1900'erne
28. december 1902En del af Battling Nelsons ry blev grundlagt i kampen mod Christy Williams, der slog Battling Nelson i gulvet 9 gange undervejs. Christy Williams var dog selv nede 42 gange, inden kampen blev afsluttet på knockout til Battling Nelson i 17. omgang. Det samlede antal knockdowns (51) er fortsat rekord i en boksekamp. Forinden havde Battling Nelson sat en anden rekord, der fortsat holder, da han den 5. april 1902 stoppede William Rossler efter 12 sekunder af første omgang inklusive tælling. Udover sit ry for at kunne tage imod endeløse serier af slag, var Battling Nelson også berygtet for sin selv for datiden ufine stil, der ikke altid kunne betegnes som "The Noble Art of Self Defense". (Kilde: Wikipedia)
1903
1904
Fra E.B. 17/6/1904 24. august 1904Arbejdernes Idrætsklub fejrer på lørdag sin stiftelsesfest ved en sportspræsentation i Arbejderforeningen 1860's Festsal. Der bliver Brydning, Køllesving, Boksning, m.m. (E.B. 24/8/1904)
29. august 1904Der var ros til sportsfesten i Zoologisk Have, lige bortset fra de to amatørboksere, Holberg og Aage Rasmussen, der ifølge klummeskribenten "boksede som to spædlemmede pigebørn" (E.B. 29/8/1904)
1905
Jim Smith D-10 Jack Kingsland.
Den 15. juni i det stuvende fuld Arenateatret i København tog Jim Smith imod en 10 år yngre englænder ved navn
Jack Kingsland. Efter de ti berammede omgange bekendtgjorde den amerikanske dommer O. E. Larson, at han ønskede se bokserne kæmpe endnu en afgørende omgang. Dette nægtede Kingsland pure, hvorefter Larson udråbte Jim som vinder. Herefter opstod tumult da Kingsland fór på dommeren, og sekundanterne forsøgte at springe imellem. Scenetæppet blev hastigt trukket for så publikum blev sparet for dette håndgemæng. Efter en kort pause trådte alle involverede parter frem og dommeren bekendtgjorde at Kingsland ikke var forpligtet til at kæmpe en ekstraomgang og kampen derfor erklæredes uafgjort. Dette afstedførte en større pibekoncert fra publikum, ind til Jim fik ordet og sagde at han ikke havde noget imod at kampen fik dette resultat. De to boksere enedes herefter om at der skulle arrangeres en returkamp.
Referencer: Politiken 13. februar
Richard Christensen D-10 George Dixon.
Arrangør: Jim Smith
Den 28. maj debuterede Christensen, der senere tog navnet
Dick Nelson. Han var Jim Smiths stjerneelev, og havde den tidligere verdensmester i fjervægt,
George Dixon, som modstander. Det var gået ned ad bakke for ham, og han boksede på dette tidspunkt i England alene for at tjene til dagen og vejen.
Det blev på forhånd proklameret at kampen ville blive bokset til afgørelse, dvs. til en af bokserne ikke længere kunne fortsætte. Efter 10 omgange var begge ringhjørner dog enige om at stoppe kamphandlingerne, hvilket medførte høje mishagsytringer fra den ellers kun halvfyldte sal. Der blev intet overskud til nogen af bokserne, og Jim Smith måtte punge ud af egen lomme så Dixon kunne komme med færgen tilbage til England.
Note: I Fra Jim Smith til Mikkel Kessler listes dette stævne som at have fundet sted d. 28. maj, men de originale referencer til kampen er fra Politiken d. 21. & 22. maj.
Referencer: Politiken; Mit liv og mine kampe
24. oktober 1905Krigsministeriet udstedte et forbud mod boksning, som vækker forundring og harme på de betræffede steder. I Hærens Gymnastikskole, hvor boksning i nogen tid har været et væsentligt led i undervisningen, er der ikke ligefrem sympati at hente hos såvel blandt officerer og underbefalingsmænd. Krigsminister J.C. Christensen har befalet at "undervisning i boksning fremtidig skal ophøre på Hærens Gymnastikskole." Selvom det var der kun var tale om rygter, så viste det sig, at være sandt nok alligevel. Officerer og underofficerer må ikke bokse mere!
