|
Post by Mickey4700 on Nov 12, 2023 0:39:18 GMT 1
EUROPA
1878
- Den britisk-amerikansk fotograf og fotopioner, Eadweard James Muybridge, blev først og fremmest kendt for en mængde fotografiserier som dokumenterer dyr og mennesker i bevægelse. Hans fotoeksperimenter begyndte i 1878 da han opsatte en række kameraer efter hinanden og lod en hest udløse dem da den løb forbi. Hans øjebliksbilleder beviste blandt andet at en hest i galop har alle fire ben oppe fra jorden samtidig. Han vandt dermed et væddemål om en præmie på 25.000 dollar for forretningsmanden Leland Stanford. Muybridge opfandt også zoopraxiskop (zoetrop), en indretning for at vise levende billeder. Denne blev forløberen for film af celluloid, en teknik som i mange år blev brugt af biografer. Han døde 74 år gammel i Kingston upon Thames, Storbritannien.
1888- 14. oktober - Louis Le Prince fra Metz i Frankrig, patenterede sin proces til "løbende produktion... af objekter i bevægelse... ved hjælp af en projektor" dette år, og 14. oktober samme år gjorde han en filmoptagelse i en have i bydelen Roundhay i Leeds, England. (Se her og her) Han eksperimenterede med ulige projektionsteknikker, og aftalte at holde sin første offentlige fremvisning i New York i 1890. Han nåede imidlertid aldrig frem. Efter at have besøgt sin bror Albert i Frankrig, siges han at være gået om bord i toget fra Dijon til Paris i september 1890. Derefter er han sporløst forsvundet, og hans enke Lizzie mente, at Edison havde fået ham myrdet for at skaffe sig af med en rival.
1895
- November - En af de første film blev vist for offentligheden i det tyske teater Der Wintergarten i 1895. Filmene varede kun få sekunder og blev vist som en del af varieté-forestillingerne, der spillede på teatret, der først åbnede i 1887 og blev ødelagt af bomber under Anden Verdenskrig i juni 1944. (Google Maps)
- 28. december - Den "rigtige" films begyndelse anses for at være den 28. december 1895 i Paris, hvor Lumiere-brødrene i Grand Cafe på Boulevard des Capucines (Google Maps) havde deres første betalende publikum; brødrenes "La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière" havde været vist allerede 22. marts ved et privat arrangement. Se alle tre versioner, der blev lavet her.
1896- Den tidligste erotiske film, som der findes bevis på har eksisteret, er den franske Le Coucher dela Mariée (Brudens sengetid). Kun omkring tre minutter af den oprindelige film er bevaret, og her er handlingen centreret om en striptease-scene, som viser en ung kvinde, der tager tøjet af lag for lag, mens en velklædt mand
utålmodigt venter på den anden side af en skærm. Filmen slutter, da kvinden tager sit korset af og står i en lang, luftig underkjole. (Se her) Filmen var ukendt i mange år og blev først fundet i 1996 i et arkiv, som tilhører det franske kulturministerium. Kvinden, som klæder sig af i filmen, er blevet identificeret som den franske kabaret-sangerinde Louise Willy (1873-1913), som senere også optrådte i flere stumfilm. Den første erotiske film, som viser kønsdele og egentligt samleje, er efter alt at dømme argentinske El Satario, som blev optaget i 1907.
1900By Lucien Baylac (1851–1913) - This image is available from the United States Library of Congress's Prints and Photographs divisionunder the digital ID ppmsca.15645.This tag does not indicate the copyright status of the attached work. A normal copyright tag is still required. See Commons:Licensing., Public Domain, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=18094947
- Synkroniseret lyd blev første gang demonstreret i 1900 på Paris Exposition med et lyd på plade-system. Lyd på film blev patenteret i 1906 af Eugene Lauste i London, selv om systemet først blev en succes i 1910 med ordene "J'entends très bien maintenant" (Jeg hører meget godt nu). En komplet projektor blev forsinket af krigsudbruddet i 1914, og processen kunne først præsenteres i september 1922 for et indbudt publikum i Berlin. Igen var det i New York, at publikum i april 1923 første gang betalte for oplevelsen.
1902- Den kongelige hoffotograf Peter Elfelt filmede mylderet af fodgængere og trafik over Sct. Clemensbro i Aarhus, Danmark anno 1902. Siden 1884 har Sct. Clemens Bro fungeret som bindeleddet mellem den gamle bydel ved Store Torv og den nye bydel ved banegården. Sct. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen Sankt Clemens. (se originalklippet her, og en restaureret version her)
1904- De første biografer åbnede i København i 1904, og der blev hurtigt etableret biografer over hele landet.
