Post by Mickey4700 on Apr 24, 2019 23:37:04 GMT 1
Af NASA/Apollo 17 crew; taken by either Harrison Schmitt or Ron Evans - web.archive.org/web/20160112123725/http://grin.hq.nasa.gov/ABSTRACTS/GPN-2000-001138.html (image link); see also www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_329.html, Public Domain, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=43894484
Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier. Jordens alder er ca. 4,54 milliarder år [1] dvs. nogenlunde en tredjedel af universets alder, og i dette uhyre tidsrum er der sket voldsomme geologiske og biologiske forandringer og omvæltninger. Næsten alle naturvidenskabelige discipliner har bidraget til klarlæggelse af historiens hovedtræk.
- de sidste 3,77 milliarder år, enkeltcellede organismer (prokaryoter)
- de sidste 3,4 milliarder år, cyanobakterier som har fotosyntese
- de sidste 2 milliarder år, eukaryoter
- de sidste 1 milliard år, flercellede organismer
- de sidste 600 millioner år, dyr med enkel oppbygning
- de sidste 550 millioner år, bilateria, dyr med for- og bagside
- de sidste 500 millioner år, fisk og proto-amfibier
- de sidste 475 millioner år, landplanter
- de sidste 400 millioner år, insekter og frøer
- de sidste 360 millioner år, amfibier
- de sidste 300 millioner år, krybdyr
- de sidste 200 millioner år, pattedyr
- de sidste 150 millioner år, fugle
- de sidste 130 millioner år, blomster
- de sidste 60 millioner år, primater
- de sidste 20 millioner år, familien Hominidae, 'store menneskeaber'
- de sidste 2,5 millioner år, Homo-slægten
- de sidste 200.000 år, Homo sapiens sapiens, moderne mennesker
Jordens Begivenhed(er):
4.570 – 542 mio år
Superæon: Prækambrium
3.800-2.500 mio år
De ældste klipper.
2.500-1.600 mio år
Proterozoikum - 'første dyrs tidsalder'
542 – 248 mio år
"Jordens Oldtid", ("Gammelt Liv")
542 – 505 mio år
Første armfødder, trilobitter, bløddyr, koraller og fisk.
505 – 438 mio år
Første søstjerner, søliljer, mosdyr og søpindsvin.
438 – 408 mio år
Største søskorpioner og landplanter
408 – 360 mio år
Første mider, tusindben, hajer, vingeløse insekter, benfisk og frøer.
360 – 286 mio år
Første hvirveldyr på land, første belemnitter (vættelys-blæksprutter), kakerlakker, krybdyr og bregner.
286 – 248 mio år
Første nøgenfrøede planter (Gingko) og biller. Den største masseuddøen, hvor op til 95% af alle arter uddøde.
248 – 65 mio år
Æra: Mesozoikum
248 – 213 mio år
Første dinosaurer, skildpadder, krokodiller, flyveøgler og pattedyr.
213 – 144 mio år
Opsprækning af Pangæa (180 mill.år). Første salamandre, fugle.
144 – 65 mio år
Første slanger, pungdyr, placentale pattedyr, primater og blomsterplanter. Masseuddøen, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde.
65 – 0 mio år
Æra: Kænozoikum
65 – 54 mio år
Første spidsmus og pindsvin.
54 – 37 mio år
Første hvaler, myrer, bier, flagermus, harer og kaniner.
37 – 24 mio år
Første aber, egern og bæver.
24 – 5 mio år
Første menneskeaber, duer og spætter, mus og rotter.
5 – 2,6 mio år
Første abemenneske (Ardipithecus).
2,6 – 0,01 mio år
(Homo sapiens (500.000)) Istider og mellemistider.
0,01 mio år...nu
Nuværende mellemistid.
Tiden før 10.000 f.Kr.
Tiden fra rundt regnet 15.000 til 5.000 f.Kr. var en periode med omskiftelser og hastig og omfattende ændring i miljøet, mens planeten bevægede sig fra en istid og hen mod en varmeperiode.