Jim Smith W-25 Jack Kingsland
Richard Christensen W-6 Holger HansenArrangør: Peter SchannongDer var fuldt hus den 29. oktober i Odd-Fellow Palæets store sal da Jim Smith og engelske Jack Kingsland skulle foretage en endelig afregning af deres uforløste opgør tidligere på året. Mange notabiliteter var mødt op til det imødesete stævne. Inden kamphandlingerne tog fart blev publikum trakteret med lidt musik af gardehusarregimentets orkester.
Apéritifen, som Politikens udsendte betegnede forkampen, stod mellem Richard Nielsen og P. L. Jacobsens protegé
Holger Hansen. Kampen blev uden andre anmærkninger noteret som en sejr til Richard. Det blev i øvrigt dennes sidste professionelle kamp inden han rejste til Amerika.
Efter en længere pause blev det hovedkæmpernes tur. Under ledelse af bryderen Egeberg tog bokserne fat. Efter at have følt hinanden an i første omgang blev de begge mere ivrige. I slutningen af fjerde omgang blev Kingsland tydelig rystet og havde brug for den efterfølgende pause. Efterhånden blev kampen mere mat, og på trods af, at Jim havde englænderen rystet endnu en gang, lykkedes det ham ikke at få de afgørende stød ind. Stemningen bland publikum dalede efterhånden også, da det blev tydeligt at begge boksere sparede på kræfterne, for at kunne holde til alle 25 omgange á 2 minutter. Da kampen endelig var gået tiden ud gik der en rum tid inden kampdommer Egeberg forkyndte at Jim havde sejret.
Referencer: Politiken
1906Jim Smith KO-7 Wolf Bendorff
Holger Hansen D-6 Johannes HindsbergDen 30. september i Odd-Fellow Palæet var der relativt få fremmødte tilskuere til dette stævne, på trods af at engelske Bendorff på forhånd havde forsøgt at piske en stemning op ved at proklamere, at han ville stoppe sin modstander inden 11. omgang.
De første boksere i aktion var Holger Hansen og Johannes Hindsberg. Det var således en kamp mellem to skoler; Holger var oprindeligt elev af P. L. Jacobsen, mens Johannes havde fået sin boksemæssige opdragelse af Jim Smith. Kampen blev erklæret uafgjort efter 6 omgange, og eneste bemærkning var at Johannes ikke var i sin sædvanlige form.
Hovedkampen levede slet ikke op til forhåndsomtalen, da Jim Smith håndterede Bendorff med overlegenhed. Gang på gang var englænderen mål for hårde træffere, og endelig i 7. omgang gik han i gulvet. Da Bendorff usikkert kom på benene var Jim over ham med det samme, og sendte ham ned til fuld tælling.
Publikum var tydeligt utilfredse med arrangementets kvalitet, hvilket fik P. L. Jacobsen til at stå frem med Bendorff for at forklare publikum, at denne havde haft et ildebefindende under sin rejse, og ikke havde fået tilstrækkeligt hvile inden han gik i ringen. Denne undskyldning godtog tilskuerne imidlertid ikke, og Bendorff blev mødt med tilråb om, at han var en dårlig bokser.
Note: I Fra Jim Smith til Mikkel Kessler beskrives tilsvarende resultater for 1907, men uden angivelse af dato. Det må formodes, at der refereres til dette stævne.
Referencer: Idrætten 1906
(E.B. 31/10/1906)1907Johannes Hindsberg KO-3 Josef Williams
I et interview med Idrætsbladet i 1931 henviser
Johannes Hindsberg til denne kamp, som skulle have fundet sted i 1907 i Aarhus.
Referencer: Idrætsbladet 1931
Johannes Hindsberg W-10 Young Joe GansI et interview med Idrætsbladet i 1931 henviser Johannes Hindsberg til denne kamp, som skulle have fundet sted i 1907 i Aalborg.
