Post by Mickey4700 on Apr 19, 2024 12:21:05 GMT 1
AMIN JENSEN
Født: 22. januar 1970 (54 år), Albertslund
Adresse: Glostrup, København
Beskæftigelse: Tv-skuespiller, sanger, stand-up-komiker, stemmeskuespiller.
Hjemmeside: Amin Jensen | Comedy & Opera | Shows
Sociale medier: Facebook, Amin Jensen – YouTube.
HVEM ER AMIN?
Amin blev navngivet efter en egyptisk filminstruktør. Amin Jensen skiller sig ud som stand-up komiker på flere fronter. Han er dygtig til at synge og spille, særligt på mundharpe, og han skriver også sine egne sange. Hans baggrund er noget dyster; hans forældre blev skilt, da han var 11, og hans mor døde, da han var 14. Hans barndom var kendetegnet ved mange skoleskift og udfordringer med jævnaldrende. Inden han forsøgte sig som komiker på scenen, havde han mange forskellige job, herunder taxachauffør, dørmand, massør, vinduespudser og gaffeltruckfører.
TIDSLINJE:
1988
- 26. december - Amin debuterer med en mindre rolle (Orange Kult-person) i Finn Henriksens "Jydekompagniet"
1993
- Debuterede på Café DIN’s i København.
1994
- Publikumsopvarmer for Lykkehjulet. Dorte Rømer var forfatter på serien fra 1999-2001
1995
- Publikumsopvarmer i et ukendt antal på Ugen der gak (1995-1999) Mette Lisby var vært i 1995-1998, derudover har Mette Frobenius medvirket som holdkaptajn i 7 episoder i 1995.
- Publikumsopvarmer i et ukendt antal episoder i Stjernejoker (1995-1996)
1996
- ”Live fra Bosnien” (liveoptagelse af stand-up for de danske soldater i Bosnien, sammen med Mick Øgendahl.
- Publikumsopvarmer for Linen ud et ukendt antal gange. (1996-1997) Mette Lisby var vært i 10 episoder i 1997
1997
- 14. juni - Amin deltog kun én gang i Stand-up.dk’s serie i første sæson, afsnit 5. Det var sammen med Jakob Petterson og Dorte Rømer.
- Amin fik sit første værtsjob i TV2 quizzen ”Hvem er Hvem”.
1998
I 1998 optrådte Amin landet over med sit første one-man-show, 150 Kilo Over Bæltestedet, og siden har han turneret med forestillingerne Stort, Hit Med Amin, Blæs På DK, Stort II og Fyrre, fit og fattig. Alle på nær sidstnævnte er udgivet på dvd. Du kan også købe dem her.
1999
- Stemme for Al i den danske version af Toy Story.
- Stemme for Tantor i den danske version af Tarzan.
- 01. december – Olsenbandens første kup. Julekalender, som der blev udsendt yderligere 7 afsnit af, sendt i påsken 2000. Amin spillede en far på et loppemarked i et ukendt antal episoder.
2000
- DR´s quiz” Hit med sangen”, blev med Amin Jensen som vært en kæmpesucces.
- 07. september - Amin deltager i biografåbningen af Cinemaxx i Odense. Han ledede slagets gang i sal 4 under den officielle del af arrangementet, hvor deltagerne i hvert fald ikke kunne undgå at bemærke et filmlærred af gigantiske dimensioner.Det går fra væg til væg og fra gulv til loft.– Det er så stort som en tennisbane, sagde Cinemaxx’ vicedirektør Wim Oude Kotte. (Kilde)
2001
- Stemme for Shrek i den danske version.
- 02. februar - Amin debuterede på film, som forbryder i familiefilmen "Ørkenens Juvel".
- 24. august – Amin Jensen: Stort, udkom på DVD
2002
- Stemme for Stitch i den danske version af Lilo & Stitch.
2003
- 12. februar- Hit med Amin. STORT: To års arbejde, en million kroner - Danmarks største komiker drager på turné. I det nye show kan man opleve en Amin Jensen, der i ét af indslagene har ladet sig kraftigt inspireret af sit store forbillede, Victor Borge. Amin optræder 15. februar i Koncerthuset i Odense og 16. februar i Nyborg Idrætspark Hal. (Kilde)
- 13. juni - Amin Jensen, den talentfulde komiker og tv-vært, medvirkede i Nykøbing F. Revyen 2003.