1906- Den kommercielt succesrige farveproces stammer fra 1906, hvor George Albert Smith fremstillede et tofarvesystem ved hjælp af pankromatisk film i Brighton for Charles Urban Trading Co. Systemet var kendt som Kinemacolor. Den første offentlige præsentation fandt først sted i februar 1909 i London, hvor 20 kortfilm fra Natural Colour Kinematograph Company blev vist i Palace Theatre på Shaftesbury Avenue. Der var dog flere problemer med Kinemacolor, og farvefilm kan først betragtes som en kommerciel realitet i 1932 med den trefarvede Technicolor-proces.
- I 1906 begyndte Ole Olsen at producere film under navnet Ole Olsens Filmindustri eller Ole Olsens Filmfabrik, det senere Nordisk Film. Selskabet er verdens ældste eksisterende filmselskab. Året før havde Olsen åbnet en biograf i Vimmelskaftet. I begyndelse af 1906 blev Nordisk Films' første film Duer og Maager produceret. Nordisk Film var i tiden til første verdenskrig blandt de førende selskaber i verden og producerede i 1908 mere end 100 film årligt. Deriblandt klassikeren Løvejagten. Den var den første danske handlingsfilm og Nordisk Films første store succes. Filmen var frem til 1911 forbudt i Danmark, fordi en løve blev skudt under optagelserne. Nordisk Film har siden beholdt en central placering i den danske filmbranche.
1910- Asta Nielsen debuterede i Urban Gads erotiske melodrama Afgrunden, som blev et europæisk gennembrud for både Asta Nielsen og dansk stumfilm.
- I stumfilmstiden omkring 1910-1920 var Danmark en af de store filmindustrier i verden. De danske skuespillere Asta Nielsen og Valdemar Psilander var store stjerner i hele verden.
1914- Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev det vanskeligt at distribuere filmene fra Danmark, og i 1920'erne blev det amerikanske film, der dominerede verdens filmmarked.
1919- Instruktøren Carl Th. Dreyers første film var Præsidenten. Han blev kendt som Danmarks første store instruktør. Især hans mest anerkendte værk Jeanne D'arcs Lidelse og Død er ikke kun dansk filmhistorie, men er blevet en ægte klassiker, som kaldes det sidste stumfilmsmesterværk.
1921- Fyrtårnet og Bivognen (ofte forkortet Fy og Bi) var artistnavnene på det danske filmkomikerpar Harald Madsen (1890-1949, "Bivognen") og Carl Schenstrøm (1881-1942, "Fyrtårnet"). Fra debutfilmen Film, Flirt og Forlovelse i 1921 optrådte de til 1940 sammen i over 50 filmlystspil, først og fremmest stumfilm. 13 af dem blev lavet uden for Danmark: i Sverige, Tyskland, Østrig og England. Deres storhedstid var i 1920'erne, da parret var dansk films store eksportartikel og verdens første internationalt berømte filmkomikerpar.
1928- Nordisk Film Kompagni gik i betalingsstandsning. Dansk filmproduktion genopstod dog i 1930’erne, men nu primært kun til det danske marked.
1946- 2. januar - Erik Ballings filmkarriere begyndte, da han som 21-årig blev ansat på Nordisk film. I de næste fem år arbejdede han som runner, instruktørassistent, produktionsleder og indspilningsleder ved selskabets studier i Valby.
1947- Dirch Passer debuterede som statist i filmen "Lykke på rejsen", og havde sine første filmreplikker i filmen ”Stjerneskud” samme år.
1953- 6. april - Erik Ballings instruktørdebut var filmen Adam og Eva. Tre år efter instruerede han Danmarks første farvefilm Kispus.
