Post by Mickey4700 on May 6, 2020 20:26:07 GMT 1
Hvor: The Beach, Nygade 10, Næstved (link).
Tid: kl. 20:00-22:00.
Audio/Video: Ja/Ja (Audio: 1t. 55min./Video: 1t. 54min.)
Udstyr: ZOOM H1, ZOOM Q4, SM-G920F, Panasonic Lumix DMC-TZ70.
Før showet mødtes jeg med Henning og Martin, hvor vi lige skulle have en bid burger på Burger Anarchy. Herunder er et lækkert billede af min aftensmad, der var opkaldt efter The Godfathers consigligiere, Tom Hagen - et egentlig pudsigt sammentræf, da vi jo snart skulle se "The Godfather" himsælf - dog ikke gangsterbossen, men standupperen, Don Thomas Wivel! Vi afrundede aftenen på GLØD, hvor jeg fik min sædvanlige White Russian.
Thomas er tilbage igen på Beach, denne gang på den årlige Kulturnat, med Martin Frederiksen (igen) som gæstekomiker, hvor han bl.a. taler lidt om d. 7. september, hvor han var vært ved Open Mike for fuldt hus (noget han ikke er vant til, selv på Beach), og Hedie, som han synes var rigtig sjov. Han berører også højaktuelle emner som fx Raket-Madsen og Prins Henrik, og nogle af sine anekdoter fra andre optrædender rundt om i Danmark. Der var "proppet" til aftenens show.
Highlights:
- Thomas lægger hårdt ud fra start: “…og jeg synes jo vi hygger, og det skal vi blive ved med, så lad os snakke om Raket-Madsen…” (Derefter en masse jokes om ham)
- På min videooptagelse, sidder der to kvinder ved et bord, den ene er meget lattermild, og griner af selv det mindste, og det er jo mægtig rart og nemt, og veninden er mindst i lige så godt humør. Det kan så høres (og ses) på optagelsen, at de rigtig morer sig.
- Thomas hilste også på mig, og sagde til publikum, at mine optagelser sikkert kan sælges til TV-Glad!
- Der sad en mand ved “det runde bord”, som Thomas havde glemt skyldte ham en øl (fra en anden dag på Beach), så derfor fik han den endelig af Svend…
- Da Thomas så mener, at det er på tide at snakke om noget mere komfortabelt, siger han: “Nåh, men ok…lad os snakke om noget sådan mere….komfortabelt…lad os snakke om Prins Henrik!” (Derefter en masse jokes om ham)
- En af mine yndlingsjokes fra Thomas, er hans fortælling om dengang han blev ringet op fra “Danmark har talent”, hvor han blev bedt om at være publikumsopvarmer for en anden der var blevet syg.
- Thomas til et par der kommer ind på Beach og sætter sig i sofaen: “Velkommen til den dame og herre. I er godt klar over hvad der foregår her på scenen?” (Parret: “Næh”). Thomas: “Nej? Det er jeg heller ikke!” (Publikum griner)
- Thomas fortæller også lidt om hvor meget han savner Jan Monrad (samt et par af hans jokes).
- Han snakker også om bl.a. Jakob Haugaard, Bjarne Liller, Erik Clausen.
- Ekstra-Hadet og Speed-Hating!
- Thomas opdager nogen, der står og kigger ind af ruden udenfor. Thomas: “Så kom dog ind!” (til publikum) “De tror det er et jobcenter!”. (publikum griner)
- Thomas taler om, at han var med i “Masterchef”, hvor han blev stemt ud i første program – hvilket er en tradition når han er med i noget!
- I forbindelse med præsentationen af Martin, så fortæller han lidt om hvor de har optrådt, som fx. på Pub Dyssen. Thomas: “Jeg synes i skal møde vores “up-and-coming” komiker, og jeg mener virkelig det jeg siger, han har helt sin egen stil, han arbejder efter egne koder, men de fungerer – synes JEG! I skal lytte godt efter, for han er subtil. Han er sjov! Han er Martin Frederiksen!“
Derefter (knapt 50 min inde i sættet) var det tid til at Martin Frederiksen skulle optræde – denne gang havde han fået hele 10 minutter til rådighed, og dem ville han bruge på sit modige forsøg på at slutte første del af showet af med en sang. Det er hans 3. optræden på Beach. Her er nogle højdepunkter fra hans modige optræden, som jeg lige anmelder nedenunder.