2004
- Stemme for Shrek i den danske fortsættelse.
2005
- 10. februar - Amin blæser på landet. Amin Jensen åbnede sin danmarksturné for to uger siden, og det har givet fynboerne lejlighed til at studere, hvad københavnerne mener om det, inden han på lørdag kommer til Odense med forestillingen "Blæs på DK". (Kilde)
- 17. maj - Amin vild med Tyrkiet. Komikeren er så vild med Tyrkiets varme himmelstrøg, at han har købt et hus i den tyrkiske badeby Alanya. Under de hjemlige himmelstrøg er der også gang i bolig-afdelingen: Amin er nemlig flyttet sammen med den 23-årige kæreste Line Branth i sit byhus i Valby. (Kilde)
- 27. juni - Amin på kur. Livet er blevet alt for fedt for den omfangsrige komiker Amin Jensen. For at komme de mange ekstra kilo til livs, har han nu tilmeldt sig et 13-ugers slankekursus på Upperup Højskole ved Kalundborg, skriver Se & Hør. (Kilde)
- September - Stemme for Stitch i fortsættelsen.
2006
- 05. maj - Amin Jensen er hovednavn ved Festlig Fredag på Rock Under Broen i Middelfart den 9. juni. (Kilde)
- 30. maj - Amin udgav debutalbummet, It Feels Right, der modtog guld for 15.000 solgte eksemplarer.
2007
- Stemme for Shrek i den tredje film.
- Stemme for Præsident Schwarzenegger i The Simpsons Movie.
2008
- 02. februar - Dansk Melodi Grand Prix 2008. Konkurrencen bestod af to semifinaler afholdt i DR Byen, hhv. den 12. og 19. januar, samt en finale afholdt 2. februar i Forum Horsens. Amin kom i finalen med hyldestsangen til Luciano Pavarotti, "Luciano". Hør sangen her.
- 04. februar - Olsen Banden & Den russiske Juvel. Olsen Banden er tilbage som musical i Tivolis Koncertsal lørdag den 8. marts. Oplev Kirsten Lehfeldt som Egon, Søren Østergaard som Benny, Amin Jensen som Kjeld og Lene Maria Christensen som Yvonne i en helt ny musical med sang, musik, og komik – samt et helt fantastisk hold af skuespillere, sangere og dansere. (Kilde)
- 25. april - Komiker Amin Jensen kan se frem til et travlt efterår, for ikke alene skal han på en stor Danmarksturné med sit nye 15-års jubilæums-show, han skal også være far for anden gang. Amins 26-årige kæreste Line Branth er nemlig gravid og skal føde i oktober måned. (Kilde)
- 19. august - Amin Jensen klar i brandbil. Komikeren Amin Jensen - der optræder med sit nye show, "Stort II", i Odense den 25. oktober - sidder klar i en brandbil ved Odense Koncerthus i eftermiddag. Både for at møde den lokale presse. - Men fans er bestemt også velkomne, siger Amin Jensens pr-agent, Mikkel Branth. (s.) (Kilde)
- 23. oktober - Amin Jensen, omfangsrig komiker, fejrer sit 15-års jubilæum med showet "Stort II". Vanen tro er showet en blanding af stand-up, komik, imitation og musik. Søren Sebber og Jens Krøyer deler kapelmesterrollen ved showet, der havde premiere 19. september i København - og slutter 7. november i Ringsted. Lørdag kl. 20 gør Amin Jensens "Stort II" holdt i Odense Koncerthus. (Kilde)
- 25. november - Den store stand-up-komiker, Amin Jensen, afslører i sin nyligt udkomne selvbiografi "Livet er stort", at én af årsagerne til, at han flyttede fra sin villa i Sverige, var, at det spøgte. Han og hans daværende kone sendte bud efter en clairvoyant for at komme spøgeriet til livs, men det gjorde kun ondt værre. (Kilde)
2009
- 09. januar - Amin på Comedy Krotur. »Comedy Krotur« til Langelandz i februar, og kroejerne er opsat på mere. Den 7. februar kommer Amin forbi Lindelse Kro, sammen med det nye stand-up talent Michael Staun, der indleder aftenens underholdning. (Kilde)
