et minut fra 1996 til hans død i 2009 til at promovere sandheden om fragmentet.
Undersøgelsen af fragmentet
Efter Bob White’s karriere sluttede i midt-halvfemserne, begyndte han at åbne munden i 1996, og ville finde ud af hvad fragmentet var for noget. Fragmentet, der er omkring 23 cm langt, og vejer omkring 680 gram, blev udsat for prøver, der skulle fastslå indholdet af fragmentet. Den 8. august i New Mexico Tech i Soccoro, var det første sted han blev henvist til (fra MUFON), men de kunne ikke lave en komplet undersøgelse, Den 23. august til NIDS (læs her) og senere på året var det Los Alamos Laboratories, der endte med at vise helt forskellige resultater, og en af forskerne fortalte Bob White, at fragmentet var udenjordisk, og de beholdt så det stykke de havde fået til prøven. De var kommet frem til efter flere ugers undersøgelse i 1996 at det mindede om Mars-meteoritter man havde fundet i Antarktis i 1994 (0.701) og i Indien i 1865 (0.723). Undersøgelserne viste at fragment viste 0.712, og lå altså placeret midt imellem de to meteoritter!
Bob ringede til journalisten Mike O’ Brien, der ringede og snakkede med de samme forskere, der havde fortalt at fragmentet var helt klart udenjordisk. Men af en eller anden årsag benægtede de pludselig at have sagt at fragmentet skulle stamme fra rummet. O’Brien fortalte at de sagde at de havde fået at vide at de ikke måtte snakke med nogen om dette, hvilket undrede Bob White meget. Han var overbevist om at laboratoriet havde forfalske papirerne med resultatet. Derefter sendte White fragmentet videre til 8 forskellige laboratorier i maj 1999, der alle konkluderede, at fragmentet mest bestod af aluminium, men Bob White mente selv at dets oprindelsessted blev afsløret i testen.
I 1998 udtalte Bob White sig, og underkastede sig en løgnedetektor for at bevise at han ikke var en løgner. Han bestod den uden problemer! Han prøvede derefter på at promovere sit fund, som værende et kernehårdt bevis på udenjordisk teknologi. Men det var ikke uden frustrationer – fragmentet skulle have været århundredets fund, men det lykkedes ham dog at få lidt medieopmærksomhed, da han gav interviews, talte ved UFO konferencer, og skrev bogen “UFO Hard Evidence” (Galde Press 2004).
Tilbudt 10 millioner dollars af rigmand
I 2000 faldt han tilfældigvis over et de-klassificeret amerikansk militærdokument med navnet “file number 202085” fra 1940’erne med tiltlen “Alleged Flying Saucers from Denmark”, der blev frigivet i 1998. I filen, var et billede af et dråbeformet objekt der lignede det Bob White fandt 40 år senere. I September åbnede han og partneren Larry Cekander, Museum of the Unexplained i Reeds Spring, MO og udstillede fragmentet der. Han meddelte i medierne, at en anonym rigmand fra Las Vegas havde tilbudt ham 10 mio. dollars for fragmentet. Men Bob White nægtede fordi han mente at fragmentet ikke var hans eller nogen andens end hele verdens. Bob’s eget forskerhold kom derefter pludselig frem til i 2003, at fragmentet kunne fremkalde røntgenbilleder og udsendte et elektromagnetisk felt. Han synes selv at det mest interessante var, at undersøgelsen påviste at fragmentet mindede meget om Mars-meteoritter, som man havde fundet i Antarktis og Indien.
I 2004 blev han igen testet for sin troværdighed med en løgnedetektor og blev igen frikendt. Den 27. juni, 2005 blev “UFO Files” vist i tv, som fortalte hans historie, med fokus på militærdokumentet fra den danske sag, og hans besøg i Los Alamos Laboratory. Dette var første gang at Los Alamos Laboratoriet blev vist på tv. Flere prøver i 2007 viste, at objektet udstrålede lave gammastråler og neutroner. I 2008 blev han igen filmet til “UFO Hunters“, og optagelser blev vist af fragmentet der opførte sig på mystisk vis i Laughlin, NV, da det var låst inde i et elektronisk pengeskab, som derefter svigtede så de måtte bryde skabet op for at få fragmentet ud igen.