Referencer: Idrætsbladet 1931
Jim Smith D- Holger Hansen
Jim Smith W- Johannes Hindsberg
Johannes Hindsberg W- Håkansson
På forsiden af Idrætten fra 11. december var der en reklame for international konkurrence i boksning i København, med tre navngivne boksere: Holger Hansen, Jim Smith, og amerikanske Jim Thompson, og nogle sider senere var der også en lille artikel om stævnet. Og denne aften blev der faktisk taget hul på en hel forestillingsrække i Tivolis Varieté, hvor de professionelle boksere under ledelse af Jim Smith præsenterede sporten for et interesseret publikum. De enkelte kampe havde karakter af opvisningskampe, da både Johannes Hindsberg og Jim Smith skulle bokse to gange hver – og deltagerne skulle helst ikke lide for megen overlast, da forestillingerne kørte over fortløbende dage. Der blev dog afgivet en afgørelse efter hver enkelt kamp.
For hvad der blev betegnet som et fuldt besat hus indledte Johannes Hindsberg med at prygle svenske Håkansson over et ubeskrevet antal omgange inden han fik tilkendt en sejr. Til gengæld måtte Johannes efterfølgende se sig udbokset af Jim Smith. Aftenens afsluttende kamp var mellem Jim og Holger Hansen, der gjorde et godt indtryk på det livlige publikum – med sit fine benarbejde og evne til at stå imod Jims stød. Kampen dømtes uafgjort. Jim Thompson var også til stede denne aften, men fungerede formentlig blot som stand-in.
Der foreligger ingen detaljer om boksekampene den 12-13. december.
Referencer: Idrætten 1907, Politiken 1907
Jim Smith W- Holger Hansen
Håkansson W- Jim Thompson
Denne aften, den 14. december bød på to kampe, og for første gang sås amerikaneren Jim Thompson i aktion. Han boksede mod svenske Håkansson, og fik vist at han ikke besad de store tekniske evner. Håkansson var fuldkommen overlegen, og fik tildelt sejren, smurt ind i blod fra Thompson, der undervejs måtte indkassere en blodtud.
Jim Smith og Holger Hansen stod for aftenens overbevisende præsentation af boksesporten, og selvom Jims sejr var fortjent, var der folk blandt publikum der favoriserede den bevægelige Holger, og gav udtryk for deres mishag da afgørelsen blev forkyndt.
Referencer: Politiken 1907
Der blev annonceret to forestillinger den 15. december – kl. 4 og kl. 8. Ellers ingen referencer til hvilke kampe der blev bokset. Der foreligger ingen detaljer om boksekampene den 16-21. december.
Referencer: Politiken 1907
1908Jim Smith TKO-6 Joe Edwards (15r)
Holger Hansen W-10 Frank Glower (10r)
Arrangør: Jim SmithBoksestævnet i Folkets Hus i København denne søndag (17. maj) bar præg af, at Jim Smith havde taget munden for fuld ved at stå for det praktiske arrangement samtidig med at han selv skulle i ringen til hovedkampen. Publikums tålmodighed blev sat på prøve da der var problemer med både belysning og musik, hvilket forsinkede afviklingen af selve kampene.
I forkampen boksede Holger Hansen og Frank Glower, bosat i Berlin, en ganske underholdende kamp over 10 omgange. Begge boksere bevægede sig godt rundt i ringen, men danskeren havde mere tyngde, og havde en klar styrkefordel, og kampen endte da også i hans favør.
Også Jim Smith havde en klar styrkefordel i forhold til sin modstander, Joe Edwards. Edwards var dog inden kampen promoveret som en meget habil bokselærer, og publikum havde forventning til en god teknisk boksekamp. Tilskuerne blev derfor svært skuffede da Edwards i 6. omgang så sig ude af stand til at fortsætte kampen til ende. Sammen med den noget amatøragtige håndtering af de praktiske sider gav den pauvre indsats anledning til mangfoldige mishagsytringer mens Jim Smith blev proklameret for sejrsherre.
Referencer: Idrætten 1908
Boksning under sommer-OL i England.