- 19. januar - Amin i mindre udgave. Nu vil han ikke længere være den største komiker i dansk showbiz. Stand-up-komikeren Amin Jensen har sat sig for, at han vil være mindre og lettere i fremtiden. Han vejer 170 kg., så der er noget at gå i gang med. Det foreløbige mål er et vægttab på 40 kg., og for at opnå det, har han meldt sig til et kursus på Ubberup Højskole. Her skal han lære at sætte pris på en mere kaloriefattig livsstil og mere motion. (Kilde)
- 17. februar - Lindelse Kro kunne trække den helt store succes hjem ved forrige lørdags underholdsnings-aften med Amin Jensen og Michael Staun. Samtlige 120 billetter blev nærmest revet væk, og kroens 50 pladser til spisende gæster var også besat. - Vi kunne nok have solgt omkring 200 billetter i alt. Der var en vældig interesse, fortæller Susanne Helding Larsen fra kroen. (Kilde)
- 09. november - Amin Jensen forlanger 250.000 kr. af Se og Hør for bl.a. at have skrevet, at han var rejst fra konen, havde aflyst sine arrangementer og var psykisk nedbrudt. Sagen begynder i Retten på Frederiksberg tirsdag. (Kilde)
- 24. november - Entertaineren Amin Jensen oplevede, at et slankeophold på Ubberup Højskole i begyndelsen af året blev en bekostelig affære. En artikel i Se og Hør om opholdet resulterede i tabte jobmuligheder for den kendte komiker. Dette fremgik af Amin Jensens egen forklaring for nylig i Retten på Frederiksberg, hvor han havde anlagt sag mod ugebladet for ærekrænkelse som følge af artiklens indhold. - Jeg er gået rigtig meget ned i antallet af firmajob efter den her artikel. Jeg er gået ned med en million, hvis det da ikke er halvanden million. Og det er beviseligt, forklarede Amin Jensen fra vidneskranken. Der afsiges dom den 9. december. (Kilde)
- 25. november - Tv-vært og komiker Amin Jensen afslog et tilbud på 100.000 kroner fra Se og Hør mod at droppe en retssag mod ugebladet. Amin Jensen fortæller, at han takkede nej til de 100.000 kroner, fordi Se og Hør ikke ville acceptere, at pengene skulle gives som såkaldt tort. Det vil sige, at Se og Hør ved at give beløbet erkendte, at have krænket Amin Jensens ære så groft, at et beløb i den størrelsesorden var rimelig. (Kilde)
- 09. december - Amin Jensen vinder over Se og Hør i retten. Se og Hør gik over stregen i artikel om komikeren Amin Jensens slankeophold på Ubberup Højskole i januar, fastslår Retten på Frederiksberg. Det kommer til at koste ugebladet 70.500 kroner. Heraf udgør de 50.000 kroner en erstatning til komikeren, mens resten skal dække hans sagsomkostninger, oplyser Retten på Frederiksberg til Ritzau. Ved at sige nej til cafétilbuddet om de 100.000 har Amin Jensen altså tabt penge på at føre sagen i retten. Til gengæld har han fået en dommers ord for, at formuleringerne i Se og Hørs artikel ikke var i orden. (Kilde)
- 10. december - Se og Hør anker dommen, der giver Amin Jensen en erstatning på 50.000 kroner. Ugebladets chefredaktør mener, at komikere må kunne "tåle en lille smule selv". (Kilde)
2010
- Stemme for Shrek i den fjerde film.
- 14. januar - Amin Jensen tager på landevejen. Amin er "fyrre, fit og fattig". Det er i hvert fald titlen på hans nye turné som omfatter 35 optrædener. Der er premiere på Folketeatret i København den 6. februar og allerede den 10. februar optræder han på Magasinet i Odense, den 25 februar på Svendborg Teater - og den 25. marts på Tobaksgaarden i Assens. (jb.) (Kilde)
- 22. januar - Amin fylder 40 år!