Los Alamos Laboratoriet svarede ikke på opkald fra UFO Files, der ønskede at tale med dem, da de skulle bruge oplysninger til tv showet. Så det var udelukket at forsøge at få svar på om Bob White blev ført bag lyset mht. resultaterne, der altså skulle bevise at fragmentet bestod af ukendte komplekse isotoper.
Før Bob’s død den 16. november 2009 (77 år), lovede hans forskere at fortsætte med at kæmpe for at få sandheden frem om undersøgelserne.
En ekspert melder sig på banen
Her slutter historien dog ikke. Eksperten, Ean Harrison, konkluderede sammen med grundlæggeren af Skeptic, Pat Linse, i 2011 at at objektet er intet andet end stalagmitter fra industrielt stålproduktionaffald, som mange blev narret til at tro på var rester fra en ufo. Men er det så simpelt at konkludere? Svaret må i første omgang være ja, efter man kan finde beviser på stalagmitters udseende her, der minder utrolig meget om Bob White’s genstand (her)
Harrison skriver:
“The object in question is made of accreted grinding residue. It forms in a manner similar to a common stalagmite when metal castings are “cleaned” on large stationary grinders. Rough castings need to have the parting line fins and gates smoothed to facilitate machining and reduce tool breakage. A typical stationary grinder in a foundry cleaning room used to hand clean castings up to 40 pounds may have a composite wheel 3 feet in diameter and 4 inches wide or larger. The casting is placed on a work guard just like the small grinder found in home workshops, and the piece is fed against the surface of the wheel, grinding off parting line fins, weld repairs, and gate bosses. The grinding dust is spewed downward into the wheel guard at a temperature near the melting point of the parent metal. When the metal dust and grinding wheel abrasive hit the bottom of the guard, the melted epoxy wheel binder glues the mixture together. Over time a stalagmite is slowly created from the bottom up, that fuses the parent metals into the characteristic form. Depending on the size of the machine, a stalagmite can easily grow to a length of 2 feet or more. Also, depending on the castings being ground, the composition of the stalagmite could be an exotic mix of stainless steel, manganese, mild steel, aluminum—in other words, a very puzzling metallurgical mix all combined in a seemingly impossible compound. But in reality it is merely a product of the melted grinding wheel binder. eventually the stalagmite grows high enough to block the opening at the base of the grinding guard. The housing must be opened, the stalagmite broken off, thrown away, recycled, used as a yard ornament, or reported as something tossed out of a UFO.”
SAGEN FRA DANMARK
Sagen om det mystiske fragment fundet i Danmark er interessant, men også irriterende fordi fundet i Danmark i 1948, nævnes ganske kort i et frigivet CIC dokument på 358 sider (6. juli, 1994), der omhandler efterforskningen af forskellige observationer, der inkluderer det danske “fragment” af en “påstået flyvende tallerken“. (Se dokumentet her: kortlink.dk/e5r9)
Det til tider ulæselige dokument afslører desværre ikke hvor i Danmark det specielle fragment fra en flyvende tallerken skulle være fundet, men datoen skulle være d. 12. marts, 1948, og Ole Henningsen, der som bekendt selv er meget meteorit-interesseret med sin egen meteoritsamling, var en stor hjælp for mig i rettelsen af hvad objektet her i artiklen er, eller ikke er. Han skrev til mig, at sagen ikke er noget han tillægger nogen stor betydning, udover at Danmark nævnes i videoklippet. Men Ole Henningsen, der jo har lidt erfaring at trække på, kan med sikkerhed sige, at Bob White fragmentet ikke kan være en meteorit, da der ikke er overensstemmelse med de faktiske forhold. Dvs. meteoritter er ikke varme eller på nogen måde rødglødende, udover at meteoritternes fart gennem atmosfæren er så hurtig, at det kun er det yderste der er opvarmet, og det indre har en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt. Man kan derfor konkludere, at alle historier om, at folk har brændt sig på en nedfalden meteorit ikke holder vand i den videnskabelige verden. Ole Henningsen er overbevist om ifølge de angivne informationer i artiklen, at der overhovedet ikke kan være tale om nogen Mars-Måne eller andre meteoritter. (se NASA link her www2.jpl.nasa.gov/snc/index.html).