Den olympiske bokseturnering blev afviklet den 27. oktober 1908, og alle kampe blev således afviklet på én enkelt dag. Turneringen fandt sted på Northampton Institute, Clerkenwell, London. Danmark stillede for første gang med to boksere i turneringen:
Hemming Hansen og
Valdemar Holberg, begge i letvægt.
Hemming Hansen tabte sin første kamp i turneringen til Harry Johnson, der senere vandt bronze i turneringen.
Valdemar Holberg var i sin første kamp oppe mod englænderen Matt Wells, der siden skulle blive professionel verdensmester i weltervægt. Efter en tæt kamp besluttede dommerne, at det var nødvendigt at bokserne boksede yderligere to minutter for at kunne finde en vinder, og efter tillægstiden besluttede de britiske dommere, at Valdemar Holberg var taberen.
Waldemar Holberg D-3 Holger Hansen
Arrangør: Direktør WunschNyheden om at Waldemar Holberg havde besluttet sig at slutte sig til professionalismen blev modtaget med stor beklagelse af amatørsportens tilhængere, da han var tidens største talent herhjemme. Ikke desto mindre stod Waldemar fast på sin beslutning, og han valgte deltage i en række præsentationskampe der fandt sted Tivoli Varieté i løbet af december måned.
Kampene kunne opfattes som opvisninger, da det ikke var meningen, at bokserne skulle gå så meget til den, at der var risiko for knockout, og desuden var kamplængden reduceret til 3 omgange. Dog blev der afgivet en officiel afgørelse efter hver kamp.
Waldemar debuterede den 2. december mod Holger Hansen, og det var tydeligt, at de to boksere ikke slog helt igennem. Det blev dog en god udveksling af teknisk kunnen, hvor debutanten dominerede. Kampen blev dog dømt uafgjort af ringdommer Charley Hansen.
Dette arrangement blev efterfulgt af flere aftener i Tivoli Varieté, hvor der desværre kun er skriftlig vidnesbyrd for nogle af dem.
Referencer: Sportsbladet 1908
Johannes Hindsberg W-3 Hemming Hansen
Arrangør: Direktør Wunsch
Denne aften den 4. december i Tivoli Varieté, markerede så Hemming Hansens overgang til de professionelles rækker, mod Johannes Hindsberg. Trods sin større rutine blev Johannes boksestil betegnet som ret rudimentær. Kampen viste sig at være underholdende, og endte med en kneben sejr til Johannes, der havde en væsentlig fordel i vægt.
Referencer: Sportsbladet 1908
Jim Smith W-3 Holger Hansen
Waldemar Holberg W-3 Johannes Hindsberg
Arrangør: Direktør Wunsch
I aftenens første kamp den 5. december i Tivoli Varièté, imponerede Waldemar Holberg mod Johannes Hindsberg, og opgøret var formentlig blevet stoppet før tid, hvis Waldemar virkelig havde slået igennem.
Herefter viste Jim Smith sine evner, og forcerede kampen så meget at modstanderen, Holger Hansen, havde nok at gøre med at forsvare sig.
Referencer: Sportsbladet 1908
Jim Smith W-3 Waldemar Holberg
Arrangør: Direktør Wunsch
Endelig mødtes de to bedste boksere i rækken af præsentationskampe i Tivoli Varièté. Kampen mellem Jim Smith og den unge Waldemar Holberg var imødeset lige siden den aften, hvor Waldemar havde optrådt for første gang. Publikum var mødt talstærkt op. I første omgang var begge boksere tilbageholdende. Jim fik dog ofte ram på sin modstander når Waldemar ved dukninger forsøgte at komme ind på livet af Jim. I anden omgang sattes tempoet op, og Waldemar måtte tage imod flere hårde træffere når han angreb. Tredje omgang blev beskrevet som den bedste opvisning i boksning, der nogensinde var set herhjemme. Waldemar havde endelig luret hvorledes han skulle undgå Jims venstrehånd, og udnyttede sin hurtighed til selv at ramme. Jim holdt sig ikke tilbage, og forsøgte tydeligvis at sende sin modstander i gulvet. Det virkede dog som om Waldemar kom bedst ud af sidste omgang. Der var også mange protester fra publikum da kampen blev dømt til Jims fordel.