Tiden fra for ca. 11.700 år siden (9.700 f.Kr.) betragtes almindeligvis som afslutningen på forhistorien (Pleistocæn, Palæolitikum, Ældre stenalder, Seneste istid) og begyndelsen på den moderne tid, som vi kender den.
ca. 2.588.000 til ca. 12.000 f.Kr.
Pleistocæn perioden.
Af D. Roddy, U.S. Geological Survey - www.solarviews.com/cap/earth/meteor.htm, Public Domain, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=119214
ca. 29.981 f.Kr.
Nær Winslow, Arizona, er der et gigantisk hul i ørkenen. Det kaldes Barringerkrateret. For omtrent 50,000 år siden, ramte et meteor Jorden med en fart af 12-13km/s og en energi på 10 megaton TNT. Det efterlod et krater på næsten 1.6 kilometer bredt og omkring 180 meter dybt. Meteoret var meget mindre end krateret. Det målte sikkert 50 meter på tværs. Men den fløj med 60,000 km/t, da den ramte Jorden. Kraften fra kollisionen skabte det gigantiske krater.
ca. 21.000 f.Kr.
Nye spor viser, at mennesker indsamlede og spiste vilde kornsorter så langt tilbage som for 23.000 år siden.
ca. 20.000 til ca. 12.150 f.Kr.
Mesolitikumperioden (Ældre stenalder)
NUTIDEN:
1572 - 11. november.
Den danske astronom Tycho Brahe observerer første gang stjernen Stella Nova ("nye stjerne") på himlen. Den befinder sig i stjernebilledet Cassiopeia.
1676 - 21. november.
Den danske astronom Ole Rømer fremlægger sin opdagelse af lysets tøven. Opdagelsen danner grundlag for senere at kunne beregne lysets hastighed.
1758 - 25. december.
Halleys komet bliver opdaget af den tyske amatørastronom Johann Georg Palitzsch.
1846 - 23. september.
Den tyske astronom Johann Gottfried Galle opdager planeten Neptun, som ligger 30 gange længere væk fra solen end Jorden.
1877 - 11. august.
Mars to måner bliver opdaget af den amerikanske astronom Asaph Hall. Han døber dem Phobos og Deimos.
1908 - 30. juni.
En eksplosion med kraft som 1.000 Hiroshima-bomber finder sted over Sibirien i Rusland. Ildglimtet kan ses flere hundrede kilometer væk og skyldes en meteor, som eksploderer ved mødet med atmosfæren.
1917 - 17. november.
En kraftig meteorregn rammer tidligt om morgenen Nordamerika og det østlige Rusland. Ved Arizona i USA bliver over en 20 minutters periode registreret omkring 50.000 meteorer.
1951 - 2. oktober.
En meteorit på størrelse med en knyttet hånd overlever turen gennem atmosfæren og lander i Riis Skov ved Århus i Danmark. Det kraftige lysglimt bliver observeret i Sydnorge, Sverige og Nordtyskland. Stenen findes i dag på Geologisk Institut i København og et mindre stykke kan ses på Naturhistorisk Museum i Århus.
1957 - 4. oktober.
Sovjetunionen opsender verdens første satellit, Sputnik 1.
1957 - 3. november.
Sovjetunionen opsender satelitten Sputnik II med hunden Laika. Det er første gang et levende væsen bliver sendt ud i rummet. Hunden overlever ikke turen.
1959 - 14. september.
Den sovjetiske rumsonde Lunik II rammer, som det første menneskeskabte, Månen. Med en hastighed på 3,3 km/sek bliver den knust mod månens overflade nær krateret Archimedes.
1959 - 7. oktober.
Den sovjetiske satelit Lunik III transmitterer billeder af månens bagside. Det er første gang, den bliver set af mennesker.
1961 - 5. maj.
Astronaut Alan B. Shepard bliver USA's første mand i rummet. Efter et kvarter vender rumkapslen med indhold tilbage og lander i god behold i havet. Sovjetunionen har tre uger tidligere været på en noget længere rumtur.
1961 - 6. august.
Sovjetunionen sender sit andet bemandede rumskib, Vostok 2 med kosmonauten Gherman StepanovichTitov, i kredsløb om Jorden. Titov er det første mennesker, der tilbringer mere end et døgn i rummet. Efter 25 timer og 18 minutter lander han velbeholden på Jorden.