1968
2. januar - Optagelserne til Ørneborgen, begyndte i Østrig og sluttede i juli. Filmen fik premiere 4. december. Lokationen for det fiktive Adler Slot var Hohenwerfen Castle. (Google Maps). Indendørs scener blev klaret i MGM-British Studios, Borehamwood, England. (Google Maps). 11. oktober - Erik Ballings Olsen-banden, får premiere. Planen var, at der kun skulle laves seks film, hvoraf nr. 6 bærer tydeligt præg af at den skulle være den sidste film. Men allerede året efter var Olsen-banden igen i gang. Film nr. 13 i 1981 var selvfølgelig også tænkt som den sidste i rækken. Egons kup lykkes delvist, Kjeld og Benny får i hvert fald fingre i millionerne. Egon havner dog på Vridsløse Fængsels psykiatriske afdeling (6. afdeling). Endelig afsluttes denne film også med en "afsked" med de fire hovedpersoner, Benny, Kjeld, Yvonne og Egon. Den allersidste film, Olsen-bandens sidste stik, blev dog alligevel lavet 17 år efter og fik premiere d. 18. december, 1998.1970- 16. maj - Premiere på Erik Ballings tv serie, Huset på Christianshavn. Udendørsscener blev filmet på Amagergade 7, Kbh (Google Maps), og alt andet i Nordisk Film studier og på Christianshavn. Den 14. sæson, afsnit 84, bliver det sidste afsnit i serien, der sendes 31. december, 1977.
Serien blev kritiseret for at være overdrevet romantiserende og idylliserende af arbejderboligerne. Mens mange boliger helt op til 1970'erne var faldefærdige og fugtige, fremstilles de i serien som hyggelige og brugbare. Det fik blandt andre statsminister Anker Jørgensen til at kritisere serien for at være slumidyllisk, og for ikke at give et retvisende billede af virkeligheden. Anker Jørgensen var født og opvokset i Amagergade. Serien kan ses her på Bonanza.
1977- 4. oktober - Optagelser til Force 10 from Navarone, begyndte i Shepperton Studios udenfor London, England, som blev brugt til de fleste indendørs scener og omfattede en fuldskala mock-up af et Lancaster bombefly, mens scener blev optaget omkring Đurđevića Tara Bridge, Montenegro og Jablanica Dam på Jablaničko-søen i Jablanica, Bosnien-Hercegovina med bistand fra Jadran Film. Skalamodeller af dæmningen, dalen og broen blev bygget i Mediterranean Film Studios på Malta.
1978 - Filmen "Drengene fra Brasilien" blev optaget mellem 31. oktober, 1977-14. marts, 1978. Scener blev optaget i Wien, Østrig (Ateliers der Wien-Film G.m.b.H.), i Portugal og ved Zook's Mill Covered Bridge i Pennsylvania, USA.
- 11. november - Erik Ballings tv-serie Matador blev vist på tv. Serien kørte over 24 afsnit fra 1978-1982. Serien tegner et portræt af tiden under 1930'ernes depression og Danmark under besættelsen fra 1929-1947. Visse udendørs scener blev optaget i Gedser, Hillerød, Holte og Køge. Lokationer kan ses på en liste her.
1984- 9. marts - Erik Ballings sidste film som instruktør, Midt om natten, fik premiere. Filmen er især kendt for sin røde politiske synsvinkel, og sange der blev skrevet og spillet af Kim Larsen, der blev belønnet med en Robert. Rollen som Susan Himmelblå blev et gennembrud for Birgitte Raaberg, der vandt en Bodil for bedste birolle. Filmen blev optaget på Sverrigsgade 16, Amager (Google Maps), Garderhøjfortet 2, Gentofte (Google Maps), Enghavevej 184, Kbh SV (Google Maps)
- 6. september - Filmen Amadeus blev hovedsageligt optaget i Prag og Kroměříž. Forman var især i stand til at optage scener i Count Nostitz Theatre i Prag, hvor Don Giovanni og La clemenza di Tito debuterede to århundreder før. Flere andre scener blev optaget i Barrandov Studios og Invalidovna-bygningen, tidligere 'hôtel des invalides', bygget i 1731-1737.
1987- 26. august - Den første halvdel af åbningsscenen i Red Heat, blev optaget i Budapests Rudas Thermal Bath. Anden halvdel blev filmet udendørs i sneen i Østrig. Filmholdet nåede også at optage scener på Den Røde Plads i Moskva, hvilket blev muligt på grund af den hurtige opvarmning af de kulturelle og politiske forbindelser mellem Sovjetunionen og USA. De fleste scener, der skulle filmes i Moskva, blev dog gjort i Budapest, hvor fx Buda Castle blev brugt som det sovjetiske indenrigsministerium.