Referencer: Sportsbladet 1908
Jim Smith W-3 Waldemar Holberg
Arrangør: Direktør WunschDa deres første kamp havde været en stor publikumssucces mødtes Jim Smith og Waldemar Holberg endnu en gang aftenen efter. Det var dog tydeligt at Waldemar ikke var kommet sig helt efter deres første opgør, og han virkede ganske uoplagt. Jim gav dog ikke Waldemar meget pusterum, og udfoldede sit fulde repertoire af præcise stød. Flere gange var Waldemar tydeligt rystet, men fik dog lov til at gå tiden ud.
Referencer: Sportsbladet 1908
Waldemar Holberg D-3 Holger Hansen
Arrangør: Direktør Wunsch
Denne kamp fandt sted den 16. december i Tivoli Varieté.
Referencer: Sportsbladet 1915
1909Waldemar Holberg W-10 Young Joe Gans
Jim Smith EXH-4 Marius Kjelland
Johannes Hindsberg EXH- Frederik Hansen
Der var mødt omkring 700 tilskuere til dette arrangement den 21. februar i København (Wittmacks lokaler).
Aftenen blev indledt med et par opvisningskampe. Johannes Hindsberg havde det let mod Frede Hansen, der ikke viste mange evner. Jim Smith og Marius Kjelland, boksede 4 omganges opvisning. Den 40-årige Jim imponerede med sin tekniske kunnen, men Marius gjorde også en god figur.
Den egentlige boksekamp var Waldemar Holbergs officielle professionelle debut. Det blev en overlegen pointsejr til Waldemar efter 10 omgange á 2 minutter. Young Joe Gans kunne ikke stille meget op på trods af, at han havde fordele i rækkevidde, og tog i stedet imod sine øretæver med et grin. I øvrigt hed Gans i virkeligheden John Jordan, men påstod, at han havde været træningspartner for den ægte Joe Gans, og følte åbenbart, at det var berettigelse nok til at låne dennes navn.
Referencer: Politiken 22. februar; Sportsbladet 1909
Boksekamp er en dokumentarfilm fra 1909 af ukendt instruktør.
I filmen bokser den første danske professionelle bokser
Jim Smith mod en sort bokser. I filmen medvirker bl.a. Sofus Wolder, Franz Skondrup og Axel Boesen. Jim Smith debuterede i 1895 og trak sig tilbage i 1912. Han døde den 24. januar 1913, 45 år gammel. Optaget i Dansk Professionel Boksning Hall of Fame i 2014. (
Kilde)
Jim Smith TKO-6 Jimmy Ryan
Waldemar Holberg D-6 Holger Hansen
Der var halvt fyldt til søndagens (25. april) boksestævne i København (Wittmacks lokaler). Waldemar Holberg og Holger Hansen lagde for i en 6 omganges kamp. Waldemar pressede på for at knockoute Holger, men uden held og kampen blev erklæret for uafgjort.
Amerikanske Jimmy Ryan var meget yngre end Jim Smith, og så ud til at være i glimrende form. Alligevel kunne han ikke stille noget op over for danskeren. Efter 6. omgangs afslutning opgav Ryan med den begrundelse at han havde forstrukket en sene i sin ene arm.
Referencer: Politiken 26. april
Jim Smith TKO-2 Erik Stocklassa
Svenske Stocklassa kom til København og udfordrede Jim Smith til boksekamp den 14. maj i København (Tivoli Varieté). Da ingen kendte til Stocklassas evner som bokser var Jim tilbageholdende med at tage imod udfordringen. Det endte imidlertid med, at der blev arrangeret en privat kamp for en snæver kreds af indbudte gæster. Meningen med dette var, at hvis svenskeren gjorde en god figur ville der efterfølgende blive arrangeret en offentlig boksekamp mellem de to.
Testkampen foregik på en teaterscene – ikke i en boksering. Svenskeren viste ikke megen teknisk kunnen, men udførte nogle kraftige svingslag, som Jim havde nemt ved at undgå, og samtidig selv komme ind med sine stød. I 2. omgang satte Jim tempoet op og leverede en række præcise kæbestød, der fik Stocklassa til opgivende at række begge hænder i vejret.
