Post by Mickey4700 on Apr 24, 2020 18:43:04 GMT 1
Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-22:00.
Audio/Video: Ja/Ja (Lyd: 1t. 37 min./Video: 1t. 47 min.)
Udstyr: ZOOM H1, ZOOM Q4, SM-G920F
Sidste gang Thomas og Povl var i Næstved på Beach, var den 25. juni, 2016, altså næsten for et års tid siden, hvor det var meningen, at de skulle lave et rekordforsøg på 5 timers Performance Poetry, hvor Thomas læser op af sin digtsamling. Desværre kom der rent faktisk ikke ret mange, selvom der vist nok blev gjort lidt opmærksom på hvad der skulle ske, men publikummet på Beach er nok mere til andet end digte, og noget der ikke kræver meget koncentration at lytte til i baggrunden. Måske er det nok også for meget at kræve af folk der går i byen og får en tår over tørsten, at de skal sidde og være lidt opmærksomme, men nu har jeg lyttet til det to gange (samt efterfølgende utallige gange på mine komplette optagelser), og kan kun konstatere, at folk går glip af noget anderledes, nyt og spændende – og måske nok uventet for dem, der kender de to komikere for deres mere humoristiske side. Men her er det ikke kun vitser og punchlines, der fylder i materialet, men også meget tekst, ord, osv, man kan fortolke som man vil, hvis man ikke lige forstår meningen, eller den diskrete hentydning til det sangen handler om.
Dagen sidste år, markerer også snart, at der er gået et år, siden jeg fik den ære at få lov til at følge Thomas Wivels shows med mit kamera og lydoptager – derefter anskaffede jeg mig lidt mere udstyr, så jeg kunne optage et show på video, komplet, så jeg kunne rende rundt og tage fotos, og det er det, som du ser resultatet af på bloggen!
Senest jeg så Povl og Thomas optræde, var den 11. december, 2016 på Promenaden, og jeg havde håbet at de ville kigge en tur forbi Næstved igen, hvilket blev opfyldt i går aftes!
Jeg har jo skrevet om Stormrådet fra de shows de har spillet på Promenaden, så jeg regner med at jeg ikke behøver at skrive så meget om dem her, men jeg håber det giver en smule indblik i hvad de laver, når de optræder, når jeg engang får lagt mine smagsprøver ud fra deres optrædener!
Jeg ser helt sikkert frem til Næste gang Stormrådet suser forbi Næstved!!!
Se galleri her.