1999- 17. januar - Optagelserne til The World Is Not Enough omfattede Guggenheim Museum i Bilbao, Spanien, Bibi-Heybat-regionen, Aserbajdsjan, Chamonix-Mont-Blanc i Frankrig, Det berømte Jomfrutårn i Istanbul, Tyrkiet. Eksteriør til Elektra Kings Baku-villa blev skudt ved Küçüksu Pavilion i Istanbul, og interiør blev skudt ved Luton Hoo i Bedfordshire, England. SIS Building og Vauxhall Cross i Storbritannien, med interiør optaget i Pinewood Studios, England. Det indre (og enkelt udvendige skud) af L'Or Noir kasino i Baku, Aserbajdsjan, blev skudt ved Halton House, RAF Haltons officersmesse. RAF Northolt blev brugt til at skildre flyvepladsens landingsbane i Aserbajdsjan. Optagelserne sluttede 25. juni, 1999.
2000- September-december - Optagelserne til The Order, fandt sted i Jerusalem og Tel Aviv-Yafo, Israel og i Sofia, Bulgarien.
2001
- 1. maj - Optagelserne til XXX, begyndte og sluttede efter 82 dage. Filmen fik premiere d. 9. august, 2002. Optagelserne fandt sted tre steder. Det meste af filmen foregår i Prag, Tjekkiet. Corvette-hoppet blev filmet med 18 kameraer på samme tid ved Foresthill Bridge i Auburn State Recreation Area, Auburn, Californien. De sidste scener blev sat i Bora Bora, Tahiti og andre områder i det sydlige West Virginia.
2003- 24. august - Optagelser til Control, med Ray Liotta i hovedrollen, fandt sted i New Boyana Film Studios, Sofia, Bulgarien. Produktionen sluttede 9. oktober, 2003.
2007- 16. august - Quantum of Solace blev filmet i seks lande fra 16. august, 2007 til 8. maj, 2008. Optagelserne begyndte i Italien ved hestevæddeløbet Palio di Siena den 16. august 2007, selvom Forster på det tidspunkt var usikker på, hvordan det ville passe ind i filmen. Nogle scener blev også filmet i Maratea og Craco, to små særprægede byer i Basilicata i det sydlige Italien. Andre steder, der blev brugt til lokationsoptagelser, var Madrid også i august.
20082012- Marts - Den indledende produktion af Snowpiercer begyndte i Tyrol i Østrig i midten af marts for en dag for at skyde nogle sneklædte landskaber på Hintertux-gletsjeren, hvilket sørgede for fremragende forhold og perfekt vejr.
3. april - Hovedfotografering af Snowpiercer blev officielt begyndt i Prag, Tjekkiet, i Barrandov Studios. (Google Maps) Den 14. juli 2012 blev hovedfotograferingen officielt pakket ind i Barrandov Studios efter en 72-dages optagelser.
2014
- 21. august - Hovedfotografering af Mission: Impossible – Rogue Nation begyndte, hvor produktionen udgav sine første billeder fra sættet i Wien, Østrig. Skuespillerne Tom Cruise og Simon Pegg, er sammen med instruktør Christopher McQuarrie, ved metroen og på taget af Wiens statsopera. De afslutter halvanden uges optagelser i Østrig den 30. august. Filmen er den femte film i Mission: Impossible-serien.
- 28. september - Optagelserne af Mission: Impossible – Rogue Nation fortsatte i London, England, hvor en actionscene med Ethan Hunt, der klatrer og hænger på ydersiden af en flyvende Airbus A400M Atlas, fandt sted ved RAF Wittering nær Stamford (Google Maps). Tom Cruise udførte sekvensen, til tider suspenderet på flyet over 5.000 fod (1.500 m) i luften, uden brug af en stuntdouble. For at udføre dette særlige farlige stunt fik produktionsholdet en begrænset periode på kun 48 timer. Flyet lettede og landede 8 gange, før de havde det perfekte skud.
- 24. oktober - London Has Fallen filmes i London, England og Boyana Film Studios, Bulgarien og Indien og slutter i april 2015.
- 9. november - Mission: Impossible – Rogue Nation fortsatte optagelserne i England ved Southampton Water og Fawley Power Station. Optagelserne af filmen sluttede den 12. marts 2015.
- 8. december - Produktionen af Spectre, ville begynde i Pinewood Studios, hvor optagelserne ville tage syv måneder rundt i London, med optagelse af forskellige scener med Craig og Harris i Bonds lejlighed, og Craig og Kinnear, der rejser ned ad Themsen. Derefter fortsatte de i Østrig, og i Februar 2015 i Sölden ved Ötztal Glacier Road.