Nogen officiel kamp blev det ikke til i København, men faktisk kom de til at bokse mod hinanden et par gange i Sverige.
Referencer: Politiken 13. maj, 15. maj, Ringside
Waldemar Holberg TKO-5 Henning Hansen (L) DM-titlen i letvægt
Waldemar Holberg KO-1 Frank (L)
Arrangør: Dansk Bokse-Union
I anledning af at Dick Nelson havde meldt sin ankomst til Danmark senere på sommeren, fik stifterne af det nyligt etablerede Dansk Bokse-Union den idé at promovere en konkurrence om det danske mesterskab i letvægt for professionelle boksere.
Fem deltagere meldte sig til indledende kampe om hvem der skulle kæmpe mod Dick Nelson i Tivoli Varieté. Udover favoritten Waldemar Holberg var der Holger Hansen, Henning Hansen, amatørbokseren Alfred Jensen og et ubeskrevet blad ved navn Frank. Arrangementet var af privat karakter, og således var det kun særligt inviterede som fik lov at overvære kampene. Det viste sig at hverken Holger Hansen eller Alfred Jensen mødte op, og dermed blev Frank og Henning overladt til Waldemar Holberg. Det viste sig at tysk-amerikanske Frank var mere bartender end bokser og Waldemar gjorde kort proces. Henning Hansen holdt lidt længere tid, men da Waldemar i 5. omgang lod en byge af stød regne ned over sin modstander var det slut.
Referencer: Politiken 27. maj, 30. maj
Dick Nelson TKO-5 Waldemar Holberg (25r) (L) DM-titlen
Arrangør: Dansk Bokse-Union
Et sted mellem 2.000 og 2.500 tilskuere mødte op til et af de mest imødesete opgør mellem to landsmænd i en dansk boksering i København (B93’s boldbane) den 25. juli. Richard Nielsen, nu Dick Nelson, og Waldemar Holberg havde været rivaler som amatører, bl.a. havde Waldemar vundet DM-titlen over Richard i 19xx. Under sit ophold i USA i siden 1907 havde Richard under sit amerikanske navn Dick Nelson haft et intensivt program med efter sigende mere end 70 professionelle boksekampe. På baggrund af den større erfaring, og ikke mindst den seneste ‚sejr‘ over tidligere verdensmester Young Corbett, blev Dick generelt opfattet som favorit. Der var dog flere som satte deres lid til Waldemars kraft og styrke.
Publikums utålmodighed med at få de to kombattanter i kamp kom til udtryk ved en del uro mens boksernes 4 ounze handsker blev trukket på oppe i ringen.
Den tætbyggede Waldemar forsøgte fra kampens start at komme i nærkamp, så Dick ikke kunne udnytte sin længere rækkevidde – en taktik han havde haft held med i de fleste af sine kampe hidtil. Dick syntes dog ikke at lade sig mærke med de stød til kroppen som Waldemar ramte med under sine stormløb. Tværtimod lod han Waldemar bruge energi på sine kraftfulde stod, og mens han sørgede for at holde kæbepartiet godt dækket, kunne han selv slå kontra med kropsstød. I fjerde omgang stod det tydeligt at Waldemar havde slået sig selv træt, samtidig med at sugende kropsstød yderligere tog pusten fra ham. Afslutningen kom i femte omgang, da Dick pressede hårdt på for en afslutning, og Waldemar, kraftløs, gik ned for flere kropsstød. Waldemars broder, og sekundant bad ringdommer Jim Smith om at stoppe kampen. Senere forklarede Dick, at hans taktik med at koncentrere sine angreb til kroppen skyldtes, at han havde pådraget sig en håndskade mod Young Corbett, som endnu ikke var helet fuldstændig, så det gjaldt om at udse sig de blødeste mål.
Med sejren kunne Dick kalde sig mester for Danmark, og ydermere vandt han en pokal udloddet af Politiken.
Referencer: Politiken, Idrætten 1909, Sportsbladet 1909, Mit liv og mine kampe.