1962 - 10. juli.
Kommunikationssatelitten Telstar bliver opsendt fra Cape Canaveral i Florida. Satelitten forårsager en revolution indenfor billed- og lydtransmission - og giver også inspiration til The Tornadoes' instrumentalhit "Telstar" senere på året.
1962 - 11. juli.
Den første tv-transmission bliver sendt over Atlanten via den nyopsendte kommunikationssatelit Telstar.
1962 - 18. august.
Danmark og Norge opsender i fællesskab rumsonden Ferdinand I, som i få minutter foretager målinger i ionosfæren, inden den vender tilbage.
1963 - 16. juni.
Den 26-årige sovjetiske kosmonaut, Valentina Tereshkova, bliver første kvinde i rummet.
1963 - 19. juni.
Første kvinde i rummet, den sovjetiske kosmonaut Valentina Teresjkova, vender tilbage til Jorden efter 48 jordomflyvninger de seneste tre døgn.
1964 - 30. november.
Sovjetunionen opsender en satellit med kurs mod planeten Mars.
1965 - 26. november.
Frankrig sender sin første satelit i kredsløb.
1966 - 8. december.
28 lande inklusive USA og Sovjet underskriver en aftale, der forbyder atomvåben i rummet.
1969 - 20. juli.
De amerikanske astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander på Månen med et landingsfartøj fra moderskibet Apollo 11. Armstrong betræder som det første menneske månens overflade, mens hele verden åndeløst følger med på tv. Den tredje astronaut på turen, Michael Collins, forbliver på Apollo 11.
1969 - 21. juli.
De amerikanske astronauter Armstrong og Aldrin forlader månen, efter som de første mennesker at have været på besøg.
1969 - 24. juli.
De amerikanske astronauter, der som de første mennesker har været på månen, lander i god behold i Stillehavet.
1970 - 15. december.
En russisk rumsonde lander på Venus og begynder at sende data til Jorden.
1971 - 31. juli.
To amerikanske astronauter bliver de første trafikanter på månen, da de tager en køretur i en elektrisk bil.
1972 - 11. december.
Astronauterne Cernan og Schmitt bliver sat i land på Månen fra Apollo 17. Det er sjette gang, amerikanere er på besøg.
1973 - 25. maj.
USA's første rumstation, Skylab-2, bliver sendt i kredsløb om jorden.
1975 - 17. juli.
Et sovjetisk og et amerikansk rumfartøj bliver sammenkoblet i rummet, og astronauter og kosmonauter mødes og udveksler håndtryk.
1976 - 20. juli.
Det amerikanske rumfartøj Viking I lander på Mars, og kan sende de første nærbilleder af planeten ned til jorden.
1976 - 3. september.
Det amerikanske rumskib Viking II lander på Mars.
1979 - 30. august.
En komet kolliderer med Solen, og sammenstødet udløser en energi svarende til en million brintbomber. En sådan begivenhed er aldrig tidligere registreret.
1984 - 11. oktober.
Fra rumfærgen Challenger foretager Kathryn Sullivan en rumvandring som den første amerikanske kvinde.
1986 - 2. januar.
Halleys komet kan ses på nattehimlen. Næste gang bliver i år 2062.
1986 - 11. april.
Halleys Komet når på sin bane i rummet den korteste afstand til jorden.
1989 - 25. august.
Den amerikanske rumsonde Voyager 2 får kontakt med planeten Neptun efter en rejse på 12 år og 7 mia. kilometer. Neptun er vores solsystems næstyderste planet.
1990 - 20. maj.
Rumteleskopet Hubble sender sine første billeder til Jorden.
1993 - 20. juli.
En meteorsten oplyser himlen over Østjylland, inden den styrter i havet ud for Ebeltoft.
1995 - 7. december.
En amerikansk rumsonde når som den første frem til planeten Jupiter.
1997 - 4. juli.
Den amerikanske rumsonde Pathfinder gennemfører en vellykket landing på Mars.