Udover det, så undersøgte Ole Henningsen også sit eget arkiv og det kongelige biblioteks arkiv for relevante observationer i Danmark både med ufoer og meteornedfald. Men desværre uden at finde noget der passer til den angivende dato. Men det betyder bare, at der muligvis kan være tale om en tidligere dato eller årstal for hvornår det danske fragment kunne være fundet.
Sammenligningen med de to “ufo” fragmenter, kan dog muligvis nok forklares ved at kunne mene at det danske fragment kunne være en såkaldt tektit, der er en naturlig glaseret ting, op til et par centimeter i størrelse, som kunne stamme fra meteoritnedslag. Problemet er bare at man ikke har fundet meteoritnedslag i Danmark.
Læs mere om meteoritter her: (http://kortlink.dk/gyldendal/e5r7)
KONKLUSION?
Vi kan konkludere, at hvis størstedelen af Bob White’s fragment er aluminium, kan vi allerede afvise at det kan udstråle så kraftig magnetisme, men en pudsig video på youtube kan ses her som kan sætte lidt grå hår i hovedet på folk: kortlink.dk/e5r8. Kort sagt: Aluminium anses for at være paramagnetisk.
Aluminium blev første gang i 1824 isoleret af H.C. Ørsted, hvilket også vil slå et hul i teorien om, at Bob White fragmentet skulle være en meteorit.
Hvis de videnskabsmænd/eksperter, der har undersøgt Bob White fragmentet er troværdige, hvad skal man så mene om deres konklusion, at “objektet” vitterligt er fremstillet af grundstoffer der normalt ikke er blandet sammen på den måde, men at det tyder på, at det er fremstillet “bevidst”.
En af forskerne der arbejdede på materialet, påstod at fragmentet oprindeligt ikke havde den nuværende form. David Lamb fx, mener at fragmentet kunne være en form for belægning beregnet til rumrejser, og den særlige blanding gør, at rejsen gennem rummet ikke skulle kunne møde modstand af nogen art pga. superledningen (pga. meget lav temperatur i rummet). David Lamb kom også frem til d. 6. april 2014, at de fysiske beviser viser usædvanlige egenskaber, der indikere at man har med et meget teknologisk avanceret stykke metal at gøre. Efter hans kendskab kender han ikke til den slags teknologi skulle kunne eksistere i 1985, og det befinder sig i dag faktisk kun på eksperimentalt niveau.
Fra Museum of the Unexplained’s facebook gruppe, blev der den 10. marts, 2014 postet en liste med 33 elementer, der er identificeret indtil videre i fragmentet: Guld, sølv, arsen, Oxygen aluminium, jern, silicium, calcium, barium, bor, cadmium, kobolt, svovl, kobber, klor, krom, Europium, Gadolinium, gallium, maganese, magnesium, zink, molybdæn, nikkel, fosfor, kalium , natrium, strontium, titanium, yttrium, vanadium, zirconium, barium.
Man kan vel konstatere efter at have læst både Museum of the Unexplained og andre sider, der har prøvet at finde ud af hvad dette fragment er for en ting, at mysteriet stadig ikke kan være løst, da der stadig er en masse spørgsmål der kan stilles. Det er derfor kun fremtiden der kan vise hvor lang tid der går før det endelige bevis kommer frem.
LINKS:
www.facebook.com/UFOHARDEVIDENCE
—————————————————————————————————————–
Herunder er mine kilder angivet til denne artikel – det er ikke alt jeg har brugt, men her er kun lige anført det vigtigste, og så kan du se videoklip på Youtube om sagen.
Kilder:
en.wikipedia.org/wiki/UFO_Files
www.skeptic.com/eskeptic/11-10-12/
www.unexplainedresearch.com/in_the_news/bob_whites_ufo_artifact.html
en.wikipedia.org/wiki/Counterintelligence_Corps_(United_States_Army)
www.abovetopsecret.com/forum/thread321480/pg1
en.wikipedia.org/wiki/Horten_brothers
www.unexplained-mysteries.com/forum/index.php?showtopic=188908