- 23. januar - Komikeren Amin Jensen nåede lige at afslutte sin 40-års fødselsdag, før han blev far for tredje gang. Han fik en datter på 4140 gram og 53 centimeter. - Fødslen tog fem timer, og alt gik helt perfekt, siger Amin Jensen, der i forvejen har to børn, Lærke på 15 måneder og Mira på 12 år. Amin Jensen og hustruen Line Brandt (28) har endnu ikke endelig afgjort, hvad den nyfødte skal hedde. (Kilde)
- 03. februar - Entertaineren Amin Jensen er rystet over, at en gruppe har erklæret ham død af et hjerteanfald på Facebook. Han har meldt sagen til politiet. (Kilde)
- 14. september - Lindelse Kro er klar med to arrangementer med den store entertainer Amin Jensen under navnet ”Fyrre, Fit og Fattig” samt ”stand up” talentet Michael Staun. De to aftener er hhv. fredag 15. oktober og lørdag 16. oktober fra kl. 20.30 til kl. ca. 22.15. (Kilde)
- 27. oktober - Severin Kursuscenter, Middelfart. Amin opfører sit nye show ”Fyrre, fit og fattig” både onsdag og torsdag aften. (Kilde)
- 12. november - Den korpulente komiker, Amin Jensen, vil cykle til Paris sammen med Team Rynkeby. Turen der er 1200 km lang, varer syv dage, og den er hård selv for garvede cykelryttere. (Kilde)
2011
Klippet indgik i Amin Jensens show Comedy versus Opera.
- 10. februar - Komikeren Amin Jensen har besteget Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, som den tykkeste mand nogensinde. Amin Jensen har aldrig været bleg for en udfordring, og derfor har han stillet sig selv tre af slagsen: Først vil han bestige Afrikas højeste bjerg. Dernæst vil han cykle til Paris med Team Rynkeby. Og endelig vil han svømme over Øresund til Sverige. Den første udfordring kan den 150 kg tunge komiker nu tjekke af, efter det lykkedes ham at nå toppen af Kilimanjaro i slutningen af september sidste år. Dermed er han ifølge lokale guider den tungeste mand, der nogensinde har nået toppen af det 5.895 m høje bjerg. (Kilde)
2012
- 08. marts - Entertainer og sanger Amin Jensen underholder på Otterup Hotel fredag 9. marts. Den aften tilbyder hotellet en toretters menu med den populære komiker som afslutning på herlighederne, og han har i dagens anledning medbragt egen pianist. (Kilde) (Anmeldelse)
- 21. marts - Olsen Banden får kvindelig leder i ny musical. (Kilde)
- 30. juni - Torsdag den 5. Juli er der premiere på Sommer Sjow i Assens! Det bliver komikeren og entertaineren Amin Jensen som helt sikkert vil komme og vælte den gamle tobaksfabrik. Det finder sted torsdag, fredag og lørdag aften. (Kilde)
2013
- Amin blev skilt fra sin mangeårige kæreste Line, som han har to børn med.
- 27. januar - Sebastians Skatteøen er nu på 26. år danskernes favoritmusical, og nu genopsættes den på Vejle Musikteater i januar 2013. I opsætningen i Vejle Musikteater ses bl.a. Amin Jensen som John Silver, Tom McEvan som Ben Gun, Nicoline Møller som Jims mor og Bjarne Langhoff som den unge modige Jim Hawkins. (Kilde)
- 11. februar - Amin Jensen: Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig. Amin er det omvandrende bevis på at overvægt er fuldt foreneligt med store fysiske præstationer og succes. Han elsker at stå på en scene og har trænet grimasser siden han var barn. I år fejrer han 20 år som entertainer. (Kilde)
- 13. februar - Komikeren Amin Jensen har sagt ja til at spille med i årets udgave af ”Revy i teltet”, og derfor var han mødt op til pressemødet sammen med sin datter Mira Pedersen og sin hund Molly. ”Revy i teltet” spiller 1. til 10. august i H.C. Andersen Skoven. Billetter kan købes fra 7. april. (Kilde)
- 19. august - Amin Jensen: Den flotteste bombe i Stjerner på vippen. Se klip her.
- 28. august - Amin: Derfor snavede jeg med Nikolaj. I går lagde komikerne Amin Jensen og Nikolaj Stokholm salen ned af grin, da de gav en parodi på Simon Kvamm og Marie Keys megahit 'Gå med dig' i Zulu Comedy Galla. (Kilde)
2014
- 14. juni - Revyperler 2014, Aveny-T, Nykøbing Falster. Amin Jensen leverer gyldne øjeblikke i årets revykavalkade, blandt andet i et hæsblæsende parodinummer, hvor han, som en fortravlet telefonpasser, skifter identitet mellem Kim Larsen, Preben Kristensen og flere andre. Han får også mulighed for at vise sine talenter som operasanger og er uvurderlig i en unik fortolkning af Giro 413-klassikeren "Det er vores bryllupsdag i dag". (Kilde)
2015
- 11. juni - Stemme for Obelix i Asterix: Byplanlæggeren.