1998 - 29. oktober.
John Glenn, som i 1962 var den første amerikanske astronaut i rummet, bliver som 77-årig opsendt med rumfærgen Discovery. Han bliver dermed verdens ældste aktive astronaut.
2002 - 19. november.
Klokken 5 morgen kulminerer en usædvanlig stor aktivitet af stjerneskud på himlen med over 100 stjerneskud i minuttet.
2003 - 27. august.
Afstanden til planeten Mars er i dag kun 55.758.006 km, hvilket er den korteste afstand mellem Jorden og Mars de seneste 59.619 år.
2003 - 19. december.
En 400 gram stor meteorit fra Mars lander i Kastrup - dog med fly fra Oman, hvor den er fundet i ørkenen i år 2000 efter en rejse i rummet på en mio. år. Den sjældne sten, der skønnes at være 1,3 mia. år gammel, er erhvervet af Geologisk Museum i København.
2003 -
Planeten Saturn er i dag kun 1.204.000.000 km fra Jorden - det nærmeste, den har været i 30 år. Først i januar 2034 vil planeten komme tættere på.
2004 - 21. juni.
Det første private bemandede rumfartøj, amerikanske SpaceShipOne, lander igen efter at have forladt Jordens atmosfære i 3½ minut. Muligheden for rumturisme er rykket nærmere.
2004 - 11. august.
Himlen over Danmark prydes ved 23-tiden af en stor aktivitet af stjerneskud. Årsagen er et støvbånd, der i 1862 rev sig løs fra kometen Swift-Tuttle. (eng. wiki)
Det amerikanske rumfartøj Deep Impact (eng wiki) sender et projektil på størrelse med en vaskemaskine af sted mod kometen Tempel 1, 133 mio. km ude i rummet. Projektilet er undervejs et døgn, og effekten af sammenstødet skal give viden om kometens sammensætning.
2005 - 12. oktober.
Kina opsender for anden gang et bemandet rumfartøj. To astronauter skal tilbringe de næste fem døgn i kredsløb om Jorden.
2006 - 24. august.
Ved Den Astronomiske Verdenskongres i Prag vedtages en ny definition på en planet. Den hidtidige planet Pluto bliver efter de nye regler degraderet til dværgplanet.
2006 - 29. september.
Verdens første kvindelige rumturist lander i Khasakstan efter 11 dage i rummet. Den 40-årige iranskfødte amerikaner, Anousheh Ansari, har betalt 118 mio. kroner for billetten.
2007 - 10. januar.
Indien opsender sin første genanvendelige rumkapsel. Den kredser rundt om Jorden i 12 dage, inden den som planlagt falder ned i den Bengalske Bugt den 22. januar.
2007 - 14. januar.
Kometen McNaught når sin største lysstyrke, og kan ses i dagslys fra den sydlige halvkugle.
2007 - 18. Januar.
Et international hold af astronomer kortlægger det mørke stof i et udsnit af universet.
2007 - 20. februar.
Astronomer fra Cambridge University finder endnu en galakse tæt på Mælkevejen.
2007 - 25. februar.
Det europæiske rumagentur ESA's sonde Rosetta får et skub på vej mod kometen Tjurjomov-Gerasimenko ved at flyve forbi Mars i en afstand på kun 250 kilometer.
2007 - 27. februar.
New Horizons passerer Jupiter og tager blandt andet billeder af et vulkanudbrud på Io.
2007 - 15. marts.
Nye radarmålinger fra Mars Express viser, at isen på planetens sydpol nogle steder er op til 3500 meter tyk.
2007 - 4. april.
Mars er udsat for klimaforandringer på samme måde som Jorden, viser en ny undersøgelse.
2007 - 5. april.
Jordens magnetfelt er mindst 3,2 milliarder år gammelt og ikke som troet 2,7 milliarder år.
2007 - 11. april.
Tydelige spor af vanddamp bliver fundet i atmosfæren omkring exoplaneten HD 209458b.
2007 - 24. april.
Den indtil videre mest jordlignende planet i et andet solsystem bliver fundet. Exoplaneten (Gliese 581 c) er i kredsløb om stjernen Gliese 581, 20.5 lysår væk.
