Post by Mickey4700 on May 1, 2020 19:59:56 GMT 1
Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-22:00.
Audio/Video: Ja/Ja (lyd: 2t. 15 min., video: 1t. 44 min)
Udstyr: ZOOM H1, ZOOM Q4, SM-G920F.
Før aftenens underholdning, spiste jeg og Martin Bo på Burger Anarchy, der senere gik konkurs i starten af 2018 (se her).
Så blev det tid til lidt mere underholdning på The Beach. Med mig, var Martin Bo, og på den faste pind, var Tommy. Denne aften var noget speciel, fordi Thomas havde 3 gæster med, to af dem, som jeg før har snakket med, og aftalt, at optage deres sæt, så de kunne se sig selv optræde – og så en debutant – Hedie Nazari, som også arbejder på Beach. De to andre var Martin Frederiksen og Rene Durin, der lige kom med i anden halvdel.
Thomas får afleveret et par rigtige sjove vitser i løbet af de 25 minutter han lige bruger på at varme publikum op til den første komiker der skal optræde – Martin. Thomas griller Elisabeth, der også er en god opbakning for Thomas, når han besøger Beach, med sin smittende latter, som kan høres på alle de optagelser jeg har, hvor hun har været til stede. Men når han lige er varmet lidt op, så tager han hul på de følsomme emner om bl.a prins Henrik (Manden der ville være konge), og Peter Madsen, og så en rigtig sjov fortælling om et opkald fra “Danmark har talent”, som spurgte om han havde lyst til at overtage publikumsopvarmertjansen på Folketeatret, som han takkede ja til.
Martin Frederiksen (5:43 min.)
Så er det tid til den første komiker, der skal på, og det er Martin Frederiksen, der også optrådte til DM i Standup, der blev afholdt her sidste år, d. 7. oktober, 2016, hvor han debuterede og fik en 2. plads, så vidt jeg husker. Martin lægger ikke skjul på, at han har de berygtede nerver på, når han står på scenen, men giver man ham en chance, har han faktisk nogle sjove ting at sige, og runder af med et par af sine egne one-liners, i stil med Thomas Hartmann. Han kunne rent faktisk godt lave et helt sæt med det og få et godt og sikkert grin ud af det, men det er også vigtigt at kunne mestre fortællerkunsten, uden at nerverne tager over – men det kommer forhåbentlig til at gå over med tiden. Jo hurtigere, jo bedre naturligvis! Som Thomas præsenterer ham: “I skal love mig at tage godt imod ham, for han har helt sit eget univers, og det mener jeg absolut positivt. Han er morsom efter nogle koder, han vist kun selv kender. Men, giv ham en chance, for de koder, de kan noget. Mine damer og herrer, Martin Frederiksen.”
Hedie Nazari (16 min.)
Den næste komiker, er debutanten Hedie Nazari, der arbejder på Beach. Hun var et par måneder forinden blevet taget på ordet, fordi hun påstod at hun kunne gøre det mindst lige så godt som alle de andre på scenen – og man kan vist roligt sige at Svend har et lovende talent her – fordi hun gik på scenen med et par flotte ord fra Thomas om en undersøgelse han læste om, hvor svært det kan være at optræde foran folk man ikke kender. Inden hun gik i gang, aftalte jeg med hende at optage hendes optræden – og det skulle vise sig at være en god ting, så hun havde noget at vise frem på Facebook bagefter. Hun gjorde det så godt, at hun fik 17 minutter i alt. Bagefter var mange enige om, hvor god hun var. Så vi håber at se hende snart igen, når tiden er inde til hendes næste sæt.
Rene Durin (5:19 min.)
Den sidste, der kom på næsten lige efter pausen, var Rene Durin, som jeg har set 3 gange på Beach (det var så hans 3. show). Han er til daglig chauffør for Flextraffik, og er også en smule nervøs på scenen, og det materiale han har valgt, er ikke nær så meget standup-agtigt, men mere i små sjove historier og fortællinger fra hans eget liv, som er finurlige, og med tiden, så vil han helt sikkert blive bedre til at gøre historierne komiske – men absolut noget der kan bygges på og skarpslibes – øvelse gør mester, som man siger. Og for at være rimelig – så havde Rene faktisk ikke nogen idé om, at han skulle på scenen, da han havde snakket med Thomas før det hele startede.
Alt i alt, så synes jeg faktisk at de alle tre gjorde det fremragende, og lidt ærgerligt, at jeg ikke fik et gruppefoto, nu jeg havde chancen…kan være jeg skal forsøge at få det ved næste Open Mike og gøre det til en vane. En anden ting var problemet med mit Zoomkamera, hvor jeg havde det ældste af mine SD kort i – det er åbenbart ved at stå af, da det under Thomas’, Martins og Renes optræden lukkede ned.
Martin måtte bide det sure æble i sig og indrømme på sin facebookvæg, at han fik baghjul af Hedie, der lavede et halvt oneman-debut-show. Standups Anja Andersen, som han siger!
Men denne aften, var rigtig god og underholdende alt i alt, og jeg håber da at de alle fire optræder sammen en anden gang – det er bare at aftale det!
Herunder er to af de tre komikeres optræden (René ville gerne have fjernet sit 1 år efter), og så må i vurdere hvilken form for humor i kan lide, da der er et bredt spektrum her at vælge imellem. Jeg har ikke Thomas på med vilje, fordi jeg ikke har spurgt ham om jeg må lægge noget på med hans optræden
www.youtube.com/playlist?list=PLKt4H3Fu9CwP2qvRILMA0mdKO6amy4FVT