2015- 18. maj-juni - hovedfotografering til Leatherface, begyndte i Bulgarien, med lokationer og kulisser valgt for deres lighed med Texas-terrænet og som hyldest til seriens tidligere film. Optagelserne varede kun 27 dage. Dette er Tobe Hoopers sidste film som producer før hans død, af naturlige årsager, den 26. august 2017.
2017- September - Optagelserne til Hellboy blev filmet i Somerset, England og Nu Boyana Film Studios, Bulgarien og sluttede 27. december.
2018- 2. oktober-4. december - Optagelserne til Rambo: Last Blood, begyndte i Bulgarien og Spanien og yderligere optagelser fandt sted i slutningen af maj 2019. Rambo's gård er på El Paso Ranch, Kovachevtsi i Bulgarien (Google Maps).
2021- 29. september - Optagelserne til The Expendables 4 begyndte i London, England og Sofia, Bulgarien. I November filmede man i Grækenland i byen Thessaloniki.
|
|
|
Post by Mickey4700 on Nov 12, 2023 0:39:39 GMT 1
NORDAMERIKA 1891- I marts måned i USA blev den første kommercielt udviklede proces af Kinetoscopet udtænkt af Edisons medarbejder William Kennedy Laurie Dickson, og den første offentlige fremvisning blev afholdt den 20. maj 1891 for medlemmer af National Federation of Women's Clubs (Den nationale Sammenslutning af Kvindeklubber). Dickinson forlod Edison Co. i 1895, og Edison tog selv æren for processen. I april 1894 betalte publikum for at se Kinetoscope-film. Kinetoscopet var beregnet til en enkelt person eller en familie.
1894
- Den første fremvisning af ”levende billeder” fandt sted i New York under brug af 10 kinetoskoper. Edison og hans medarbejdere valgte ikke at patentere kinetoskopet. Det medførte, at kinetoskopet og brugen heraf hurtigt spredte sig. Senere blev teknologien afløst af filmfremvisning med billedet projiceret op på et lærred, som det kendes i dag i biografer.
1895
- I maj måned i en forretning på Broadway i New York, kunne et publikum for første gang se film mod betaling. I Europa blev en offentlig "film" først vist i Berlin i november 1895.
Filmkvaliteten i New York og Berlin var meget ringe, og de anvendte processer havde ingen betydning for filmteknologien.
1896- Juni - Den første (nogenlunde) permanente biograf, Vitascope Hall i New Orleans (Google Maps) åbnede. 400 betalende gæster så 10-12 kortfilm for 10 cents på et stykke hvidt stof strakt hen over en ramme. Sort lærred dækkede vinduerne. For 10 cents mere så kunderne Vitascope-projektoren i projektionskabinen, og for yderligere 10 cents tog kunderne et stykke film med hjem. Så mange ønskede at se projektoren, at prisen snart steg til 50 øre. I 1896, af de 40 Edison Vitascope-territorier i USA, var det kun Louisiana, der havde økonomisk succes.
1905 - Først i 1905 åbnede det første teater, som udelukkende viste film. Teatret hed Nickelodeon og havde til huse i en tom butiksbygning i Pennsylvania. På blot tre år opstod 8.000 Nickelodeoner i USA, og i dem så omkring 26 mio. mennesker film hver uge i 1910. I samme periode begyndte europæere at valfarte til de første filmteatre.
1906- Fire dage før et jordskælv ødelagde 80 pct. af San Francisco, optog filmpionererne Milesbrødrene en film. Billederne viser den travle Market Street, der 92 timer senere lå i ruiner. (se her)
1911- Svenske fotografer fra Svenska Biografteatern rejste til New York City i 1911. Her filmede de metropolens travle havn, de larmende togsystemer og gigantiske broer. (Se her)
1922
- 27. september - En broget flok af journalister og særligt indbudte gæster vidner til en historisk begivenhed på Ambassador Hotel Theater i Los Angeles, USA. Stumfilmen i 3D, “The Power of Love” var et pompøst kærlighedsdrama optaget vha. et kamera med to linser, som netop var blevet opfundet af filmens instruktør og producent, Harry K. Fairall. Siden er begge udgaver af filmen gået tabt. Først tre årtier senere tog Hollywood for alvor 3D til sig, da gyserfilmen “Man in the Dark” fik premiere i april 1953. Denne gang var biografgængerne vilde med teknologien, hvilket fik så godt som alle filmstudier til at producere 3D-film, og 1950'erne udviklede sig til 3D-filmenes guldalder.
|
|