2007 - 18. maj.
Astronomen Anna Frebel og hendes hold finder den hidtil ældste stjerne i Mælkevejen, HE 1523-0901, med en alder på over 13 milliarder år.
2007 - 10. juli.
Astronomer fra Caltech i USA finder de hidtil ældste galakser, 13,2 milliarder år gamle. De er dannet kun 500 milloner år efter big bang.
2007 - 4. august.
Opsendelsen af marssonden Phoenix sker planmæssigt. Phoenix skal ved hjælp af en gravearm lede efter is under overfladen nær Mars' nordpol.
2007 - 20. august.
En ny neutronstjerne, der får kælenavnet Calvera, bliver fundet. Med en afstand til Jorden på mellem 250 og 1000 lysår er det muligvis den nærmeste neutronstjerne.
2007 - 21. august.
Rumfærgen Endeavour lander sikkert på Kennedy Space Center trods en skade på varmeskjoldet.
2007 - 13. september.
Et væddemål sættes i værk. Det drejer sig om at udvikle og anbringe et robotkamera på Månen, og sende en gigabyte billeder tilbage til Jorden. Kan nogen gøre dette inden 2012, vinder de 30 millioner dollars fra Google!
2007 - 15. september.
Et himmellegeme, formentlig en meteorit, slår ned i det sydlige Peru og skaber lokal panik. Læs mere HER.
2007 - 27. september.
Rumsonden Dawn sendes succesrigt op. Den skal besøge Ceres og asteroiden Vesta.
2007 - 5. oktober.
Den japanske rumsonde Selene går i kredsløb om Månen.
2007 - 10. oktober.
Sheikh Shukor bliver den første malaysier i rummet.
2007 - 24. oktober.
Kina opsender sin første månesonde, som forberedelse til en bemandet måneflyvning.
2007 - 7. november.
Astronomer finder den femte planet i kredsløb om stjernen 55 Cancri. Det er det højeste antal planeter, man kender i kredsløb om en stjerne, bortset fra Solen. Læs artiklen i Illustreret Videnskab HER.
2007 - 19. december.
Sonden Mars Express finder en struktur på Mars, der formentlig er en aktiv gletcher kun få tusinde år gammel.
2008 -
Nordlys består af Solens ladede partikler som den sender ud i verdensrummet, og det grønne skær opstår fordi Jordens magnetfelt opfanger disse partikler. Det er et smukt syn, men det opstår specielt ved polerner, hvor partiklerne støder sammen med atomer eller molekyler i atmosfæren. Resultatet bliver så til det man kalder nordlys. Farven den afhænger dog af hvad for molekyler eller atomer partiklerne rammer. Det kan være iltatomer som befinder sig i lidt over 100 km højde, og dette giver det grønne lys.I 100 km højde har sollyset splitettet en brøkdel af atmosfærens ilt til frie atomer, og når en ladet partikel støder sammen med et iltatom, sker det i sammenstødet at en elektron bringes op i en højere energitistand. Når elektronen så vender tilbage til en lavere energitistand, udsendes et helt specielt lys af en bestemt bølgelængde - den karakteristiske gullig-grønne farve. Hvis iltatomer rammes højere oppe i atmosfæren giver det en lidt anden reaktion, så lyset bliver rødt. Hvis partiklerne rammer kvælstof tættere på Jorden, kan det give lilla nordlys, så forskellige farver stammer altså fra forskellige højder.(Ill. Vid. nr. 8)
2008 -
Langt de fleste galakser blev dannet tidligt i universets historie. Det ved vi, fordi næsten alle kendte galakser indeholder stjerner, der er mere end 10 mia. år gamle. Det er heller ikke mærkeligt at galaksedannelsen har været mest intens kort tid efter big bang, for her var tætheden af gas langt større end i dag. Men der er ingen regel uden undtagelser, og for nylig har røntgenteleskopet Chandra fundet en galakse der tilsyneladende ikke er helt færdigdannet. Spiralgalaksen NGC 5746 er omgivet af en stor sky af as, der strækker sig mindst 60.000 lysår på hver side af galaksen. Røntgenbilleder fra teleskopet viser, at gassen falder ind mod galaksen, hvilket tyder på, at den stadig kan være under ombygning. De centrale dele af NGC 5746 kan dog godt være ret gamle. (Ill. Vid. nr. 8)