Martin Frederiksen
Highlights:
- Han starter med en omtale af Prins Henrik, der har demens. (herefter demens joke)
- Martin taler om Thomas Butterschön, som han mobbede på Roskilde festival , med hans hitsang “Fantastiske Mandag” (Der er ingen mandage der er fantastiske!).
- Martin starter med at synge en Disney-sang fra Skønheden og Udyret (Vær Vor Gæst), omskrevet til Beach:
Vær vor gæst vær vor gæst
Her hos Svend så ved jeg bedst
Kom nu glad,
Drik en fad
Det er noget…af en fest
- Derefter nogle oneliners (som han leverer sikkert gennem sættet!)
- Han taler om en misforstået filmaften også som er sjov (The Mummy) (publikum griner)
- En joke om “Der var engang” i eventyr…(sjov pointe) Snakker derefter om eventyr.
- Da han lige må kigge i sine papirer fordi han ikke kan huske hvad han har skrevet, så griner publikum og klapper. (Jeg synes det er i orden at kigge på papirer, for at huske på hvad man har glemt)
- Thomas indskyder at han har 2 minutter tilbage, og så vil Martin gerne slutte af med en lille sang igen. Denne gang med Burhan G’s “Kalder Mig Hjem”. Han får kun sunget første linje og må kigge på papiret igen, og publikum griner, og han synger første linje igen, og når til anden linje før han griner af sig selv, og opgiver så til stor morskab for ham selv og publikum. Perfekt timet (improviseret, opgivet) pga. teksten…
Længe har jeg båret på, en sang om en kvinde
Jeg har ledt efter dine ord, men de var så svære at finde
Martin har jeg skrevet om et par gange, hans nervøsitet, når han skal optræde, og det ødelægger flowet i hans ellers udmærket materiale (det ved han også godt selv, siger han). Jeg håber rigtig meget, at han overkommer “sceneskrækken”, så han ikke skal slås for meget med det i de kommende shows. Jeg synes dog Martin har talent, og stemmen til at være standup komiker, og taget i betragtning af, at Thomas Wivel ikke selv var imponerende sine første gange (ifølge ham selv), så er det fantastisk modigt af Martin at vove sig ud i at synge i sit sæt, selvom han ikke kan synge – og ja, den slags kan man ikke lige gøre hvis man ikke har sangtalent, men han gør det på en måde, så det bliver sjovt, uden at det er ham personligt man griner af. Publikum var i hvert fald meget venlige overfor ham, og grinede da også af de bedste af hans jokes…
Highlights:
- Thomas roser Martin for at kigge i sine papirer, og for at synge to linjer af en sang for derefter at gå af (det er humor!) (fortæller selv nogle eksempler på det)
- Thomas taler med en ung punk-fyr i publikum (der har været til hans optrædener et par gange), der har startet et nyt band, og det bliver der lavet lidt sjov med senere (fx bandnavnet “Fuck Our Name”/”De Ordblide”). Samt en del ordblinde-jokes.
- Derefter taler han lige lidt med mig, og om mine optagelser der nogen gange går lidt i ged, eller også er det komikeren, siger han. Rene Durin (også nystartet i Standup), indskød, at jeg skåner Thomas en gang imellem, som Thomas synes var sjovt sagt.
- Thomas kommer så i snak med Rene, der sidder i baren, og har helt glemt, at Rene optrådte ved Open Mike d. 7. september.
- Thomas snakker om feminisme og kvinder i dansk standup.
- Thomas snakker igen med Punkfyren og hans to bandkammerater. Det kommer der en masse relateret jokes ud af.
- Facebook og sjove beskeder.
- Thomas siger til mig (1t. 33min inde), at jeg tager nogle gode billeder, hvor jeg svarer, at jeg bare er heldig. Da han spørger mig om jeg har prøvet at tage bryllups-fotos, fortæller jeg at min ven Henning har prøvet det, og det er her aftenens høje højdepunkt kommer efter at Henning fortæller om sit andet job ved madservice, og da Thomas spørger hvad han senest har købt ind til lageret, kommer Henning til at tænke på LP’er, og det joker Thomas lidt med, og det går næsten helt over styr, da Henning fortæller om sin ferie og 2 dage i Berlin, og så begynder Thomas at grine hysterisk af det hele…(Thomas siger i afslutningen af showet, at han vil lave en musical om Henning, der skal hedde “En dag i Berlin”)
En kulturaften, hvor Thomas som regel plejer at være uheldig med fremmødet, blev helt overraskende besøgt af rigtig mange, og det var med til at gøre aftenen fantastisk, da gæsterne havde let ved at lade sig underholde.