- 25. juni - Smagsprøver på Amin Jensens jubilæumsshow "Comedy vs. Opera" kan man blandt andet opleve, når Amin Jensen lørdag den 27. juni kl. 11.30 optræder på Torvet i Ringe. Det er som indslag i Gang i Danmark, hvor en række danske kunstnere gør holdt på Torvet i Ringe. (Kilde)
- 11. september - SJOVE MÆND MED SLIPS er på trapperne og spiller eksklusivt seks forestillinger, fem på Sjælland og en enkelt forestilling på Fyn på Tobaksgaarden i Assens, torsdag den 17. September. Slipsemændene er tre aldersstegne, garvede komikere, nemlig Per Pallesen, Flemming Jensen og Jan Monrad som får vægtig følgeskab af Benj-Amin Jensen. Og det bliver ikke kedeligt, lover Jan Monrad. (Kilde)
- 30. november - Jan Monrad skyld i, at Amin fik sex.
2016
- 11. februar - Stemme for Mr. Big i Zootropolis.
- 26. april - VIDEO: Amin Jensen tør godt kalde sig operasanger nu.
- 06. oktober - Dagens Hovedbrud: Gæt en baglæns med Amin Jensen.
- 02. november - Den store komiker, Amin Jensen, gæster Ramazang i Bogense med showet "Comedy vs. Opera" (Kilde)
2017
- 28. september - Amin Jensen vil i byrådet i Hvidovre.
- 15. oktober - Flere kendisser stiller op til kommunalvalget. Mange af dem har ikke før beskæftiget sig med lokalpolitik. I Hvidovre Kommune stiller entertaineren Amin Jensen op for Nationalpartiet. Hans mærkesager var revy, opera, flere smil og færre frustrationer. Han kom ikke ind. (Kilde)
2018
- 08. marts - Amin spillede Gustav Winckler i filmen om John Mogensen, Så længe jeg lever.
2019
- 11. april - Stemme for Obelix i Asterix og trylledrikkens hemmelighed.
- 08. maj - Amin Jensen er idømt 5000 kroner i bøde for ikke at tage en tv-skærm foran sit hus ned trods påbud. (Kilde)
- 09. maj - Stemme for Babo i Uglydolls.
- 05. juli - Amin Jensen optrapper krig om personlig storskærm (Kilde)
- Oktober - Rørt Amin Jensen åbner op om forholdet til sin far. (Kilde)
2020
- 20. januar - Amin er gået ind i politik og skærmstrid. Nu fylder han 50 (Kilde)
- 23. januar - Sådan fejrede Amin Jensen sin 50-års fødselsdag (Kilde).
2021
- December – Efter 9 gode år sammen, sluttede forholdet med Bente Dalsgaard. Parret boede sammen i Hvidovre, og da de gik fra hinanden, flyttede Bente ud, og Amin blev i huset med sine børn. (Kilde)
2022
- 18. maj - Amin Jensen er blevet single: 'Jeg er meget glad' (Kilde)
- 27. maj - Det store støtteshow ’LET RØVEN’
‘Let Røven’ kampagnens støtteshow samler ind til mere forskning i prostatakræft og afholdes i Det Kongelige Teater
- 28. maj - Amin Jensen er tilbage som tv-vært: Hit med røven (Kilde)
- 28. maj - Amin Jensen var overalt – men pludselig forsvandt han: 'Til sidst kunne jeg bare ikke blive ved' (Kilde)
2023
- 07. maj - En arbejdsdrøm går i opfyldelse for Amin Jensen. For en del år siden var han klovn for en dag i Cirkus Baldoni, og her blev der skabt en varm kontakt til direktør René Baldoni, der har hyret den 53-årige komiker som sprechstallmeister i deres nye forestilling. Som et cadeau til Amin har den fået titlen 'Hit med cirkus'.(Kilde)
- 22. juli - Mig og kulturen: - Det kostede cirka 300 kanapeer.
2024
- 29. januar – Amin er nyforelsket i Heidi (Kilde)
- 25. april - Karise brugsforening generalforsamling med god underholdte fra Amin Jensen. Se billede her.
- 26. april - Kontoret Skive.
KILDER:
Amin Jensen - Wikipedia, den frie encyklopædi
Amin Jensen | Comedy & Opera | Shows
danskefilm.dk - Amin Jensen