2008. Astronomi.
Nye observationer har vist, at der i et område, hvor der slet ikke burde være stjerner, faktisk er horder af unge stjerner. Stjernerne ligger i det yderste af armene omkring galaksen M83, 15 mio lysår fra Jorden. Så fjernt et område er næsten tomt for støv, og stjerner burde ikke kunne dannes her. En ny teknik, der kombinerer radioobservationer og ultraviolette data har imidlertid afsløret, at der alligevel er masser af byggemateriale i området. Teknikken kan opspore brintatomer og har netop konstateret store brintforekomster ved stjernerne. Astronomerne mener, at stjernerne måske er blevet dannet på samme måde som universets første stjerner. Dengang fandtes der heller ikke støv og tungere stoffer til at skabe stjerner. (Ill. Vid. nr. 8)
2008.Geologi.
Fire til seks kilometer i diameter - så stor var den meteor, der for 65 mio. år siden ramte Jorden og måske medvirkende til at udrydde dinosaurerne. Forskere fra University of Hawaii har udviklet en metode til at bestemme meteorens størrelse ud fra variationer i isotop-niveauet i grundstoffet osmium. En meteor medbringer sin egen variation af en osmium-isotop, og når meteoren ander i havet, som det skete for 65 mio. år siden, indkapsles stoffet i havbunden. Ved at måle mængden af den fremmede osmium-isotop i bundmaterialet fra den tid, hvor meteoren ramte, er det muligt at beregne dens størrelse. (Ill. Vid. nr. 8)
2008. Astronomi.
Astronomer ved ESO's La Silla-observatirium i Chile har opdaget en hel trio af såkaldte superjorde, små planter, som kredser rundt om en sollignende stjerne 42 lysår borte i de sydlige stjernebilleder Guldfisken og Staffeliet. De tre planeter har masse på mellem 4 og 9 gange Jordens og en omløbstid omkring deres stjerne på 4-20 dage. De blev afsløret gennem fem års observationer, fordi deres massetiltrækning på stjernen får den til at rokke en smule. Der er tale om meget små bevægelser på kun et par meter i sekundet, men de kunne alligevel observeres med det ekstremt følsomme HARPS-instrument på La Sillas 3,6 m store teleskop. Trioen er kun en del af en imponerende høst af nye små exoplaneter, som enten er stenplaneter som Jorden eller isplaneter som Neptun. Takket være HARPS har astronomerne opdaget i alt 45 planeter med masser på under 30 gange Jordens masse og med en omløbstid omkring deres stjerne på under 50 dage. På trods af at langt de fleste af de 270 exoplaneter, som er blevet opdaget til dato, er gasgiganter som Jupiter, vurderer forskergruppen, at superjorde sandsynligvis er hele tre gange så hyppigt forekommende som gasgiganter i Mælkevejen. Håbet er nu, at det vil lykkes at opdage en jordlignende planet, mens den passerer ind foran sin stjerne direkte i sigtelinjen fra Jorden. En sådan transit vil dæmpe lyset fra stjernen under planetens passage. Lykkes det at observere en superjords transit, vil astronomerne få en masse oplysninger om planeten, fx dens radius, massefylde, indre opbygning og atmosfærekemi. (Ill. Vid. nr. 15)
2008 - 11. oktober.
Et fantastisk billede af Mælkevejen blev opsnappet i en hule i Utah, af fotografen Wally Pacholka. Resultatet kan du se nedenunder. Tryk på billedet for at gøre det større.
KILDER:
da.wikipedia.org/wiki/Jorden
da.wikipedia.org/wiki/Jordens_historie
da.wikipedia.org/wiki/Geologisk_tidsskala
da.wikipedia.org/wiki/Tidslinje_for_milj%C3%B8m%C3%A6ssige_begivenheder_der_har_p%C3%A5virket_mennesker